Back to All Events

MORTEN POULSEN "WE NEED GARDENERS AND FRIENDS, NOT EMPERORS OR KINGS"


  • Skjold Contemporary (BK Skjold), København Per Henrik Lings Allé 10 København, 2100 Denmark (map)

Foto: Morten Poulsen.

Pressemeddelelse, august 2023

We Need Gardeners and Friends, Not Emperors or Kings er et socialt engageret kunstprojekt og lyd-installation der udforsker maskulinitetsbevægelser og lytning.

I et omklædningsrum i Skjold Boldklub har kunstner Morten Poulsen samlet fem cis-mænd fra forskellige lande, for at snakke om maskulinitets-normer, venskab og lytning. Gennem samtaler, berøring, sang og nynnen delte de erfaringer og ønsker om at bevæge sig væk fra en maskulinitet baseret på dominans, og i stedet kultivere et rum for sårbarhed og kollektiv selv-refleksion.

For at gøre op med en maskulin kultur der i stigende grad bringes frem i lyset, af f.eks. #metoo bevægelserne, overvægten af mænd i statistikker for ensomhed og fremkomsten af online manosfærer, genovervejer mange mænd i dag deres forhold til kønsnormer og seksualitet. De søger ikke en maskulin essens, "en rigtig mand", som coaches og guruer har gjort tidligere. I stedet kritiserer bevægelser af mænd de snævre og rigide definitionsrammer for deres køn, og søger alternativer for at udvide og opløse maskulinitets-normer. Disse bevægelser praktiserer bevidsthed om den rolle, som traditionelle kønsnormer spiller i skadelige og undertrykkende kulturer, og dermed også hvordan de selv bærer et ansvar for at dekonstruere, hvordan denne Mand ikke er god for nogen, ikke engang dem selv.

Morten Poulsens projekt og udstilling på Skjold Contemporary er bl.a. inspireret af feministiske consciousness-raising grupper og er dels et portræt af mænd, der knytter sig til disse bevægelser, og en potentiel skabelon for, hvordan mænd kan arbejde i fællesskab for at nedbryde hegemoniske maskulinitetsidealer. I en diskussion som ofte er præget af polarisering, og hvor fokus ofte er på statements, positioner og lineære argumentationsformer i online kommentarsektioner, praktiserer dette projekt lytning og sansning som nøgleelementer for dialog, forståelse og inspiration til social forandring.

Foto: Morten Poulsen.

Foto: Morten Poulsen.

Morten Poulsen arbejder i intersektionerne mellem lydkunst, kunstnerisk forskning, socialt engagement og aktivisme. Hans værker engagerer lytning som en flygtig, intersubjektiv og transformativ aktivitet der har potentiale til at forme lytteren. Han udforsker måder hvorpå vi er indlejret i socio-politiske strukturer, især med fokus på køn, magtforhold og miljø, og de måder, hvorpå disse krydser hinanden. Ved at skabe og pleje rum og situationer, hvor lytning kan finde sted, udforsker han relationer og giver lytteren mulighed for at blive bevidst om sin egen rolle i et udvidet lydbillede. Morten er uddannet ved Rytmisk Musikkonservatorium og Center for Kunstnerisk Viden og Udvikling i København.

Tak til de deltagende mænd.

Fernisering: 17. august, kl. 17-20.
Udstillingsperiode: 17. august - 17. september, 2023.
Åbningstider: Hverdage kl. 11-17. Onsdag lukket.

Udstillingen er støttet af Statens Kunstfond og Østerbropuljen.

Earlier Event: August 15
VIDEO-ESSAYS PÅ STØBERIET
Later Event: August 17
JASMIN FRANKO "NECTAR" 📷