Back to All Events

MINH NGOC NGUYEN "EVERLASTING KARAOKE"


  • Oblong, Frederiksberg Maglekildevej 18, kld. tv Frederiksberg, 1853 Denmark (map)

Minh Ngoc Nguyen, Layer Cake, 2023.

Pressemeddelelse, marts 2023

Oblong er stolt over at kunne præsentere Everlasting Karaoke, med nye værker af Minh Ngoc Nguyen. Nguyen er en dansk-vietnamesisk kunstner med base i København. Til udstillingen har han skabt 15 nye fotografiske værker, der udforsker temaer som assimilering og kulturel fetichisering.

Med udgangspunkt i sit vietnamesiske ophav, undersøger Nguyen vestlige skildringer af den sydøstasiatiske kultur. Nguyen trækker på egne erfaringer og skaber et hyperrealistisk univers af stilleben-tableauer og surrealistiske motiver. I hans kunstneriske praksis anvender han greb fra reklamefotografiet; en studiebelyst æstetik, der forstærker fetichisering han ønsker at kritisere. Everlasting Karaoke er på én gang legende og undersøgende; er vi for tilbøjelige til at tilskrive særlige troper til bredere befolkningsgrupper, uden at efterlade plads til nuancer?

Minh Ngoc Nguyen, Untitled, 2023.

Minh Ngoc Nguyen, Faux Faux Smile, 2021.

Udstillingen udforsker de konflikter anden- og flergenerations immigranter kan have i forhold til deres egen kulturarv. Elementer fra en kultur der kan skabe en følelse af forbindelse og stolthed men samtidig også elementer der kan bruges til at karikere og som forstærker fremmedgørelse. Nguyen har selv et konfliktfyldt forhold til karaoke, som et kulturelt symbol i Asien, men også et fænomen der er tilegnet globalt. Karaoke symboliserer dermed det performative aspekt, der er nødvendigt for at assimilering kan opnås. Som Everlasting Karaoke demonstrerer, bliver denne performance kontinuerlig, livslang, evig.

Minh Ngoc Nguyen, Untitled, 2023.

Minh Ngoc Nguyen (f. 1992) har en MFA i fotografi fra Valand Academy, Göteborg. Hans arbejde er blevet vist internationalt i forskellige gruppe- og soloudstillinger. Han udgav for nylig sin første fotobog Sour Sun gennem det norske forlag, Heavy Books.

Fernisering: Torsdag d. 30 marts, kl. 17-21.
Udstillingsperiode: 30. marts - 5. maj, 2023.
Mere info: www.oblong.dk

Oblong er støttet af Statens Kunstfond.