Masar Sohail. Pressefoto.
Pressemeddelelse, oktober 2022
Udstillingen The Mullah er en fortælling i en nær fremtid om en skriftklog gadedrengs udvikling. Man følger ham fra barnsben som kastebold mellem rettroende, bander og djævelske kræfter. Senere bliver han en besat mullah og leder af en lille hær, der bliver slået ned af en militær overmagt. The Mullah handler om spændinger mellem øst og vest. Men udstillingen handler også østens drømme om vesten og vestens drømme om østen.
The Mullah udspiller sig i et landskab plaget af krig og konflikter. Men handlingen er også en kærlighedshistorie ligesom Romeo og Julie, hvor deres familiers indbyrdes kamp forhindrer de to elskendes forening. På udstillingen præsenteres man for to forskellige kulturer, der bekæmper hinanden, alt imens deres krigere drages af hinanden. Udstillingen er første del af et fortløbende samarbejde mellem de to danske billedkunstnere Masar Sohail og Halfdan Pisket med henholdsvis irakiske og tyrkiske aner. Hidtil har Sohail primært arbejdet som filmskaber og maler, imens Pisket er kendt som serieskaber og VJ. The Mullah etablerer et univers i krydsfeltet mellem deres respektive praksisser. Udgangspunkt er et manuskript af Sohail, som Pisket har videreudviklet i en tegneserie, der leverer en rammefortælling. Sammen har de lavet fire kortfilm, der fokuserer på særlige hændelser, imens maleri sætter scenen.
Tegneserien The Mullah er ikke en lineært fremadskridende fortælling. Den begynder med slutningen. I første kapitel møder man en ensom, slagen, enøjet Mullah, der vandrer som sidste mand på jorden gennem et hærget og postapokalyptisk landskab. I en grotte, hvor han søger ly, finder han en firkløver mellem nogle hellige skrifters sider. Snarere end at ønske for sin fremtid får kløveren ham til at mindes sin fortid. Historien springer til en fattig men håbefuld skriftklog gadedreng, der netop har fundet en firkløver. Drengen bevæger sig fuld af forhåbning mod en fattig mellemøstlig by, hvor han ender med at tjene på at læse op for rettroende af de hellige skrifter. Angrebet af en gadebande bliver han jaget lige i armene på djævelen, som tager hans ene øje og erstatter det andet med et alseende, der giver ham adgang til alverdens overvågningskameraer. Gennemstrømmet af et massivt vestligt overvågningsapparat ser han i smertefulde syner fra en drones perspektiv sin egen pick-up truck blive bombet. Herefter spoles handlingen baglæns over Atlanten. Man ser, hvordan dronen produceres af organiske maskiner. Og man ser den hær af mekanikere, der styrer maskinerne.
I andet kapitel følger man en utilpasset borger i en vestlig storby skildret som en højteknologisk myretue eller superorganisme. Man dumper ned midt i et mareridt, hvor et væsen, kapitlets hovedperson, langsomt og smertefuldt begynder at antage menneskelig form. Et ur vækker personen og udstyrer den med øjne. Senere på dagen konstaterer en optiker, at øjnene er velfungerende: ”De savner bare indtryk”. Borgeren søger derfor job som droneoperatør, og bestiller to ugers uafbrudt ”søvn oplevelse”, indtil svaret på ansøgningen foreligger. I søvnen følger man en drone med et kæmpe øje på spidsen, der jager og til sidst bombarderer Mullahens pick-up truck. Tegneserien og filmene trækker på velkendte forestillinger om østen og vesten. Forholdet karikeres som en kamp mellem en spirituel leder og en cyborg, mellem en pick-up truck og en drone. Det er højteknologisk fremskridt og videnskab på den ene side og oprindelig mystik og ånd på den anden. Men spændingerne mellem øst og vest præsenterer Sohail og Pisket også som spændinger i østen og i vesten. Fokus i de to kunstneres fortællinger er Mullahens og droneoperatørens kamp og sociale opstigning i deres eget samfund. Den ydre fjende, der giver Mullahen og droneoperatøren mulighed for at træde i karakter, kommer aldrig i klart fokus. Deres forestillinger om den Anden forvrænges af skærme, interfaces, fantasier, hallucinationer og forskellige dagsordner i en sådan grad, at virkelighed begynder at vige for drøm – eller sågar simulation.
The Mullah, det første resultat af Sohail og Piskets nye samarbejde, udfolder ikke bare en fortælling om østen og vesten. Kunstnerne leger også med, hvad en fortælling er, hvem der fortæller den, og hvordan den konstrueres. Det kommer dels til udtryk i deres arbejde på tværs af medier som tegneserie, maleri og film, der blander animation, 16 mm film, termisk kamera samt analog og digital; dels til udtryk i historier og forestillinger, der bl.a. låner fra mesopotamisk religion, sufisme, nordisk mytologi, science fiction og diverse kulturer og subkulturer. Hvad kunstnerne er optaget af er ikke bare, hvad deres to protagonister erfarer og ser, men også hvordan de ser og gennem hvilke filtre. Derfor viser udstillingen ikke kun ét værk, der samler alle tråde i en fortælling. Den viser flere værker, der både præsenterer forskellige handlingsforløb og dvæler ved visse scener og billeder.
– Toke Lykkeberg, Leder af Tranen.
Masar Sohail (f. 1982) og Halfdan Pisket (f. 1985) er begge uddannede på Det Kongelige Danske Kunstakademi og bor og arbejder i København. Masar Sohail har vundet Dorothea von Stetten Art Award for filmen The Republic of T.M. Halfdan Pisket har med Dansker-trilogien vundet den prestigiøse pris Prix de la série ved den store franske tegneseriefestival i Angoulême.
Musik til film leveres af HVAD (Hari Shankar Kishore) og blokfløjtespilleren Michala Petri.
Tegneserien er udgivet af Forlaget Fahrenheit.
Fernisering: Onsdag d. 26. oktober, 18-20.30.
Udstillingsperiode: 27. oktober, 2022 - 19. marts, 2023.
Åbningstider: Man-fre: kl. 8-20, lør: kl. 10-16, søn: kl. 10-16.
Mere info: www.tranen.nu
Udstillingen er generøst støttet af Statens Kunstfond.
The Mullah er er en del af Tranens program med ekstemporær kunst. Fokus er på den del af samtidskunsten, som ikke er fokuseret på samtiden. Når alt fra økosystemer til teknologi udvikler sig med stadig højere hastighed, bliver samtiden flygtig og uhåndgribelig. Den skrumper. Til gengæld vokser vor viden om fortiden konstant. Spekulationer om fremtiden tager til. Spørgsmålet om, hvor vi befinder os idag, bliver til et spørgsmål om, hvor vi kommer fra, og hvor vi er på vej hen. Som del af denne bevægelse er megen samtidskunst ikke længere kontemporær, hvilket bogstaveligt talt vil sige ’med tiden.’ I stedet er den ’ekstemporær’, altså ’ude af tiden’ eller samtiden.