Back to All Events

MARIE MUNK & STINE DEJA "DIVINE DESIRES"


  • Politikens Forhal, København Rådhuspladsen 37 København V, 1785 Denmark (map)

Marie Munk & Stine Deja, Divine Desires. Pressefoto.

Pressemeddelelse, april 2022

Vi inviterer til udstillingsåbning på Stine Deja og Marie Munk's Divine Desires i Politikens Forhal fredag d. 22. april, kl. 17-19. Alle er velkommen!

Med udstillingen undersøger Marie Munk og Stine Deja vores medierede virkelighed igennem en totalinstallation, der mest af alt ligner en krydsning mellem en klinisk operationsstue og et næsten guddommeligt fremtidsscenarie. Et overdimensioneret hoved og to store hænder er spredt ud i rummet, klemt inde i tid og rum og fortabt i et begær, som tilsyneladende aldrig stopper.

Som en del af udstillingen har Munk og Deja skabt et digitalt værk til husets lysaviser på Rådhuspladsen, Nørreport, Vesterport og Hans Knudsens Plads. Værket, som viser to udspilede øjne, kan opleves hver fredag i hele udstillingsperioden. Første gang på åbningsdagen. Divine Desires kan opleves fra 22. april til 18. juni, 2022. Vi inviterer til udstillingsåbning fredag d. 22. april, kl. 17-19, hvor alle er velkommen. Der vil blive serveret kolde forfriskninger og kunstnerne vil være til stede.

Stine Deja (f. 1986) har en MA fra Royal College of Art i London. Deja har bl.a. haft soloudstillinger på Fragment (US), Tranen, Annka Kultys Gallery (UK) og har deltaget på talrige gruppeudstillinger, heriblandt Transmediale (DE), König Gallery (DE), Jinan Art Museum (CN) og Real Feelings ved HEK (CH).

Marie Munk (f. 1988) har en MA i Mixed Media fra the Royal College of Art i London. Munk har bl.a. har haft soloudstillinger på Gl. Holtegaard, Tranen, Melange (DE) og har deltaget i en lang række gruppeudstillinger bl.a. Kunsthal Aarhus, MU Hybrid Art House (NL), HeK, (CH) og EXPO Chicago (US).

Vi glæder os meget til at se jer!

Åbning: Fredag d. 22. april, 2022. Kl. 17-19.
Udstillingsperiode: D. 22. april - 18. juni, 2022.
Åbningstider: Mandag-fredag, kl. 8-19. Lørdag, kl. 10-14. Søndag, lukket.

Tak til Kvadrat, Statens Kunstfond, Dansk Tennis Fond og
Statens Værksteder, Sverri Thaysen og Vildana Düzel for støtten og samarbejdet.