Back to All Events

MARIE FLARUP KRISTENSEN, SERGIO KIT, VICTORIA KALDAN, ALBA LIV HANSEN, SISSE HOLST PEDERSEN & EMMA BOJSEN


  • SB6a, København Heimdalsgade 6A København, 2200 Denmark (map)

Pressemeddelelse, august 2023

Vi glæder os til at invitere dig til SB6a’s fernisering i Springbrættet 6a's lokaler. Udstillingen præsenterer værker fra 6 dygtige kunstnere, der de sidste 4 måneder har taget del i SB6a Artist Residency. De har opholdt sig i det samme kreative miljø og er blevet inspireret af hinanden.

Under forløbet har de skabt en dynamisk kunstnerisk atmosfære, hvor de har udfordret og fremmet hinandens praksisser. Hver kunstner arbejder i deres eget medie og er up coming kunstnere. Udstillingen er en unik mulighed for at opleve forskellige kunstneriske udtryk og få et indblik i den kreative udfoldelse.

Mathias Broe har instrueret en film, der også vil blive vist under udstillingsperioden. Filmen giver dig et indblik i kunstnernes residency forløb og deres kreative rejse.

Denne udstilling kommer til at være Springbrættet 6a’s sidste udstilling, inden vi lukker ned på Heimdalsgade. Vi håber at se dig til vores åbningsreceptionen.

Program:

  • Kl. 16-18: Performance ‘PRINT – OUT’ af Alba Liv Hansen og Victoria Kaldan.

  • Kl. 20-20.15: Performance ‘Rob o’Dog’ af Alba Liv Hansen.

Fernisering: 18. august, kl. 16-21.
Udstillingsperiode: 18. august - 27. september, 2023.
Mere info: www.springbraettet6a.dk


Sergio Kit (f. 1984) er selvlært kunstner baseret i København og er oprindeligt fra Estland. Han har tidligere gået på kunsthøjskole her i Danmark. Sergio er igennem sit residency forløb blevet inspireret af det visuelle omkring ham, han udforsker former, farver og kompositioner.

Marie Flarup Kristensen (f. 1992) er kunstner baseret i København. Hun har en BA fra HDK Valand, Gothenburg. Marie har under residency forløbet arbejdet med moralske folkeeventyr, hundenæser, et kor af ulvepiger der hyler til himlen, foundation, eyeliner og fåreuld der filter skam og lyst ind i hinanden som hårtotter, der ikke kan redes ud.

Sisse Holst Pedersen (f. 1993) er kunstner baseret i København. Hun har en BA fra KADK- Bornholm og Gerrit Rietveld Academie of Art & Design - Keramik. Sisse har under residency forløbet ladet sig inspirere af havet og barndommens drømme, hvor der er et tydeligt dystopiske lag.

Emma Bojsen (f. 1997) er kunstner baseret i København og Gothenburg. Hun er i gang med sin MA på HDK-Valand Academy of art and design og en BA fra Det Fynske Kunstakademi. Emma har igennem sit residency forløb arbejdet på et værk, bygget op af en dialog mellem 2 personer. Dialogen omhandler indretningen og opbyggelsen af dukkehuset.

Victoria Kaldan (f. 1986) er kunstner baseret i København. Hun har en MA i skulptur fra Royal College of Art (UK). Under sit residency forløb har Victoria undersøgt fænomenet “cute aggression”.

Alba Liv Hansen (f. 1997) bor i København og påbegynder nu sit tredje år på Det Kongelige Kunstakademis bachelor. I løbet af residency forløb har hun/de arbejdet med manipulation af elektronik og performance.

Earlier Event: August 18
LUCIE PAYOUX "L'AMOUR EN CAGE" 📷