Louise Sparre, Collapse (Installation view). se! udstillings- & projektrum, 2024. Foto: Morten Barker.
Pressemeddelelse, januar 2024
Florlet ligger Collapse anonymt henslængt i vindueskarmen, men jeg synes alligevel, at den snigende presser sig på. Som en tragt danner den et spiralerende hul med sit brune hår, der søger indad og ned. Den kollapser.
Hvis resten af verden havde samme forbrug af naturressourcer som Danmark, ville det kræve 4,2 jordkloder. I Information, har jeg læst, at Danmark indtager pladsen som det land med det 15. største økologiske fodaftryk pr. person. Sagt så det forstås: Vi bruger mere, end vi har, og den yderste konsekvens vil givet vis være et bio-kollaps, hvor jordens ressourcer ikke længere bliver ved at give, men forsvinder for ikke at vende tilbage igen, mens vi er her. Så, måske er skulpturerne Tectonic Shifts et varsel eller en metafor for en planetarisk forskydning; en helt forandret verden? Måske er det fire hule kloder, hvor kun en gold skal er tilbage, en hård overflade af brun og død jord? Overfladerne forskyder sig og skulpturerne bliver til abstraktioner over naturens forandringsprocesser som et frygtindgydende fremtidsvarsel. Jeg tænker på planeter, jordkloden, meteorer eller celledød – cellers kollaps og strukturernes nedbrydelse. Det bringer mig direkte til min indre frygt – en klimaangst – for skulpturerne står for mig som en slags stille, men kontant henvisning til de 4,2 jordkloder nævnt i avisens ildevarslende artikel om vores overforbrug.
Louise Sparre, Tectonic Shifts, 2024 (jord, lim og flamingo). Foto: Morten Barker.
Louise Sparre, Tectonic Shifts, 2024 (jord, lim og flamingo).
Foto: Morten Barker.
Louise Sparre, Tectonic Shifts, 2024 (jord, lim og flamingo).
Foto: Morten Barker.
Louise Sparre, Collapse (Installation view). se! udstillings- & projektrum, 2024. Foto: Morten Barker.
Med titlerne Tectonic shifts, The Mess we’re In, Limbo og Condition føler jeg mig subtilt ledt hen imod tanker om den verden, der omgiver mig. Og den tilstand, verden er i. Står vi overfor et klimamæssigt sammenbrud? Hvad sker der i det tomrum, der kaldes tvivlen? Frygten? Hvad sker der, hvis oceanerne flyder over og dør ud, hvis de drænes for liv? Er vi på vej mod vores eget endeligt? Er vi på vej mod det sorte hul, tomrummet, Limbo, der her står frem for mig med en overvældende kraft. Det suger lyset til sig og lader det forsvinde igen ind i den sorte velour, skulpturens hud. Det lader mørket overtage og danner et uendeligt rum, måske en limbofase? Men, hvad befinder der sig inde i det sorte hul?
Louise Sparre, Limbo, 2024 (velour og krydsfiner). Foto: Morten Barker.
Louise Sparre, Collapse (Installation view). se! udstillings- & projektrum, 2024. Foto: Morten Barker.
Louise Sparre, Interface 2024 (silke, silikone og træ). Foto: Morten Barker.
Louise Sparre, Interface 2024 (silke, silikone og træ). Foto: Morten Barker.
Louise Sparre, Condition, 2024 (silke og træ). Foto: Morten Barker.
Louise Sparre, Interface 2024 (silke, silikone og træ). Foto: Morten Barker.
Louise Sparre, Condition, 2024 (silke og træ). Foto: Morten Barker.
The Mess we’re In, to hårobjekter, danner en direkte linje mellem mennesket og de ressourcer, vi bruger så lystigt af. Som tange eller pincetter, retter metallet skarpt ud mod mig, mens håret falder blødt, besnærende og snor sig omkring det hårde materiale. Vi har skabt metallet af jordens råmaterialer. Men hvor længe kan vi fortsætte med at tage, plukke og udvinde, som vi vil?
Louise Sparre, Collapse (Installation view). se! udstillings- & projektrum, 2024. Foto: Morten Barker.
Louise Sparre, The Mess we’re In, 2024 (hairextension og jern).
Foto: Morten Barker.
Louise Sparre, The Mess we’re In, 2024 (hairextension og jern).
Foto: Morten Barker.
Louise Sparre, The Mess we’re In, 2024 (hairextension og jern). Foto: Morten Barker.
Louise Sparres arbejde udspringer af en holistisk tankegang om, at alt er forbundet. Intet sker i verden, uden det påvirker noget andet. Vi er alle afhængige af naturen, mikroberne, bakterierne, dyre- og planteriget, månen og stjernerne. Vi er en del af et økosystem, som vi må værne om for at kunne tage del i det. Sparres kunstneriske udtryk er taktilt. Hun skaber visuelle, fysiske og poetiske rum for de modsætningsforhold, der findes i refleksionerne over verdens naturvidenskabelige fænomener. Modsætningsforhold der understreges af sammensætningerne mellem det organiske og det syntetiske i hendes materialevalg; det naturlige og det menneskeskabte; håret og metallet; jorden og tekstilet.
Louise Sparre, Collapse (Installation view). se! udstillings- & projektrum, 2024. Foto: Morten Barker.
Louise Sparre, Collapse, 2024 (hairextension og jern). Foto: Morten Barker.
Louise Sparre, Collapse, 2024 (hairextension og jern). Foto: Morten Barker.
Med udstillingen, der bærer samme navn som værket Collapse understreger Sparre en nødvendighed i samfundet – en forståelse af naturens og vores afhængighed af hinanden – som et afmagtsråb, vi alle bør lytte til, før verden, som vi kender den, er forsvundet.
– Tekst af Sara Duborg Døssing.
Fernisering: Fredag d. 12. januar, kl. 16-18
Udstillingsperiode: 12. - 27. januar, 2024.
Åbningstider: Fredag-lørdag: Kl. 14-17 eller efter aftale.
Mere info: Se-rum.dk
Udstillingen er støttet af Statens Kunstfond og Aarhus Kommune.