Khaled Barakeh, Design of Necessity. Pressefoto.
Pressemeddelelse, juni 2022
Design of Necessity af den syriske kunstner Khaled Barakeh hylder den modstandskraft, som syrerne mobiliserede for at overleve Assad-regimets belejringer. Det regime, der med hjælp fra det allierede Rusland blandt andet brugte sult som et våben.
Til trods for at deres eneste forbrydelse var politisk uenighed, blev de belejrede samfund i Syrien berøvet basale fornødenheder som mad, brændsel til madlavning og medicinske forsyninger; de blev enten fanget eller tvunget til at leve under jorden for at undgå beskydning. Formålet med denne taktik var at nedslide borgerne mentalt og fysisk og tvinge dem til at overgive sig. Belejringerne var en alvorlig krigsforbrydelse i en langvarig konflikt, som regimet indledte for at nedkæmpe de folkelige, fredelige demonstrationer for værdighed og retfærdighed i 2011. I 2022 er der endnu ikke indført nogen uafhængig instans til at efterforske belejringerne eller støtte ofrenes bestræbelser på at opnå retfærdighed. I dag er billeder af krigens afsavn og lidelser igen fremtrædende i de europæiske medier, der med rette er forargede over Ruslands invasion og ødelæggelse af ukrainske byer. Men i dette øjeblik, hvor Europa omfavner ukrainske flygtninge, trues syriske flygtninge med udvisninger og en tilbagevenden til det regime, der med Ruslands hjælp forsøgte at nedkæmpe og udsulte dem til underkastelse.
Sult – en langsom vold, der torturerer de belejredes kroppe og sjæle – har krævet et uvurderligt og næsten usynligt offer i de syriske samfund. I dag, hvor konflikten er stagneret og ikke længere er genstand for verdens opmærksomhed, er syrerne stadig ikke sikret mod den omsiggribende trussel om sult. I 2021 slog FN's Verdensfødevareprogram alarm, da hungersnøden i Syrien havde nået et "kritisk niveau". 12,4 millioner syrere – næsten 60 procent af landets befolkning – er ikke sikret fødevarer. Disse tal stiger hurtigt, da den humanitære bistand ikke på egen hånd kan løse regimets mangel på handling eller omsorg over for sine borgere eller de strukturelle og økonomiske skader, der er forårsaget af et årti med krig.
Nødvendighedens design
Khaled Barakeh er den næste i rækken, der bringer sin aktivistiske og kunstneriske praksis ind i Maria Projektet i Mariakirken. Udstillingen slår ned i et universelt tema om menneskelig modstandskraft i krigstider. Med Design of Necessity er kunsten en åben platform, hvor erindringer deles, hvor solidaritet praktiseres og modstandskraft mobiliseres. Alt dette for syrere og alle andre mennesker, der lever under belejring og sult, i retfærdighedens navn. Barakehs kunstneriske metode er deltagerbaseret og engagerer syriske overlevende fra belejringen og syrere, der lever i udrejse- og asylcentre i Danmark. Design of Necessity sætter brudstykker sammen fra beretninger og erfaringer, der er unikke og intimt forbundne med syrere. Udstillingen henter kunstnerisk inspiration fra disse skildringer og udforsker syrernes vilje til at holde sig i live som en kollektiv handling, der skabte netværk af solidaritet og medfølelse i de belejrede områder. Udstillingen tilbyder i samme tråd et rum til at udforske nye muligheder for fælles forståelse og solidaritet mellem ofre for krigsforbrydelser, fortidige som nutidige.
De skulpturelle værker i Design of Necessity skildrer den kreative hverdagspraksis, som syrerne udviklede med forhåndenværende redskaber under belejringen, mens de levede i kældre, beskyttelsesrum og golde skjulesteder. For at opvarme mad og koge vand fastgjorde syrerne glasskår på indersiden af parabolskærme for at udnytte og koncentrere solens stråler. De lærte at dyrke svampe, som trives under selv barske forhold, og som blev en vigtig kilde til ernæring.
Design of Necessity udstiller parabolskærme installeret på Maria Kirkeplads, beholdere med svampe, der gror i kirkerummet, og en række dokumentariske materialer, der vil blive installeret, uddelt og vist indtil slutningen af september. Syriske asylansøgere og flygtninge – som lever under en konstant trussel om at blive sendt tilbage af den danske stat – er inviteret til at forarbejde parabolerne. Parabolerne bliver således til kunstværker, portrætter af menneskelig overlevelse, hvis brudte spejlbilleder leder tankerne hen på de seneste ti års knuste syriske identiteter og samfund. I den danske offentlighed er parabolantenner ofte stigmatiserede genstande, der forbindes med indvandrere og såkaldte ghettoområder. I Khaled Barakehs udstilling forvandles de til en oprigtig søgen efter forbindelse og til ikoner for syrernes modstandskraft – både under krigen og i deres nye, fremmede hjem.
På samme måde som svampe skaber underjordiske netværk, vil udstillingen skabe tråde til kunsten og dens kontekst. Den vil forbinde syrere i Mellemøsten med det syriske samfund og værtssamfund i Danmark. Forbindelserne vil løbe gennem Design of Necessity, hvor deltagere og publikum mødes til forskellige events og spiser svampe, som er tilberedt i parabol-skærmene. Deltagere vil dele deres historier om belejring, sult og overlevelse, og det vil blive undersøgt, hvorledes Syrien fortsat er usikkert for de, der måtte flygte fra regimets vold. Med historiefortællingen og fællesspisningen, vil disse møder forhåbentlig styrke båndene mellem syriske krigsflygtninge og det danske samfund. I løbet af udstillingsperioden er Mariakirken også et visningsrum, samtalerum og forum for en række aktører, der arbejder med oplysning af offentligheden og for at skabe værdige vilkår for krigens og sultens ofre i belejrede krigsområder.
Khaled Barakeh er konceptkunstner og kulturaktivist og bor og arbejder i Berlin, Tyskland. Han er uddannet fra Faculty of Fine Arts i Damaskus i 2005 og modtog sin MFA fra Det Fynske Kunstakademi i Odense i 2010. I 2013 afsluttede han et Meisterschuler-studie på Städelschule i Frankfurt, Tyskland.
Barakehs praksis er fokuseret på at omformulere øjeblikke af dissonans og ofte den åbenlyse uretfærdighed i politiske og sociale strukturer. Selv om han anvender en bred vifte af kunstneriske strategier, opnås dette ofte gennem manipulation af umiddelbart genkendelige og fundne genstande og allerede eksisterende billedsprog. I de seneste år har hans projekter beskæftiget sig med mediernes portrættering af krigsofre; tidligere sammenhængende samfund, som politisk strid har opsplittet, og dynamikkerne i flygtninges integration. Barakeh ser kunsten som en mulighed for at disse øjeblikke kan forstås og mærkes af et bredere publikum, og ikke kun af de personer, der gennemlever dem.
Barakeh driver platformen CoCulture e.V. i Berlin og har udstillet på Künstlerhaus Stuttgart, 11. Shanghai Biennale, Salt Istanbul, Frankfurter Kunstverein, Artspace New Zealand, Kunstmuseum Brandts, Busan Biennalen, Museum für Kunst und Gewerbe Hamburg og mange andre institutioner og sammenhænge.
Fernisering: Lørdag d. 4. juni, kl. 15-20.
Udstillingsperiode: 4. juni - 30. september, 2022.
Programmet for udstillingen vil annonceres løbende på projektets hjemmeside og Facebook-side.
Design of Necessity er realiseret med uvurderlig hjælp fra FX team, Verdensmålspuljen ved Folkekirkens Nødhjælp, PAX, Beyond Coffee, Cinemateket og et arbejdsophold ved Fabrikken for Kunst og Design. Deltagere: Amer Kazkaz, Dima Sada, Fadia Allokla, Ghazal Shemi, Haya Termanini, Joudi Obaid, Lojain Ajek, Ola Ajek, Rami Mahouk, Tarek Kelani, Yasser Omar, Yousef Fares, Abed Doumany, Ameer Alahabi, Aref Tammawi, Bassam Khabieh, Bassel Altawil, Diyaa Khattab, Moayad Zaghmout, Mohammed Badra, Mohammed Abdullah / Artino, Mouhamad Abo Kasem, Rami Muhammad Alsayed, Wissam Khattab Shahleh.
Om Maria Projektet
Maria Projektet er et kunstprojekt, der med base i Mariakirken på Vesterbro søger nye social-etiske modeller for samtale, samvær og samfund via undersøgelser i kirkens og billedkunstens rum og praksis. Maria Projektet er drevet af en idé om, at kunsten kan være et forum for metodisk udveksling og udvikling, og projektets værker er derfor også forskellige forsøg på at udvikle en social-etisk tilgang og metode, der kan sætte nye dagsordener for, hvordan både kirken, kunsten og offentligheden lytter, taler, handler og tænker social-etisk. Social-etisk arbejde kan i denne sammenhæng forstås som kirkens fortalervirksomhed for udsatte befolkningsgrupper i den offentlige debat og indsatsen for at afhjælpe påtrængende sociale problemer for udsatte grupper, enten på egen hånd eller i samarbejde med offentlige og private aktører.
Maria Projektet er kurateret af Matthias Borello og udviklet i samarbejde med Lise Christina Rasmussen, præst i Mariakirken. Projektet er generøst støttet af bl.a. Statens Kunstfond, Bikubenfonden, Augustinus Fonden, Ingeniør Kaptajn Aage Nielsens Familiefond, Københavns Stift (v. Social Etisk Udvalg), Den Innovative Diakonale Fond, Københavns Kommune og Vesterbro Lokaludvalg og kører frem til efteråret 2023. De deltagende kunstnere er: J&K, Stine Marie Jacobsen, Khaled Barakeh, Hanne Lise Thomsen, Kenneth Balfelt Team, Santiago Mostyn og Tamar Guimarães & Jeuno JE Kim & Ronah Sadan