Back to All Events

JUBILÆUM 2: RAGNHILD MAY, ARTHUR KÖPCKE, MADS LINDBERG, SØREN JENSEN OG HESSELHOLDT & MEJLVANG 📷

  • Ringsted Galleriet, Ringsted Bøllingsvej 15 Ringsted, 4100 Denmark (map)

JUBILÆUM 2 (Installation view). Ringsted Galleriet. Foto: Morten Jacobsen.

Pressemeddelelse, marts 2022

JUBILÆUM 2

Ragnhild May, Arthur Köpcke, Mads Lindberg,
Søren Jensen og Hesselholdt & Mejlvang

En hjemmebygget cykel, kopimaleri, poetiske ordspil på bannere og en serie nationsløse flag er blot nogle af de værker, som man kan opleve, når Ringsted Galleriet slår dørene op til sæsonens anden udstilling i programmet, JUBILÆUM, som er med til at markere Ringsted Galleriets 40-års fødselsdag. Det skal fejres, og det vil ske med stil gennem Ringsted, hvor byens typiske begivenhedsmarkører – de gadeoverhængende wires - overtages med flagrende samtidskunst sideløbende med repræsenterede kunst på Ringsted Galleriet.

Til hver udstilling under programmet, JUBILÆUM, laves der et nedslag i Ringsted Galleriets fornemme historie, for derved at sætte den i forbindelse med kunstscenen nu og her. Det ses i særdeleshed til årets anden udstilling, hvor værker af Arthur Köpcke (f. 1928-77) sættes i forbindelse med maleri, tegning og skulptur af de to unge kunstnere, Mads Lindberg (f. 1984) og Ragnhild May (f. 1988) i udstillingsrummet, mens Søren Jensen (f. 1957) og kunstnergruppen Hesselholdt & Mejlvang (siden 1999) ’optræder’ i byrum.

JUBILÆUM 2 (Installation view). Ringsted Galleriet. Foto: Morten Jacobsen.

Arthur Köpcke, Examples by structure I & II, 1969 (2 indramninger á 58 x 72 cm og 58 x 64 cm, mixed media). Foto: Morten Jacobsen.

Ragnhild May, Uden titel, 2014 (2 arbejdstegninger á 50 x 70 cm, til Nu vil jeg hvile på mine Laurbær, hvile til Dommedagsbasunen skal lyde. Komposition for Glissandi, Cirkulær, Lineær, etc.). Foto: Morten Jacobsen.

JUBILÆUM 2 (Installation view). Ringsted Galleriet. Foto: Morten Jacobsen.

Arthur Köpcke var en central figur i den danske og internationale avantgarde i 60-70’erne og var med til at introducere den internationale Fluxus-bevægelse i Danmark. Han er derfor også en af hjørnestenene i Ringsted Galleriets historie med en retrospektiv udstilling i 1984. Maleri, collage og assemblage var bl.a. nogle af Köpckes foretrukne medier, som man nu vil kunne (gen)se på Ringsted Galleriet.

JUBILÆUM 2 (Installation view). Ringsted Galleriet. Foto: Morten Jacobsen.

JUBILÆUM 2 (Installation view). Ringsted Galleriet. Foto: Morten Jacobsen.

Ragnhild May, Uden titel, 1998.
Foto: Morten Jacobsen.

Dét at tilføje ny værdi til det ’gamle’ gør sig også gældende hos Ragnhild May, der viser en række skitser og arbejdstegninger, som er skabt i samarbejde med sin morfar i en periode fra 90’erne til 2010’erne. Det er skitser til maskiner og andre opfindelser, der tager afsæt i idéen om genbrug og assemblage af fundne genstande såsom en hjemmebygget cykel, som peger på en tid med gør-det-selv mentalitet og utopier.

Ragnhild May, Uden titel, 1998 (Selvbygget liggecykel af genbrugsmaterialer (aluminium m.v.), 190 x 90 x 102 cm). Foto: Morten Jacobsen.

Lignende tendenser ses hos Mads Lindberg, der kopierer og giver nyt liv til gamle, oversete malerier og andre nips fra dødsboer. Midt på gulvet viser han en stor, blå figur, som består af en overdimensioneret, fejlbehæftet 3D-scannet nipsgenstand, hvis dominerende farve peger tilbage på dens oprindelse. Figuren får følgeskab af et landskabsmaleri, som er en kopi af en kopi af den kendte maler, Maurice de Vlaminck.

Mads Lindberg, Untitled (The Red Trees), 2022 (Olie på lærred, 180 x 230 cm). Foto: Morten Jacobsen.

JUBILÆUM 2 (Installation view). Ringsted Galleriet. Foto: Morten Jacobsen.

Mads Lindberg, Untitled (Reclining Beauty), 2022 (Flamingo, PU-skum, trælim og akrylmaling, 138 x 90 x 187 cm). Foto: Morten Jacobsen.

JUBILÆUM 2 (Installation view). Ringsted Galleriet. Foto: Morten Jacobsen.

På den travle butiksgade, Sct. Hans Gade viser Søren Jensen 15 tekstilbannere i signalfarverne blå, rød, gul, grøn og hvid under titlen, Substantiver til Ringsted. På hvert banner er der trykt tre ord, der til sammen danner en nyt navneord. Med dette værk erstatter Jensen byens vante skilte, reklamer og logoer, og retter i stedet fokus til et mere poetisk, overrumplende og åbent sprog i vores fælles byrum.

Søren Jensen, Substantiver til Ringsted, 2022 (16 tekstilbannere á 90 x 120 cm). Foto: Morten Jacobsen.

På Tinggade viser kunstnerduoen, Hesselholdt & Mejlvang værket, Nationless Flags. På fem flag kombineres forskellige geometrier fra eksisterende nationalflag til nye, mere komplekse mønstre. Resultatet er transnationale, nationsløse flag. Kunstnerduoen ser nationalflaget som ekskluderende og afgrænsende og har derfor erstattet typiske nationalsymboler såsom Dannebrog med nye flag, som et bud på anderledes, inkluderende fællesskaber.

Hesselholdt & Mejlvang, Nationless Flags, 2022 (5 flag á 87 x 130 cm, polyester). Foto: Morten Jacobsen.

Vi bringer her seks kunstnere sammen, som på trods af deres store aldersspænd viser en særlig interesse for at sample fundne genstande, symboler, billeder og lyde og bringe nyt liv til det glemte eller henkastede, hvor emner som høj- og lavstatussymboler, folkekultur og det teatralske i hverdagen sættes i spil med et skarpt blik på samfundsmæssige tendenser.

Velkommen til åbning på udstillingen, JUBILÆUM 2, hvor det vil være muligt at deltage på vores guidede tur og høre kunstnere fortælle om deres værker efterfulgt af lidt let proviantering.

Fernisering: Lørdag d. 9. april, kl. 13-16.
Udstillingsperiode: 10.-30. april, 2022.
Åbningstider: Lør: kl. 13-16 eller efter aftale. Kunst på wires kan ses 24/7.

Udstillingsprogrammet JUBILÆUM er kurateret af Heidi Hove og Morten K. Jacobsen og består af i alt 6 udstillinger, som gennem hele 2022 vil finde sted på wires i byrum og i udstillingsrum. De deltagende kunstnere på JUBILÆUM er: Cecilie Skov, Morten Buch, Nat Bloch Gregersen, Hans E. Madsen, Arthur Köpcke, Ragnhild May,  Mads Lindberg, Søren Jensen, Hesselholdt & Mejlvang, Jytte Rex, Stense Andrea Lind-Valdan, Rosa Marie Frang, Jacob Borges, Gudrun Hasle, Tina Maria Nielsen, Rune Bering, Klaus Thejll Jakobsen, Trine Søndergaard, Nicolai Howalt, Agnete Bertram, Sian Kristoffersen, Jon Stahn, Ruth Campau, Ingela Skytte, Heine Kjærgaard Klausen, Bjørn Nørgaard, Anne Mette Schultz og A Kassen.

Ringsted Galleriet blev grundlagt i 1982 af de tre lokale kunstnere, Ib Tage Larsen, David Udbjørg og Gunnar Nielsen og har lige siden været kunstnerdrevet. Det er i dag beliggende i et forhenværende lageranlæg i Ringsted by. Det består af ét stort udstillingsrum på 130m2 og to undervisningslokaler, hvor samtidskunsten og dets aktuelle tematikker og teknikker formidles til både børn, unge og voksne.

Ringsted Galleriet har gennem tiden markeret sig som en vigtig medspiller på kunstscenen med udstilling af internationale navne såsom Nina Beier (DK), Olafur Eliasson (IS/DK), Vibeke Tandberg (NO) og Christian Andersson (SE). Kvalitets kunst bør være for alle, og bør være noget der er forankret i dagligdagen. Derfor er ønsket med udstillingsprogrammet, JUBILÆUM og fremtidige programmer, at give samtidskunsten større synlighed i det offentlige rum i Ringsted, samtidig med at formidlingen vægtes og kan opleves gennem guidede ture, workshops og meget mere. Find mere information herom på vores hjemmeside.