Back to All Events

JUBILÆUM 1: CECILIE SKOV, MORTEN BUCH, NAT BLOCH GREGERSEN & HANS E. MADSEN 📷


  • Ringsted Galleriet, Ringsted Bøllingsvej 15 Ringsted, 4100 Denmark (map)

Cecilie Skov, Spoon Spoon, 2022 & Morten Buch, Alphabet soup 1-40, 2021-22. Foto: Morten Jacobsen.

Pressemeddelelse, februar 2022

JUBILÆUM 1

Cecilie Skov, Morten Buch, Nat Bloch Gregersen og Hans E. Madsen.

Oplyste smykkevedhæng på wires, farvespil på parabolantenner, blæktegninger og store, keramiske tunger er blot nogle af de værker, som man kan opleve, når Ringsted Galleriet slår dørene op til en helt særlig sæson. 40 år fylder Ringsted Galleriet i år – og det skal fejres med stil gennem Ringsted by. Med udstillingsprogrammet, JUBILÆUM præsenteres kunsten både oppe og nede, udenfor og indenfor på gadeoverhængende wires på to centralt-liggende gader og på selve Ringsted Galleriet.

Med udstillingsprogrammet, JUBILÆUM, fortsætter Ringsted Galleriet sin pågående udstillingsprofil, hvor byens typiske begivenhedsmarkører, de gadeoverhængende wires, overtages af nogle af Danmarks mest toneangivende kunstnere, samtidig med at man også kan opleve kunst i udstillingsrummet på villavejen, Bøllingsvej 15, som er Ringsted Galleriets base. Igennem årtier har Ringsted Galleriet været med til at bringe nogle af Danmarks største kunstnere til Ringsted. Til dette udstillingsprogram har vi inviteret en række af disse kunstnere tilbage til Ringsted i følgeskab af en eller flere, nye kunstnere.

Cecilie Skov, Spoon Spoon, 2022 & Morten Buch, Alphabet soup 1-40, 2021-22. Foto: Morten Jacobsen.

Kunst på gadeoverhængende wires og i udstillingsrum
Vi lægger stærkt ud med at åbne jubilæumsåret med en gammel kending af 'huset', Morten Buch (f. 1970), som får selskab af Cecilie Skov (f. 1988) i udstillingsrum, mens Nat Bloch Gregersen (f. 1986) og Hans E Madsen (f. 1958) præsenterer 'lysende' kunst på wires.

På Ringsted Galleriet viser Morten Buch omkring 40 blæk-tegninger ophængt med magneter i en række langs væggene. Buch arbejder stramt metodisk med en motivverden og gestik, som både trækker tråde til kunsthistorien men også populærkultur såsom tegneserier. Tegningerne bærer titlen Alphabet Soup, for som Buch udtaler ’bliver der kogt suppe på det motiviske alfabet.’

Morten Buch, Alphabet soup 1-40, 2021-22. Foto: Morten Jacobsen.

Morten Buch, Alphabet soup 1-40, 2021-22. Foto: Morten Jacobsen.

Morten Buch, Alphabet soup 1-40, 2021-22. Foto: Hans Ole Madsen.

Morten Buch, Alphabet soup 1-40, 2021-22. Foto: Morten Jacobsen.

Cecilie Skov viser en ny, skulpturel serie, Spoon Spoon, hvis titel er lånt fra novellen ’The Sleep of Plants’, hvori en kvinde leger, at hun ved at gentage et ord kan ændre dets betydning. Serien består af fire variationer af metalvævede filter-konstruktioner, keramiske tunger og slangeham i silikone. Slangeham og tunger folder og kryber på forskellig vis langs filtrene som organismer, der søger at opbygge et sprog.

Cecilie Skov, Spoon Spoon, 2022 Foto: Morten Jacobsen.

Cecilie Skov, Spoon Spoon, 2022 & Morten Buch, Alphabet soup 1-40, 2021-22. Foto: Morten Jacobsen.

Cecilie Skov, Spoon Spoon, 2022 & Morten Buch, Alphabet soup 1-40, 2021-22. Foto: Morten Jacobsen.

Cecilie Skov, Spoon Spoon, 2022 & Morten Buch, Alphabet soup 1-40, 2021-22. Foto: Morten Jacobsen.

Cecilie Skov, Spoon Spoon, 2022 Foto: Morten Jacobsen.

Cecilie Skov, Spoon Spoon, 2022 & Morten Buch, Alphabet soup 1-40, 2021-22. Foto: Morten Jacobsen.

Midt i butikslivet på Sct. Hans Gade arbejder Nat Bloch Gregersen på wires med idéen om en forstørret halskæde. Via computergenererede 3D teknikker har hun skabt en serie vedhæng i krom æstetik bestående af fotoprints og laserbeskårede akrylplader. Mineraler og metaller gengives i fast og flydende form og iscenesætter stoffernes unikke egenskaber og menneskets uvilkårlige tiltrækning dertil.

Nat Bloch Gregersen, Necklace, 2022. Foto: Morten Jacobsen.

Nat Bloch Gregersen, Necklace, 2022.
Foto: Morten Jacobsen.

Nat Bloch Gregersen, Chrome charm I, 2022. Foto: Morten Jacobsen.

Nat Bloch Gregersen, Chrome charm II, 2022. Foto: Morten Jacobsen.

Nat Bloch Gregersen, Necklace, 2022.
Foto: Morten Jacobsen.

Nat Bloch Gregersen, Chrome charm II, 2022. Foto: Morten Jacobsen.

Nat Bloch Gregersen, Chrome charm I, 2022. Foto: Morten Jacobsen.

På den tværliggende gade, Tinggade viser Hans E. Madsen værket, Farvepoesi bestående af ni paraboler hængende på 3 wires. Parabolerne transformeres konstant af farvet lys og kan derved anskues som dynamisk maleri. Parabolen opfanger signal og signalerer, og det er netop den tvetydighed omkring illusion og realitet, som interesserer Hans E. Madsen.

Hans E. Madsen, Uden Titel (Farvepoesi), 2022. Foto: Morten Jacobsen.

Hans E. Madsen, Uden Titel (Farvepoesi), 2022. Foto: Morten Jacobsen.

Hans E. Madsen, Uden Titel (Farvepoesi), 2022. Foto: Morten Jacobsen.

Hans E. Madsen, Uden Titel (Farvepoesi), 2022. Foto: Morten Jacobsen.

Fælles for alle udstillere er en gennemgående interesse for det serielle, samtidig med at der arbejdes med en allestedsnærværende variation og foranderlighed, som afhænger af det lys, som det betragtes i.

Velkommen til åbning på udstillingen, JUBILÆUM 1 på lørdag den 5. marts fra kl. 13-16, hvor det vil være muligt at deltage på vores guidede tur og høre kunstnere fortælle om deres værker.

Fernisering: Lørdag d. 5. marts kl. 13-16.
Udstillingsperiode: 6. marts - 26. marts, 2022.
Åbningstider: Lør: kl. 13-16 eller efter aftale. Kunst på wires kan ses 24/7.


Udstillingsprogrammet JUBILÆUM er kurateret af Heidi Hove og Morten K. Jacobsen og består af i alt 6 udstillinger, som gennem hele 2022 vil finde sted på wires i byrum og i udstillingsrum. De deltagende kunstnere på JUBILÆUM er: Cecilie Skov, Morten Buch, Nat Bloch Gregersen, Hans E. Madsen, Arthur Köpcke, Ragnhild May,  Mads Lindberg, Søren Jensen, Hesselholdt & Mejlvang, Jytte Rex, Stense Andrea Lind-Valdan, Rosa Marie Frang, Jacob Borges, Gudrun Hasle, Tina Maria Nielsen, Rune Bering, Klaus Thejll Jakobsen, Trine Søndergaard, Nicolai Howalt, Agnete Bertram, Sian Kristoffersen, Jon Stahn, Ruth Campau, Ingela Skytte, Heine Kjærgaard Klausen, Bjørn Nørgaard, Anne Mette Schultz og A Kassen.

Ringsted Galleriet blev grundlagt i 1982 af de tre lokale kunstnere, Ib Tage Larsen, David Udbjørg og Gunnar Nielsen og har lige siden været kunstnerdrevet. Det er i dag beliggende i et forhenværende lageranlæg i Ringsted by. Det består af ét stort udstillingsrum på 130m2 og to undervisningslokaler, hvor samtidskunsten og dets aktuelle tematikker og teknikker formidles til både børn, unge og voksne.

Ringsted Galleriet har gennem tiden markeret sig som en vigtig medspiller på kunstscenen med udstilling af internationale navne såsom Nina Beier (DK), Olafur Eliasson (IS/DK), Vibeke Tandberg (NO) og Christian Andersson (SE). Kvalitets kunst bør være for alle, og bør være noget der er forankret i dagligdagen. Derfor er ønsket med udstillingsprogrammet, JUBILÆUM og fremtidige programmer, at give samtidskunsten større synlighed i det offentlige rum i Ringsted, samtidig med at formidlingen vægtes og kan opleves gennem guidede ture, workshops og meget mere. Find mere information herom på vores hjemmeside.