Back to All Events

JOACHIM KOESTER "PATTERNS, SHIMMERS, SCENES"


  • Statens Museum for Kunst, København Sølvgade 48-50 København, 1307 Denmark (map)
Joachim Koester, From the Secret Garden of Sleep, 2008. Del af fotografisk serie i syv dele. Courtesy Galleri Nicolai Wallner.

Joachim Koester, From the Secret Garden of Sleep, 2008. Del af fotografisk serie i syv dele. Courtesy Galleri Nicolai Wallner.

Pressemeddelelse, september 2018

Fortællinger om cannabis, insekter, finanskrisen og polarekspeditioner. Fra 11. oktober viser SMK en udstilling med Joachim Koester, hvor han gennem fotoværker og enkelte lyd- og videoværker udforsker skjulte sider af sindet og vores fælles historie. Udstillingen er tilrettelagt i tæt samarbejde med kunstneren.

Evnen til at se og sanse underliggende fortællinger i vores samtid har givet den danske kunstner Joachim Koester en stor international karriere. Han er repræsenteret på både MoMA i New York, Centre Pompidou i Paris, Reina Sofia i Madrid og på Statens Museum for Kunst i København.

Nu præsenterer Den Kongelige Kobberstiksamling på SMK udstillingen Joachim Koester – Patterns, Shimmers, Scenes, som er en rejse både i menneskets bevidsthed og vores fælles historie, fortalt i seks rum. Rejsen begynder med menneskets søgen efter at komme i kontakt med glemte og måske fortrængte lag i bevidstheden via stoffer. Koesters fotografier fra serien From the Secret Garden of Sleep viser saftspændte cannabisplanter som middel til denne bevidsthedsudvidelse. Samtidig refererer de kraftige potente planter til historien om Ronald Reagans forbud mod cannabis i 1982, som utilsigtet øgede interessen for cannabis blandt amatørbotanikere, der udviklede en helt ny superplante med øget effekt.

Joachim Koester, Calcutta Served as a Basis for British Expansion in the East. 2005-2007. Courtesy the artist.

Joachim Koester, Calcutta Served as a Basis for British Expansion in the East. 2005-2007. Courtesy the artist.

Hvor From the Secret Garden of Sleep handler om cannabis, peger et værk som Nanking Restaurant. Tracing Opium in Calcutta på et andet bevidsthedsudvidende stof, nemlig opium. En af de historiske karakterer, som Koester både har undersøgt og identificeret sin egen metode igennem, er forfatteren Thomas De Quincey, som i sin bog Confessions of an English Opium-Eater fra 1821 beskriver, hvordan erindringer, der ligger dybt begravet i bevidstheden, dukker op i opiumsrusen. Og hvordan opium kan fremkalde ellers glemte billeder fra sindets fjerneste afkroge.

Fra den indre rejse til den ydre 
I menneskets sind kan man genfinde aflejringerne af det glemte. På samme måde aflejres der i byens rum rester af tidligere generationers grådighed og drømme. Koester startede serien Some Boarded Up Houses efter finanskrisen i 2007-09. For Koester, der boede i New York, var det påfaldende, at krakket, udløst af boligboblen på det amerikanske boligmarked, var tæt på at lukke Danmarks største bank. Koester sammenligner de blokerede huse med udsugede insekter fanget i det spindelvæv af transaktioner, der udgør den globale økonomi i dag.

Joachim Koester, Some Boarded Up Houses 06, 2009-2013. Udvalg af fotografisk serie i 22 dele. Courtesy Nicolai Wallner.

Joachim Koester, Some Boarded Up Houses 06, 2009-2013. Udvalg af fotografisk serie i 22 dele. Courtesy Nicolai Wallner.

Joachim Koester, Some Boarded Up Houses 13, 2009-2013. Udvalg af fotografisk serie i 22 dele. Courtesy Nicolai Wallner.

Joachim Koester, Some Boarded Up Houses 13, 2009-2013. Udvalg af fotografisk serie i 22 dele. Courtesy Nicolai Wallner.

De blokerede huse står som et fysisk mindesmærke over en kollapset global økonomi. På samme måde kan byens tomrum fortælle om foregående generationers drømme, der enten voksede sig store eller slog fejl. I 1970 fotograferede den amerikanske kunstner Ed Ruscha en række tomme byggegrunde i Los Angeles for at illustrere byens mange muligheder. Næsten 40 år efter fotograferede Koester de samme steder, men nu med langt mindre optimisme. De tomme grunde var siden blevet solgt, købt eller bebygget, og at fotografere byggegrundene var som, forklarer Koester selv, ”at deltage i en arkæologisk udgravning af de muligheder, vi har mistet, en fremtid vi har forladt”.

Joachim Koester, The Kant Walk #1, 2003-2004.

Joachim Koester, The Kant Walk #1, 2003-2004.

Joachim Koester, The Kant Walk #6, 2003-2004.

Joachim Koester, The Kant Walk #6, 2003-2004.

Joachim Koester, The Kant Walk #7, 2003-2004.

Joachim Koester, The Kant Walk #7, 2003-2004.

Om Joachim Koester 
Joachim Koester er billedkunstner født i 1962 i København. Uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler i 1994. Han arbejder fortrinsvis med foto, lyd og video og er del af den såkaldte ”90’ergeneration” i dansk kunst, der markerede sig stærkt internationalt. Koester har udstillet på et utal af store udenlandske kunstinstitutioner.

Fernisering: Onsdag d. 10. oktober, kl. 17-19.
Udstillingsperiode:
D. 11. oktober 2018 – 3. februar, 2019.

Later Event: October 10
KEVIN FRANCIS GRAY