Back to All Events

JENS SETTERGREN, ALISON NGUYEN & JONNA KINA "INFINITE DELAY"


  • OK Corral, Frederiksberg Rolighedsvej 9 Frederiksberg, 1958 Denmark (map)

Pressemeddelelse, August 2022

2019: Jens Settergren (DK), Jonna Kina (FI) og Alison Nguyen (US) mødtes i New York under et ophold på International Studio & Curatorial Program. Undervejs fandt kunstnerne ud af, at de havde en fælles interesse for teknologi, den menneskelige stemme og linguistiske spor. Kunstnerne tænkte; hvorfor ikke lave et show sammen? OK Corral tog imod dem med åbne arme.

2020: Verdens ende.

2021: Udstillingen udsættes.

2021: Udstillingen udsættes. Igen.

2022: Nu er vi her.

Infinite Delay referer til en limbotilstand – i forhold til det tematiske indhold i de udstillede værker og til planlægningen af selve udstillingen. Det handler om den langsommere oplevelse af tid, som man eksempelvis føler, når man observerer Jonna Kinas evigt roterende impasto-krukke eller den forskudte tid, som kommunikeres af de fragmenterede stemmer fra Settergrens cyborgduer. I Nguyens my favorite software is being here opløses tid og rum i det virtuelt tomrum, hvor hovedpersonen, en digital arbejder ved navn Andra8 lever, omend hun stadig er afhængig af omverdenens krav, drevet af menneskelig data. Videoen omhandler hendes kamp for at undergrave og til sidst fravælge sådan et system.

Jonna Kinas Red Impasto Jar er et enkelt-shot filmisk portræt af et stykke keramik, præsenterer og forstærket af de metamorfe kvaliteter i dets form og væren. Placeret på en roterende platform, drevet af en robust industrimotor, udfører den en langsom og præcis koreografi for beskueren og fremviser sig selv i 360 grader i suspenderet filmisk tid. Denne gamle, stjålne faliscanske begravelseskrukke er produceret med henblik på efterlivet og dateres tilbage til det 6. århundrede før vor tidsregning. Krukken blev returneret til det arkæologiske museum Mazzano Romano i Italien af en ukendt person, i radikalt ændret og beskadiget tilstand. Før det blev den plyndret fra et gravsted og bygget ind i en husmur som et dekorativt element, hvorefter den senere blev fjernet og doneret til museet i 2015.

I Jens Settergrens The GPS Will Take Me Home synger og taler 3D-animerede duer på futuristisk vis om emner som GPS-teknologi, kærlighed og bevarelse af den menneskelige krop. Duerne kommunikerer og interagerer med elektroniske apparater som en mikrobølgeovn, en robotstøvsuger og en kryostat. Duerne optræder som hybrider mellem organisme og masken. Som portaler, der modtager signaler fra fremtiden eller algoritmer, der kun delvist er i stand til at oversætte datastrømmen. Duer er allestedsnærværende i storbyen. De har tilpasset sig vores livsform og har erstattet menneskelige bosættelser med deres naturlige levesteder. Duen kan ses som en domesticeret iagttager af menneskelivet, men i udstillingen fremstår den som en sansende enhed, en cyborg, med en særlig indsigt i den menneskelige verden.

Alison Nguyen udstiller to værker, der er hentet fra hendes projekt Andra8, som handler om en computergenereret kvinde baseret på kunstnerens egen krop. Projektet spænder over video, installation, skulptur og interaktive online-performances. Andra8 er et simulakrum, en andethed, der er født af en algoritme og opvokset på internettet i et isoleret virtuelt tomrum. Fra lejligheden, hvor hun er blevet ‘placeret’ fungerer Andra8 som digital arbejder og overlever på data fra sine forskellige ‘freemium’-jobs som virtuel assistent, data-pedel, lifecoach, aspirerende influencer og content creator.

Det hjemlige miljø, hvorfra hun hun konstant overvåges, ligner det uskyldige kærlighedsbarn af resultaterne af en Pinterest-søgning på ‘Mid-century modern’, en lukket afdeling og et evigt solrigt Airbnb i Los Angeles. Med andre ord: En slags antiseptisk neoliberal skærsild. Mens hun multitasker i løbet af dagen, bliver Andra8 overvåget, og hun føler sig fanget og overvældet af et net af globale kundekrav. Noget begynder at bekymre Andra8: Hendes liv afhænger af hendes forbrug og output af menneskelige data – eller det er hun i hvert fald blevet fortalt. Andra8 udforsker implikationerne af en sådan eksistens, og hvad der opstår, når man forsøger at undergrave dem. Nguyen præsenterer, foruden videoinstallationen my favorite software is being here, documentation far en online performance på ISCPs Zoom Open Studios, hvor kunstskribent go kritiker Jane Ursula Harris taler med Andra8.

Fernisering: Fredag 2. september, kl. 17-21.
Udstillingsperiode: 3. september - 24. september, 2022.
Åbningstider: Onsdag - lørdag, kl. 13-17.

Tak til Arts Promotion Centre Finland, The Promotion Centre for Audiovisual Culture, AVEK, Finnish Cultural Foundation, Danish Art Foundation, New York Foundation of the Arts - Artist Fellowship in Film/Video.