Solastalgia (Installation view). SOL, 2023. Foto: Brian Kure.

Pressemeddelelse, juli 2023

Til årets titeludstilling Solastalgia præsenteres fem kunstnere, der studerer eller har taget afgang nyligt fra et af de nordiske kunstakademier: Samara Sallam, Sophia Luna Portra, Sidsel Winther, Sofie Amalie Andersen og Filip Vest. Kunstnerne er inviteret til at genbesøge allerede eksisterende værker og forholde sig til emner, der omkranser begrebet ”Solastalgia” – en unheimlich følelse, der ikke lader sig oversætte, men bedst beskrives som hjemve, der opleves i hjemlige omgivelser. I takt med klimakrisens destruktive forandringer af planetens land- og vandskaber oplever et stadig større antal mennesker tab af deres hjem og med det også en række psykiske og fysiske helbredskonsekvenser. Solastalgia knytter sig til disse konsekvenser – og til frygten for hvad der kommer til at ske med vores fælles hjem fremover. Et gennemgående fællestræk for de fem kunstneres værker i udstillingen er intimitet, kropslighed og tvivl.

Bogen [A][lie][nation], udgivet i 2019, er en tekst om biopolitik og psyke, der behandler forholdet mellem statsløse mennesker og AI-robotter. Samara Sallam deler i en personlig fortælling et indblik i sit liv som statsløs palæstinenser uden statsborgerskab og belyser herigennem et politisk tomrum. Hun undrer sig over, hvordan det kan være, at AI-robotten kaldet Sophia, har opnået statsborgerskab og fået udstedt pas i Saudi-Arabien, når hun selv blandt mere end 10 mio. andre mennesker ikke har mulighed for andet end et fremmedpas og status som statsløs. Sallam undersøger sammenhængen mellem vestligt overherredømme, kolonisering, racisme og udviklingen af en kunstig intelligensindustri, der er drevet af pengestrømme akkumuleret gennem undertrykkelse og diskrimination af mennesker.

Samara Sallam, [A][lie][nation]. Foto: Brian Kure.

Floating Burial er et personligt begravelsesobjekt, der sarkastisk forholder sig til de tragiske omstændigheder der følger statsløses begravelse. Hverken en statsløs person eller hendes lig kan sendes tilbage til sit hjemland. Floating Burial er lavet ud af ét enkelt stykke træ, der er blevet laserskåret med en særlig teknik for at gøre træet fleksibelt, så det kan rulles sammen og bæres på ryggen. Udover snittenes tekniske funktion refererer de også til de sår, der er påført kunstnerens krop gennem politisk udelukkelse, fængsling og racisme. Idéen om at flyde på overfladen henviser til et spirituelt element, der altid er til stede i Sallams arbejde – som en bærer af drømme, visdom og følelser. Sallam er uddannet hypnoterapeut, journalist og billedkunstner fra Det Kgl. Danske Kunstakademi. Hun blev født i Damaskus i 1991.

Samara Sallam, Floating Burial. Foto: Brian Kure.

Et gipsrelief viser billedet af en kvinde der holder patriarkatets afhuggede hoved i den ene hånd og hjælper sit barn til verden med den anden. Dolores er titlen på værket, og refererer til det latinske ord for smerte (dolor). Dolores er også navnet på en by i staten Texas, som kunstneren besøgte tidligere i år i forbindelse med en koncert på musikfestivalen SXSW med sit band Bona Fide. Da kuratoren af Solastalgia bad Sophia Luna Portra genstøbe Dolores, som oprindeligt er fra 2021, til udstillingen på SOL, lød svaret: ”efter Roe v Wade i 2022 blev omstødt har jeg ikke kunne gå til materialet med samme ro. Dolores kom denne gang ud med uhyggelige maskelignende øjne, som var hun i chok over at kvinders ret til selvbestemmelse over egen krop og liv, endnu engang er til diskussion.” Portras Half Sick of Shadows (lånt fra The Lady of Shalott af Tennyson, 1832) består af et par hænder lavet af bivoks, vidner om tilstedeværelsen af en kvinde, der langsomt stiger op gennem udstillingsrummets betongulv. Sophia Luna Portra studerer på Det Kgl. Danske Kunstakademi. Hun er repræsenteret af Galleri Maria Friis.

Sophia Luna Portra, Half Sick of Shadows. Foto: Brian Kure.

Sidsel Winther Hansen bebor udstillingsrummets vindueshjørne med flere værker i forskellige medier; …like, if… er en cyanotopi der viser to kroppe, som opløses i hinanden gennem amning. Billedet er fremkaldt af sollys på håndlavet pap af komposterede kirkegårdsbuketter. Det cyanblå billede dukker op igen i bogen Core Hydration; et tekstværk, der eksisterer som et forsøg på at fastholde forskellige flydende elementer og oplevelser, der i deres natur altid vil være i bevægelse: amning, kompost, koma, fødsel og psykose. Idéen om en krop som noget uigennemtrængelig beholder opløses i en lækkende strøm af intime refleksioner. Værket Cargo (verden er din østers) er vævet med naturfarvet hør, uld fra islandske får, nylon, fiskeline og andet bådudstyr. Fra sit semester på Island, blev kunstneren inspireret og informeret af den traditionelle kulturarv, der kan spores tilbage til vores tidligste formødre, som gennem generationer opbyggede et selvforsynende samfund omkring fåreavl, uld og vævning. Værkets titel refererer til fragtfirmaet DHLs slogan; muligvis som en kommentar til de ødelæggende kræfter forbundet med skibe og skibsfart gennem tider. Fra kolonisering til tab af biodiversitet, forurening, opvarmning og forsuring af havene. Winther Hansen bevæger sig inden for hydrofeministiske strømninger og forholder sig til den sammenfiltrede udveksling der bølger mellem alle jordens vandede eksistenser.

Sidsel Winther Hansen. Foto: Brian Kure.

Kroppens og håndarbejdets historie går igen i en stor fletning hugget ud af en norsk flerfarvet sten. Skulpturens materialitet viser lag af jordens geologiske historie, som ingen mennesker, kun sten, kender til. Dog har Sofie Amalie Andersen i værket Braid (midnight marble) åbenlyst manipuleret med stenens form og overflade, hvilket understreger det sammenfiltrede forhold mellem mennesker og ikke-menneskelige arter. ’Marmor’ kalder vi poetisk mineralerne, der går igen i en tilsyneladende bæredygtig bænk, hvor stenen balancerer på ben af plastiksække med sand: Untitled (wreck). Læses skulpturens materielle relationer metaforisk, opstår en række eksistentielle spørgsmål såsom: Hvem står på skuldrene af hvem, hvad vejer tungest og hvilke materialer er rent faktisk bæredygtige? Fra den truede naturressource sand til den truende menneskeskabte plastik; hvordan er forholdet mellem det genanvendelige og det, vi snart har brugt op? Hvor længe kan vægten bære – og hvornår bukker vi under for presset?

Sofie Amalie Andersen, Braid (midnight marble). Foto: Brian Kure.

Endelig inviteres gæsterne i udstillingen til at træde ind i en karaokeaften på et dystopisk resort, hvor et par kæmper for at holde sammen på deres parforhold, mens verden falder sammen omkring dem. Kunsteren Filip Vest viser på SOL et brudstykke af sin scenografiske installation og performance Resort skabt til udstillingsstedet Møstings tidligere i år. Resort er en historie om et par, der forsøger at genfinde gnisten i deres forhold på et badehotel, de ikke kan forlade, mens verden langsomt går under omkring dem. Værket undersøger vores handlingslammelse i mødet med små og store katastrofer, global opvarmning, empati og eskapisme i et senkapitalistisk samfund. Det er en historie om at drømme sig væk: om ferier, identitet, klimakrise, kærlighed og ting, der går så langsomt i stykker at vi knapt nok opdager det, før det er for sent. Filip Vest’s Resort minder os om hvordan små og store kriser fletter sig ind i hinanden: parforholdsdynamiker og pladetektonik, vulkanaske og karaoke-sange. Resort er en fortælling om at ønske man var et andet sted, at drømme om at være alle andre steder end her, om angst, flugt og nye identiteter, og om at savne noget før du har mistet det.

I udstillingen Solastalgia er ordet givet til fem samtidskunstnere, der udover deres kunstneriske praksis er udvalgt på baggrund af deres fællesskabende indsatser og aktiviteter der gør oprør imod en (kunst)verden domineret af individualisering, konkurrence og ensomhed.

Sofie Amalie Andersen har i flere år udstillet og promoveret kunstnerkolleger via udstillingsstedet SOL, som hun stiftede i 2019. Filip Vest drev under sin uddannelse i Malmø projektrummet Delfi, og kuraterede i 2023 litteraturfestivalen Ubeskrevet på Thiemers Magasin. Sidsel Winther Hansen arrangerede i 2022 Platform for usikker fremtid på LOKALE i Griffenfeldtsgade – et tilbud til nyuddannede billedkunstnere fra de danske og udenlandske kunstakademier om at vise afgangsværker i København. Blandt Samara Sallams samarbejder bør især fremhæves The Herbal Garden i Sigynsgade fra 2021, som forbinder sociale klasser på tværs af vejen og inspirerer til kollektivets iboende potentiale for heling. Udover sit virke som billedkunstner og musiker, varetager Sophia Luna Portra sin bedstemors kunstneriske estate som bl.a. indgår i bevægelsen Hosting Lands af Laboratoriet for Æstetik og Økologi. De seneste år har Portra kurateret en række omfattende gruppeudstillinger på kunsthaller, gallerier og i det offentlige rum.

Ovenstående indsatser nævnes med et ønske fra kuratorens side om at belyse, hvordan de dygtigste kunstnere altid arbejder udover sig selv og sit eget atelier – med en tro på at vi sammen står stærkere, og et håb om at solidariteten vil brede sig til alle afkroge af samfundet. Herudover ligger der en vigtig pointe i ikke blot at romantisere fællesskabet som kunstnere skaber og begår sig i – ofte er fællesskabet en livsbetinget nødvendighed, hvis man skal klare sig i en branche med ekstremt prekære vilkår såsom gratis arbejdskraft, minimumsløn og absolut ingen sikkerhed ift hverken barsel eller sygdom. "Netværket" er vævet sammen af mange aktører og det er uden tvivl en (for)underlig størrelse.

Solastalgia er kurateret af Malou Solfjeld for udstillingsstedet SOL som en del af udstillingsprogrammet 2023 under samme titel Solastalgia. Udstillingen åbner torsdag d. 6. juli, kl. 16 til 18 og kan besøges alle lørdage og søndage mellem 12-15 eller efter aftale, frem til d. 30. juli, 2023.

Fernisering: Torsdag d. 6. juli, kl. 16-18.
Udstillingsperiode: 6.-30. juli, 2023.
Mere info: www.solnexoe.com

SOL er et kunstnerdrevet udstillingssted beliggende på Nexø Havn.

Udstillingen er blevet til med støtte fra Statens Kunstfond, Øernes Kunstfond, Den Obelske Familiefond, Bornholms Regionskommune samt Møbelfabrikken i Nexø.

GRUPPEUDSTILLING "SOLASTALGIA" 📷