Back to All Events

GRUPPEUDSTILLING "NOW, BEYOND, AFTER"


  • c4 projects, København Dybbølsgade 60 København, 1721 Denmark (map)

Rebecca Krasnik.

Pressemeddelelse, april 2023

Now, beyond, after er et samarbejde mellem billedkunstnerne Hrafnhildur Halldórsdóttir, Rebecca Krasnik og Sara Lubich. I en spænding mellem fotografi, tryk, maleri, skulptur, tekstil og installation arbejdes der med tid, natur og krop i et eksistentielt perspektiv. Essens, tid, proces, sensibilitet, forandring, dystopi og håb er de hovedfortællinger, som værkerne ansporer til. c4 projects sættes aktivt i spil med værker, hvor beskueren fyldes med følelser og blikke på vores liv og verden i dag.

Hrafnhildur Halldórsdóttir (f. 1973) undersøger tilfældighedernes spil i sine abstrakte malerier, tekstil-baserede skulpturer og installationer. Undersøgelsen baserer sig på en interesse i det intuitive og det improviserede inden for en forudbestemt ramme. Den hårfine balance mellem intention og tilfældighed, struktur og frihed og ikke mindst tid og proces bliver sat på spidsen i hendes arbejdsmetode. Halldórsdóttir er fra Island og har en MFA fra Glasgow School of Art. Hun er nu baseret i København.

Rebecca Krasniks (f. 1987) arbejde er en undersøgelse af de billeder vi omgiver os med, og de teknologiske opfindelser, der har ændret hvordan vores verden er repræsenteret igennem dem. Hendes arbejde udfolder sig på tværs af medier fra fotografi, video, og animation, til tekst, kunstnerbøger og skulpturelle installationer. Hun har en MFA fra School of Visual Arts i New York og en BA i fotografi fra University of Westminster i London og er i dag bosat i København.

Sara Lubich.

Hrafnhildur Halldórsdóttir.

Sara Lubich (f. 1984) arbejder primært med fotografi, tryk og installation, og kredser om eksistentielle spørgsmål i det konkrete og abstrakte. Inspirationen findes i menneskets indre rum såvel som de fysiske rum, som mennesker skaber. Hvilket knyttes til at undersøge naturfænomener og jordens materialitet. Sara Lubich er bosat i København, er uddannet fra Fatamorgana og har en kandidatgrad i kunsthistorie fra KU.

Tryksag: I løbet af udstillingsperioden skaber kunstnerne en tryksag, som udgives på udstillingens sidste dag, d. 27. maj, i tidsrummet 14-17.

Fernisering: D. 28. april, kl. 17-20.
Udstillingsperiode: 28. april - 27. maj, 2023.
Åbningstider: Torsdag-lørdag, kl. 14-17 alle dage i udstillingsperioden.
Åben efter aftale på mail@saralubich.com eller 28387879.

Tak til Københavns Kommune, Rådet for Visuel Kunst, Vesterbro Lokaludvalg og Statens Kunstfond.