Back to All Events

GRUPPEUDSTILLING "JORDTEGN"


  • KH7artspace, Aarhus Sydhavnsgade 7, 2. sal Aarhus, 8000 Denmark (map)

Harmut Stockter, Land skaber landskab, Sostrup Slotshave, 2022. Presse

Pressemeddelelse, november 2022

JORDTEGN
– en udstilling og en udgivelse om natur og sprog 

Udstillingen JORDTEGNKH7artspace er en del af kunstprojektet Jordtegn – med øvrige udstillinger i slotshaven på Sostrup Slot og på Museum Østjylland i Grenaa.

På udstillingen i KH7artspace vises nye værker, som både er en uddybning, association og tilføjelse til udstillingens tema og de enkelte kunstneres oprindelige bidrag. Åbningen på KH7artspace er samtidig en release på bogudgivelsen “Jordtegn”, hvor alle kunstnere og forfattere har bidraget med et værk, som vi glæder os til at præsenterer for jer. Vi ønsker med projektet at blotlægge naturens stemmer og udforske forholdet mellem natur og skrift, og hvordan naturens skrift helt konkret kan se ud, hvis vi udvider vores natursyn og vores forståelse af naturen. Vi er nødt til at genfinde nye positioner, forstå vores forhold til naturen, forstå os selv på ny i den virkelighed, som hedder klima- og biodiversitetskrise.

Deltagende kunstnere og forfattere til udstilling og udgivelse er: Angela Rawlings, Annika Lundgren, Caroline Bergvall, Cia Rinne, Frans Jacobi, Hartmut Stockter, Henrik Majlund Toft, Jens Settergren, Kamilla Jørgensen, Karin Lind, Tanja Nellemann Kruse.

Om køkkensamtalen: Samtalen mellem Karin Lind, Henrik Majlund Toft i dialog med kunstkritiker og debattør Trine Rytter Andersen vil tage udgangspunkt i udstillingens tema, og hvordan det er at arbejde med kunst i et spørgende og undersøgende interdisciplinært, teoretisk og politisk felt.

Jordtegn er kurateret af KMÆ v. Henrik Majlund Toft, Kamilla Jørgensen og Tanja Nellemann Kruse.

Fernisering: Torsdag d. 3. november, 16-18.
Køkkensamtale: Torsdag d. 3. november, kl. 18-19.
Udstillingsperiode: 3. - 26. november, 2022.
Åbningstider: Torsdag-lørdag: kl. 14-17.


KMÆ/ Kunsthal for maritim æstetik har valgt at følge evolutionen for en stund og er med dette projekt krøbet op på land. KMÆ arbejder i krydsfeltet mellem kunst, filosofi og videnskabernes radikale indsigter, og vi interesserer os selvfølgelig også for vores land-levende medskabninger. Derfor er vi også krøbet op på land sammen med vores med-kuratorer, inden KMÆ som en doven krokodille glider tilbage i havet. Vi er taknemmelig for vores samarbejde med KH7artspace, som for en stund er en del af vores habitat.

Kamilla Jørgensen og Tanja Nellemann er billedkunstnere og forfattere og har kurateret flere udstillinger sammen. Begge arbejder interdisciplinært i området mellem billeder og ord.