Back to All Events

GRUPPEUDSTILLING "HOME/AWAY"


  • Abreiner Galleri, København Tullinsgade 25 København, 1618 Denmark (map)
Foto: Michaela Maier.

Foto: Michaela Maier.

Pressemeddelelse, maj 2019

Velkommen til HOME/AWAY, en fotoudstilling, der tager udgangspunkt i vores forskellige forståelser af konceptet “hjem”. De tre visuelle kunstnere Lise Johansson, Michaela Maier og Thomas Suchy vil præsentere udvalgte værker på Abreiner Gallery på Vesterbro.

HOME/AWAY leger med vores forskellige fortolkninger af “hjem”. Et hjem kan være et fysisk rum, men det kan også være en social struktur, der ikke er forbundet til et specifikt sted. I serien “Hearth” udforsker Lise Johannson (DK) forholdet mellem personer og steder gennem hendes fotografier af miniatureskala modeller af funktionalistiske huse fra 50’erne, en byggestil der var karakteriseret ved sit sociale engagement og et resultat af tidens boligmangel. Michaela Maiers (DE) serie “From Here to Elsewhere” tager os på en billedlig rejse gennem Nordeuropa, fra hendes hjem i Berlin til Mellemøsten. Undervejs bliver disse destinationer nye udgangspunkter, indfanget gennem detaljer der er med til konstant at ændre rejsens kurs og forståelsen af, hvad er her og hvad er andetsteds. I serien “FLOCK” undersøger Thomas Suchy (DE/DK) hjemmet som social struktur igennem hans portrættering af fugleformationer i forskellige miljøer. Over hele verden bryder folk med deres fysisk hjem såvel som deres følelse af tilhørsforhold. Disse mennesker må i stedet søge tilknytninger andre steder, i nye fællesskaber eller i andre lande.

Lise Johansson.

Lise Johansson.

Thomas Suchy.

Thomas Suchy.

Dette er det første event præsenteret af kunstnow. Vi tror på fotografiets evne til at igangsætte refleksioner og meningsfulde samtaler, og vi har skabt en platform, hvor nye og etablerede kunstnere sammen kan skabe midlertidige udstillingsrum. Kunstnerne og deres kreative proces er vores fokus, og vi deler deres historier og erfaringer samt promoverer den kunst, vi elsker. HOME/AWAY er kurateret af Patricia Breinholm Nielsen og kunstnows grundlægger Thomas Suchy.

Udstillingen HOME/AWAY vil kun være åben i to dage. Den officielle åbning vil finde sted den 22. juni kl. 16.00 hos Abreiner Gallery med fernisering og talks med kuratorerne og kunstnerne selv. Udstillingen vil være åben hele dagen, fra 12.00-16.00, og der vil være omvisninger og samtaler i løbet af dagen samt mulighed for at drikke en kop kaffe med kunstnerne.

Fernisering: Lørdag d. 22. juni, kl. 16-20 | Facebook event
Udstillingsperiode: 22. juni - 23. juni 2019.
Åbningstider: 22. juni: kl. 16-20 og 23. juni 23: kl. 12-16.

For mere information besøg kunstnow.com eller følg os på Facebook og Instagram.

Earlier Event: June 22
EMILIA BERGMARK "BURNOUT"
Later Event: June 22
AKIO SUZUKI "ROLLING STONE"