Back to All Events

GRUPPEUDSTILLING "ABOUT CONNECTING GROUNDS" 📷


  • En grusgrav, Sorø Sognefogedvej 24 Sorø, 4180 Denmark (map)

Freja Niemann Lundrup, Person and Pit found common ground, 2023. Foto: Mikkel Kaldal.

Pressemeddelelse, september 2023

I grusgraven og det nye landskab, der skabes her,
er fraværet af materialer,
det der er fjernet,
så iøjnefaldende,
men samtidig opleves der også
et nyt nærvær med landskabet
i fraværet,
i det dybe hul som er efterladt.

Gruppeudstillingen About Connecting Grounds, tager udgangspunkt i grusgraven som unikt sted og markør for det antropocæne landskab. Udstillingen består af skulpturelle værker samt et lydværk, som bliver fremført til åbningen. Udstillingen er blevet til igennem en længere dialog med de private lodsejere Tora Strand og Ole B. Nielsen.

De udstillende kunstnere er: Regitze Engelsborg Karlsen, Freja Niemann Lundrup, Dan Stockholm, Morten Plesner, Johanne Skovbo Lasgaard, og Thomas Lindvig. Lydværket fremføres af musikere Stefan Baur og Anja Nedremo samt komponisterne Casper Hernández Cordes og Bára Gísladóttir.

Udstillingens værker er opstået som en direkte respons på det at opholde sig i grusgravens landskab. Værkerne forholder sig således til de lokale omgivelser, men rækker også ud, og undersøger hvordan vi kan skabe nye forståelser af relationer mellem menneske og ‘natur’. 

Freja Niemann Lundrup, Person and Pit found common ground – MUTATION, 2023 (fiberbeton). Foto: Mikkel Kaldal.

Freja Niemann Lundrup, Person and Pit found common ground – TRANSCENDERET, 2023 (fiberbeton). Foto: Mikkel Kaldal.

Freja Niemann Lundrup, Person and Pit found common ground – INDERLIV, 2023. Foto: Mikkel Kaldal.

Morten Plesner, Kæmpe støvbolds anretning, 2023 (Levende pil, kork, kulfiber, grene). Foto: Mikkel Kaldal.

Morten Plesner, Kæmpe støvbolds anretning, 2023 (Levende pil, kork, kulfiber, grene). Foto: Mikkel Kaldal.

Morten Plesner, Kæmpe støvbolds anretning, 2023 (Levende pil, kork, kulfiber, grene). Foto: Mikkel Kaldal.

Morten Plesner, Kæmpe støvbolds anretning, 2023 (Levende pil, kork, kulfiber, grene). Foto: Mikkel Kaldal.

De udstillende kunstnerne har alle en forkærlighed for geologisk materiale, og arbejder alle skulpturelt. Udstillingen udfolder et væld af udtryk, og helt nye forbindelser, sammenhænge og stofligheder beboer, og ændrer for en tid landskabet. Hvad kan vi beholde? Hvad efterlader vi?

Regitze Engelsborg Karlsen, Grav hvor du står, 2023. Foto: Mikkel Kaldal.

Regitze Engelsborg Karlsen, Grav hvor du står, 2023. Foto: Mikkel Kaldal.

Johanne Skovbo Lasgaard, Solbrændt, 2023.

Johanne Skovbo Lasgaard, Solis vandis dødis, 2023.

Johanne Skovbo Lasgaard, Solbrændt, 2023.

Johanne Skovbo Lasgaard, Solis vandis dødis, 2023.

Dan Stockholm, Uden Titel, 2023 (Bronze). Foto: Mikkel Kaldal.

Grusgraven siger noget om vores forbrug og forflytning af materialer: Om grusgravens tidligere materialer, der nu befinder sig rundt omkring i lokalområdet. Området hvor udstillingen skal finde sted, var oprindeligt dyrkede marker og skov, men er nu omdannet til et kuperet terræn omkring en større sø. Der er ofte negative offentlige holdninger til råstofgravene når produktionen finder sted, men efter indvinding kan der opstå et nyt miljø som gør det muligt for sjældne flora og fauna arter at leve der. Udstillingen inviterer til fokus på områdets skulpturelle karakter og værkerne er med til at åbne landskabet op for de besøgende.

Thomas Lindvig, Untitled, 2023 (metal, polyester, naturlatex). Foto: Mikkel Kaldal.

Casper Hernández Cordes, While I lay dreaming, 2023. Foto: Mikkel Kaldal.

Thomas Lindvig, Untitled, 2023. Foto: Mikkel Kaldal.

Thomas Lindvig, Untitled, 2023 (metal, polyester, naturlatex). Foto: Mikkel Kaldal.

Fernisering: Fredag d. 1. september, 16-18.
Udstillingsperiode: 1. september - 17. september, 2023.
Åbningstider: Lørdag og søndag: kl 13-16, samt efter aftale (tlf. 21371690).

Udstillingen er støttet af Statens Kunstfond og Sorø Kommune.

Earlier Event: August 27
GRUPPEUDSTILLING "NON PERFORMING"
Later Event: September 1
MAGNUS FISKER "SANGE FRA HAVET"