Back to All Events

GRUPPEUDSTILLING "GROWING UP GOOGIE"


  • Sydhavn Station, København Ernst Kapers Vej 1 København, 2450 Denmark (map)
unnamed.jpg

Pressemeddelelse, marts 2020

Som følge af Statsministeriets pressemøde om regeringens tiltag for at bremse Corona-smitten, er den oprindelige åbningsdato ændret og som følge af dette er udstillingsperioden desværre kun 14 dage. Hvis situationen forbliver uændret, vil udstillingen være åben efter aftale.

Derimod bliver der lanceret en seperat online platform, hvor udstillingen kan opleves hjemmefra. Her vil man bl.a. kunne finde en digital version af publikationen som lanceres, tekster fra landskabsbiblioteket, billeder fra udstillingen samt dens værker.

Denne platform kan findes via GrowingUpGoogie.dk

Tøv endelig ikke med at kontakte os for spørgsmål eller henvendelser for aftale af besøg på Sydhavn Station. I kan holde jer opdateret for mere information om åbningstider o.a. via www.sydhavnstation.info


Nanna Abell (DK), Emilie Bausager (DK/UK), Joe Crowdy (UK), Mads Juel (DK), Tina Kryhlmann (NO), Asta Lynge (DK) & Jakob Ohrt (DK), Kirke Hundevad Meng (DK), Nils Norman (UK), Marie Vedel (DK) og Anna Ørberg (DK).

Kurateret af Emilie Bausager og Mads Juel.

Growing Up Googie henter sin titel fra den arkitektoniske stil 'googie', der startede i 1930'ernes Californien. Stilen var et svar på det mayhem der herskede omkring rumrejser og rumalderen. Overdrevne afrundede tage og geometriske former blev brugt til at skabe en følelse af bevægelse, som fremdriften i en rumraket.

Googie var en måde at se mod fremtiden ved en formatering af deres omgivelser. I dag er det samme tankeværk i gang blandt superstjernearkitekter i storbyer. Vi ser tiden som en form for ‘Nouveau Googie’. Flere generationer har brugt dette futuristiske fremtidsbillede til at skabe samtidsbygninger, men som med 1930’ernes ’googie’, bliver bygningerne umoderne og forsvinder.

Med så meget tvivl om hvordan vores fremtid kommer til at se ud, er det så muligt at forestille os en ny og bæredygtig måde at se fremad og bygge for de kommende generationer?

Er ”vi” og ”det” to separate ting og hvordan ville en sådan distance kunne defineres? Barrierer kan betyde, at man definerer en klar adskillelse mellem hvad som er inde og hvad som findes udenfor.

Et af fortidens nok største forsøg på selvbeskyttelse og modstand mod det vilde udenfor-liggende er den Kinesiske Mur. Ser man på en moderne version af denne anti-bevægelse, hvor inde og ude adskilles, finder man byens terrorpotter, som dekoreres og beplantes med 5-6 forskellige planter, som alle formentlig har sin oprindelse udenfor Danmark.

Ved at ændre vores forhold og vores tanker omkring natur og det vilde og i stedet forestille os noget, som er en del af os og som vi er en del af, giver det os en mulighed for at tilpasse os. Den feministiske forsker Astrida Neimanis pointerer i sin research, at naturen og meteorologien bør have en forankring i kroppen. Meteorologien i det globale rum sætter alle individer lige, men hvordan vi rammes er individuelt. Ved at binde kroppen sammen med vejret tillader vi vores forestillingsevne at besøge andre liv og andre økosystemer end vores egne og det bliver derved en måde at relatere til disse på.

I udstillingen Growing Up Googie dykker kunstnerne ned i de mange spørgsmål, der omkredser begrebet land og deres relation til land.

Udstillingsperiode: D. 3.-19. april, 2020.