Kunstnerduoen Jens & Morten modtog i 2014 EXTRACT prisen. I deres soloudstilling sætter de fokus på afstand og tilhørsforhold under titlen AGORA.
Jens & Morten vandt i 2014 EXTRACT prisen. Nu viser kunstnerduoen deres første større soloudstilling i ovenlysgalleriet i GL STRAND. I udstillingen forholder de sig til et af nutidens største demokratiske og sociale paradokser: Hvad gør informationsteknologien for vores fællesskab og vores sociale sammenhængskraft?
I udstillingen udforsker Jens & Morten den nye teknologis muligheder for at knytte mennesker sammen og skabe sociale fora med åbenhed og tilgængelighed i en verden med uendelige mængder af information.