Back to All Events

E.B. ITSO "WE WON'T MOVE"


  • Bladr og Vennepunkt, København Griffenfeldsgade 27 og Vennemindevej 11 København, Denmark (map)

Pressemeddelelse, november 2021

We Won’t Move er en soloudstilling af E.B. Itso, der finder sted i Bladr på Nørrebro og Vennepunkt på Østerbro. Udstillingerne bindes sammen af plakatværker i byrummet imellem de to steder. Man kan således gå på opdagelse efter plakaterne og lade dem guide en fra det ene til det andet sted.

E.B. Itso viser nye og ældre værker, der alle tager udgangspunkt i omstændigheder hvor en befolkningsgruppe møder modstand eller overgreb fra systemet. Værkerne peger på konkrete begivenheder eller tilstande og giver dermed en form for stemme til de, som bliver undertrykt eller overset.

Med værkerne kommer vi bl.a. omkring systematisk tortur i Hviderusland, kinesiske Nail Houses, der er en betegnelse for gamle huse, der står alene tilbage på byggepladser alt imens de kinesiske megabyer skyder op omkring dem, og vi tages tilbage til BZ-bevægelsen i 1980’erne og området Den sorte firkant på Nørrebro i København. I løbet af udstillingsperioden skaber E.B. Itso en ny publikation, som lanceres på udstillingens sidste dag, lørdag d. 20. november, kl. 12-15.

E.B. Itso er uddannet fra Malmø Kunstakademi i 2014, og interesserer sig for hvad der ligger uden for det normale og hvad der betragtes som socialt konventionelt. E.B. Itso har foruden sine kunstinterventioner i det offentlige rum vist værker i kunstinstitutioner i DK, Europa og rundt i verden.

I anledning af udstillingen har Bladr og Vennepunkt samme åbningstider:

Fernisering: Torsdag d. 4. november, kl. 17-20. Facebook event.
Boglancering: D. 20. november, kl. 12-15.
Udstillingsperiode: D. 4.-27. november, 2021.
Åbningstider: Torsdag og fredag kl. 16-18. Lørdag kl. 12-15 og efter aftale.

Bladr: Griffenfeldsgade 27, 2200 Nørrebro, København.
Vennepunkt: Vennemindevej 11, 2100 Østerbro, København.

Tak: Grosserer L.F. Foghts Fond, Rådet for Visuel Kunst, Statens Kunstfond og Østerbro Lokaludvalg.

Earlier Event: November 4
STUDIO THINKINGHAND "FERAL FETISH" 📷
Later Event: November 5
GRUPPEUDSTILLING "#ORGANISM" 📷