Back to All Events

"DØRE UDEN RUM"


  • Ungdomsøen, København Middelgrundsfortet 1433 København Denmark (map)

Ungdomsøen. Pressefoto.

Pressemeddelelse, marts 2024

Hvordan integrerer man kunst og kreativitet i et historisk fort fra 1800-tallet? Det giver ti unge kunstnere et bud på til denne fernisering på Ungdomsøen, hvor du er inviteret med!

Selve kunstens rammer udformer sig i de finurlige små “døre uden rum” rundt om på øens nederste etage. Her har kunstnerne brugt fortet som deres lærred, hvor de har sluppet kreativiteten løs og eksperimenteret med udtryksformer, stil og kunstneriske processer. Deres store arbejde kulminerer i denne fernisering, hvor de fremviser deres værker til lyden af DJ'ens rytmer og boblende drikke.

Aftenen vil også byde på en spændende talk af fotojournalist Marius Renner, som vil dele ud af sine erfaringer med at fortælle historier gennem sine billeder – især med fokus på, hvad det vil sige at være ung. Vi serverer let tapas og velkomstdrinks, og så vil der være åbent i baren, hvor du selv kan købe ekstra forsyninger. Gode vibes er garanteret!

Ungdomsøen. Pressefoto.

Ungdomsøen. Pressefoto.

Foreløbigt program for ferniseringen

16.30: Afgang med færgen fra Nyhavn 71.
17.00: Velkomst og drinks på kajen.
17.30: Fremvisning af kunstværkerne.
18.30: Talk med fotojournalist Marius Renner.
19.00: Tapas og lækker lyd.
19.30-20.30: Egen tid på øen.
20.30: Afgange med færgen fra øen.
21.00: ankomst i Nyhavn 71.

Hold dig opdateret på Facebook eventet. Du tilmelder dig her.

Fernisering: Onsdag d. 20. marts, kl. 16.30-21.
Udstillingsperiode: 20. marts - 1. december, 2024.
Mere info: Ungdomsoen.dk