Back to All Events

CHARLOTTENBORG FORÅRSUDSTILLING 2022


  • Kunsthal Charlottenborg, København Kongens Nytorv 1 København, 1050 Denmark (map)

Pressemeddelelse, januar 2022

Det er med stor glæde at Charlottenborg Fonden, for 165. gang, inviterer til Forårsudstilling på Charlottenborg Kunsthal i København og nu kan præsentere dette års antagne kunstnere.

Mere end 830 ansøgere har søgt om optag på dette års Forårsudstilling og med de rekordmange ansøgere har juryen gennemgået mere et tusind værker fra kunstnere over hele verden. Feltet er nu skåret ned til 38 kunstnere og kunstnergrupper, der repræsenterer etablerede såvel som spirende talenter fra Danmark, Europa, Rusland, Japan og en lang række andre lande. Kunstnernes værker vil være at se på dette års Forårsudstilling fra d. 5. februar - d. 13 marts 2022.

De antagne kunstnere er:
Selina Rom Andersen (DK), Felix Badman (SE) & Kristine Møller (DK), Elina Birkehag (SE), Emilie Bobek (DK), Emilie Bobek & Josephine Rán Andredottir (DK), Alex Bunn (GB), Pernille Enoch (DK), Sofie Flinth (DK), Erik Fredens (DK), Mette Genet (DK), Marta Badenska Hammarberg (SE), Marianne Johnstad-Møller (DK), Christian Sønderby Jepsen (DK), Kim Kartholm (DK), Märta König (SE), Eva Rocco Kenell (SE), Tomoko Konae (JP), Helena Lagerqvist Kuoljok (SE), Anne Langgaard (DK), Eugenia Lim (AU), Minna Långström (FI), Tina Menore (DK /US), Veronika Nielsen (DK), Vibeke Nødskov (DK), Karl Persson (SE), Sophia Luna Portra (DK), Sergei Prokofiev (RU), Skjold Rambow (DK), Davide Ronco (IT), Raúl Rebolledo (MX), LA Ceramica. Louise Gaarmann & Alex Soza (DK), Philipp Spillmann (NO), Valdemar Bisgaard (DK), Simo Tse (NL), Rexy Tseng (TW), Victor Vidal (DK), Serine Sinding Yde (DK) & Micke Zych (PL).

Alle antagne kunstnere er med i konkurrencen om at vinde Talentprisen, Soloprisen og Deep Forest Art Land-prisen. Vinderne vil blive annonceret for offentligheden d. 5 februar.

De antagne kunstnere og prisvindere er udvalgt af dette års jury, som består af billedkunstner David Risley, arkitekt Peter Bertram, kunstnerduoen Hesselholdt & Mejlvang, tekstilkunstner Grethe Wittrock og billedkunstner Sophie Suaning. Udstillingen er kurateret af Hesselholdt & Mejlvang.


PROGRAM FOR FORÅRSUDSTILLINGEN 2022

I forbindelse med dette års forårsudstilling byder Charlottenborg Fonden på et udstillingsprogram, hvor entré på ferniseringsdagen samt onsdage er gratis. Alle er velkomne!

Fernisering, lørdag d. 5. februar
Ferniseringen finder sted på Kunsthal Charlottenborg d. 5. februar fra kl. 11-17. Kl. 12.15 vil der være velkomsttale ved John Kørner (forperson af Charlottenborg Fondens bestyrelse). Efterfulgt af åbningstale på vegne af årets jury ved Hesselholdt & Mejlvang, hvor årets vindere af Soloprisen i samarbejde med Politikens Forhal, Deep Forest Art Land-prisen og Talentprisen også afsløres.

Talks, onsdag d. 9. Februar
I forbindelse med Charlottenborg Forårsudstilling 2022 kan publikum møde nogle af de deltagende kunstnere og høre mere om deres kunstneriske praksis onsdag d. 9. februar kl. 17-19. Derudover vil der streames digitale live-samtaler med prisvinderne på vores Instagram og senere publiceres på vores Facebook – følg os her på Instagram og her på Facebook.

Screening af udvalgte videoværker, onsdag d. 16 februar.
Der vil være muligt at se udvalgte videoværker i Charlottenborgs biograf onsdag d. 16. februar, kl. 17-20.

Løbende rundvisninger
Der vil også arrangeres enkelte rundvisninger i Charlottenborg Forårsudstilling 2022.
Alle arrangementer er gratis. Mere information følger.

Vi glæder os til at fejre udstillingen og kunstnerne med jer!