Back to All Events

CHARITY EVENT: FASHION & POETRY – EN EFTERMIDDAG MED TRAMPOLINHUSET X SORG & SAMFUND X MELANIE KITTI

  • O – Overgaden, København Overgaden Neden Vandet 17 København, 1414 Denmark (map)

Pressemeddelelse, juli 2023

Billedkunstner og forfatter Melanie Kitti er denne sommer aktuel med sin soloudstilling af freskomaleri og skulpturelle gipsfigurer på O – Overgaden. På samme tid repræsenterer Kitti en bemærkelsesværdig omsorgsfuld og aktivistisk praksis, og på hendes initiativ inviterer O – Overgaden, Trampolinhuset og magasinet Sorg & Samfund nu til en eftermiddag på O – Overgaden, der sætter fællesskabet i fokus og samler penge ind til Trampolinhuset:

Vær med lørdag d. 5. august kl. 14-19, når vi mødes om oplæsninger fra både etablerede og helt uprøvede digtere, trylleshows, en ”trøste-skrivnings-workshop” – hvor vi sammen arbejder på et digt, vi kan forsøge at trøste hinanden med – og lanceringen af merch skabt af Trampolinhusets brugere i samarbejde med stifterne af systuen Ulrikke Bak, Marie Vedel, Alma Nyhuus og Sø Skinnebach, som en social aktivitet man kan lave på trods af sprogforskelle.

Dagens oplæsere tæller Nynne Roberta Pedersen, Anders Aarvik, Zetan Evelin med flere (det fulde program følger). Oplæsningerne foregår på både dansk, svensk og engelsk.

Systue-workshop: I dagens anledning har vi indrettet en lille systue på O – Overgaden, hvor der også er tekstiltusser, perler og andet upcycling-grej for store og små. Hvis du medbringer en mulepose, en t-shirt eller et andet tøj, står Trampolinhouse Collection desuden parat til at upcycle det med strygemærker.

Der vil være mulighed for at købe drikkevarer og lidt lækkert at spise.
O – Overgaden har som altid fri entre, og arrangementet er åbent for alle.

  • Kl. 14: Upcycling systuen og madsalget åbner.

  • Kl. 15: Oplæsninger

  • Kl. 16: Skriveworkshop v. Melanie Kitti

  • Kl. 17: Oplæsninger

  • Kl. 19: Tak for i dag <3

Find det fulde program her.

Dato: 5. august, kl. 14-19, 2023. Fri entre.

Dbh. O – Overgaden, Trampolinhuset og SOS Magazine.


Sorg og Samfund er et nyt litterært tidsskrift, som bringer både nyskreven poesi og kritik, såvel som oversættelser, kunst og modekritik. Ambitionen er at præsentere de nyeste strømninger i kunst, mode og digtning. Sorg og Samfund har fokus på diversitet og bringer derfor både etablerede kunstnere og digtere, mindre kendte og folk, der aldrig før er blevet udgivet. I tidsskriftet har Melanie Kitti, som også er udstillingsaktuel på O – Overgaden, en fast klumme. Men tidsskriftet opsøger også stemmer, der sjældent får lov at udtrykke sig udenfor deres egne isolerede omgivelser, og rummer derfor bl.a. digtbidrag fra Van Damme Azizi, som fortæller om livet i et udrejsecenter, og fra Hassan Quasmi, statsløs flygtning i Italien, der fremsætter idéen om et paradissystem.

Trampolinhouse Collection er en systue fra Trampolinhuset, Københavns eneste medborgerhus for flygtninge, der producerer collagetøj lavet i samarbejde med kunstnere som bl.a. Ulrikke Bak. O – Overgaden sælger på denne eftermiddag Fashion & Poetry en ny merch kollektion fra samarbejdet. Pengene går til Trampolinhuset.

Melanie Kitti (f. 1986, Sverige) er billedkunstner og forfatter uddannet fra Forfatterskolen i Kbh (2021), Det Kgl. Danske Kunstakademi i Kbh (2017-18) og Kunstakademiet i Oslo (2013-19). Hendes udstilling Lumps, lumps, lumps become bumps on my tongue kan indtil 6. august ses på O – Overgaden.

Earlier Event: August 4
GRUPPEUDSTILLING "SKATTEJAGT" 📷
Later Event: August 5
GRUPPEUDSTILLING "BODIES OF WATER"