Back to All Events

BUZZ: RIKKE EHLERS NILSSON "DROPLETS" đź“·


  • BUZZ, Aalborg PĂĄ Noah Holtegaards hoved (map)

Rikke Ehlers Nilsson, Droplets. Buzz. Foto: Noah Holtegaard.

Pressemeddelelse, marts 2022

BUZZ åbner tredje og sidste udstilling i denne omgang med Droplets af Rikke Ehlers Nilsson. Humørikonet er blevet en integreret del af vores liv og digitale offentlighed, og den lister sig sågar ind i både kærlige tags på sociale medier og mailkorrespondancer med vores bankrådgivere.

BUZZ er en udstillingsplatform placeret på Noah Holtegaards isse (og en del af deres krop) og første udstilling åbnede 19. december 2021. Sidste udstilling i denne omgang åbner med værket Droplets (på dansk dråber), der undersøger den digitale verden og offentlighed omkring humørikonets symbolverden. Emojis, som vi også kalder dem, er blevet en integreret del af vores digitale verden, der også er blevet en forlængelse af det offentlige rum. Meget er efterhånden blevet digitaliseret i effektivitetens tegn, men det sparer os fra mange fysiske møder, selvom disse oprindeligt også har tjent en social funktion; at skabe tryghed, nærvær, fællesskab og meget mere. Ehlers Nilsson har i sit værk startet en omfattende kortlægning af dråber i emojis, der repræsenterer en meget fysisk måde at være i verden på – hvad enten det er regn, sved, glædestårer, sørgmodige tårer, savl, blod eller vaccinedråber. Blod, sved og tårer får altså en helt ny betydning, men er ikke desto mindre stadig symboler på følelser, som vi forstår, og er oprindeligt fysiske, konkrete, kropslige reaktioner på vores liv og omstændigheder.

Rikke Ehlers Nilsson, Droplets (proces). Buzz. Foto: Rikke Ehlers Nilsson.

Rikke Ehlers Nilsson, Droplets (proces). Buzz. Foto: Rikke Ehlers Nilsson.

Rikke Ehlers Nilsson, Droplets (proces). Buzz. Foto: Rikke Ehlers Nilsson.

Ehlers Nilsson undersøger det emotionelle liv, som dråberne symboliserer, og hvad der sker i overførslen af disse dråber til det digitale univers. Værket hedder Droplets, som betyder dråber, og undersøgelsen af disse isolerede emoji-dråber skaber sammenhæng til den emotionelle rutsjebane, det kan være at være transperson, som er allestedsnærværende i Holtegaards liv. Holtegaards krop er en uadskillelig del af BUZZ, og koblingen til det at være en del af netop denne krop er således en uadskillelig del af udviklingen af de værker, som skal vises netop her. Derudover er Ehlers Nilsson interesseret i den intimitet, som emojis repræsenterer i det digitale, offentlige rum, og sammenhængen mellem de emotionelle referencer, som dråberne repræsenterer, og det emotionelle overarbejde som transpersoner ofte oplever i det offentlige rum, fordi de ikke passer ind i den binære kønsforståelse.

Rikke Ehlers Nilsson, Droplets. Buzz. Foto: Rikke Ehlers Nilsson.

Rikke Ehlers Nilsson, Droplets. Buzz. Foto: Rikke Ehlers Nilsson.

Rikke Ehlers Nilsson, Droplets. Buzz. Foto: Rikke Ehlers Nilsson.

Holtegaard har i artiklen “At være en udstilling” på idoart.dk skrevet om de paralleller, der er mellem BUZZ og at bære et udstillingssted på sin krop, der aktivt inviterer offentligheden til at forholde sig til kroppen og på den anden side at være en transperson, som også gerne bare vil være én blandt andre i verden, der ikke konstant skal konfronteres af fremmede, fordi de ikke kan placere dem i de ordinære kasser og systemer, som vores samfund er indrettet efter.

Rikke Ehlers Nilsson, Droplets. Buzz. Foto: Rikke Ehlers Nilsson.

Rikke Ehlers Nilsson, Droplets. Buzz. Foto: Rikke Ehlers Nilsson.

Rikke Ehlers Nilsson, Droplets. Buzz.
Foto: Rikke Ehlers Nilsson.

Rikke Ehlers Nilsson, Droplets. Buzz. Foto: Rikke Ehlers Nilsson.

Ehlers Nilssons værk Droplets undersøger altså det emotionelle liv, som dråberne repræsenterer, og effekten af det emotionelle arbejder, som samfundet kræver af transpersoner. Du kan opleve BUZZ og Ehlers Nilssons Droplets til åbningen af udstillingen d. 18. marts 2022 på Basement Beer Bar i Aalborg, hvor udstillingen holder åbent fra kl. 17-21, og man kan drikke en øl og hænge ud.

Ă…bning: Fredag d. 18. marts, kl. 17-21 pĂĄ Basement Beer Bar i Aalborg.
Mere info: www.instagram.com/buzz.exhibition

BUZZ er støttet af Aalborg Kommunes Kulturpulje.

Earlier Event: March 18
ANNE LASS "LOW SEASON"
Later Event: March 18
KĂ…RE FRANG "BAKE A CAKE"