Back to All Events

BOGLANCERING: TINE BEK "THE VULGARITY OF BEING THREE-DIMENSIONAL"

  • inter.pblc, København Hamletsgade 6 København, 2200 Denmark (map)

Fra The Vulgarity of Being Three-Dimensional af Tine Bek.

Pressemeddelelse, februar 2022

NY SANSEMÆTTET FOTOBOG LØBER OVER, FLYDER UD, SMULDRER OG BULER

Disko Bay er stolte af at præsentere The Vulgarity of Being Three-Dimensional en sansemættet ny fotobog med værker af den internationalt anerkendte danske fotograf Tine Bek. I sin første monografi forsøger Bek at undslippe strenge hierarkiske strukturer gennem en række fotografiske eksperimenter. Bogen præsenterer billeder der løber over, flyder ud, smuldrer og buler – en overflod af ukontrollerede former, der i den skulpturelle tradition er blevet afvist som svage eller muligvis barokke. Vi ser billeder af skum i forskellige former, et spejls glatte flade, en kvindekrop i profil, velourbløde frugter og en hest formet i smør. Alle motiver man instinktivt får lyst til at spise eller røre ved.

“Vulgarity, from the Latin term Vulgus, was the term for common people, an insinuation of the ordinary. We consider the vulgar to be crude, below our station, brash, crass, rough – terms that are charged with ill interest, with gall, with remorse. What if vulgar was not a bad thing at all, merely a removal of a mask. The slipperiness of expectation slinking away?” Fra teksten ‘Within the Commonality Lies the Sparkling Truth’ af Isabella Rose Celeste Davey.

Bogen er en blanding af stilleben, fundne objekter og skulpturelle figurer fotograferet. Frugt, materiale, stof og former sættes sammen og ændres af subtile farvenuancer. Beks billeder har en tendens til at virke urolige, som om noget kan gå galt. Hendes billeder kan give en følelse af ubehag, små sprækker under overfladen. Det er gennem disse små detaljer, hun afslører, at der dannes et materialehierarki – er marmor bedre end skum? Overskygger en stenfontæne en badeværelseshane? – hun beder dig om at ridse i overfladen og se, hvad der ligger bagved.

Lancering: Lørdag d. 26. februar, kl. 14-17. Facebook event.
Bogen lanceres ved en reception d. 26. februar, kl. 14-17 på udstillingsstedet inter.pblc, Hamletsgade 6, 2200 Købehavn N. Receptionen er åben for alle.

Tine Bek. Pressefoto.

Tine Bek, The Vulgarity of Being Three-Dimensional.


The Vulgarity of Being Three-Dimensional
Af Tine Bek
OTA-bundet softcover med flapper
ISBN 978-87-970520-9-9
220 × 290 mm, 150 farvebilleder på 184 sider
Tekst af James McCann og Michail Mersinis
Sprog: Engelsk
Oplag på 600.

Printet i Danmark af Narayana Press
Forlag: Disko Bay
Design: Spine Studio
Udkommer: 26. februar 2022
Vejl. udsalgspris: 300,00 Kr.
Udgivelsen er støttet af Hasselblad Fondens Photo Book Grant 2021 og DJ:Fotografernes Ophavsretsfond.


Fra The Vulgarity of Being Three-Dimensional af Tine Bek.

Fra The Vulgarity of Being Three-Dimensional af Tine Bek.

Fra The Vulgarity of Being Three-Dimensional af Tine Bek.

Tine Bek (født i 1988) er en dansk billedkunstner, der primært arbejder med fotografi, hvor hun til dagligt arbejder som modefotograf for diverse magasiner og modehuse. Hun studerede historie, før hun blev uddannet fra Fatamorgana – Danmarks Fotografiske Billedkunstskole og Glasgow School of Art, hvor hun har en kandidatgrad i Fine Art Photography. Bek har blandt andet udstillet i Danmark, Storbritannien, Norge, Litauen, Tyskland og USA. Tine Bek har til bogen modtaget Hasselblad Fondens fotobogslegat.

Disko Bay er et uafhængigt dansk fotobogsforlag med internationalt udsyn, som har specialiseret sig i at udarbejde og udgive fotografi i bogform. Forlaget vil gerne bidrage til fotobogens internationale gennembrud og udbredelse og sætte dansk fotografi på det danske og internationale fotobogsmarked. Disko Bay fokuserer på talentfulde danske fotografer og fotografisk billedkunst og arbejder tæt sammen med designere og trykproducenter om at kuratere og udforme unikke bøger i begrænsede oplag.