Back to All Events

BOGLANCERING: FRYD FRYDENDAHL "SALAD DAYS"

  • Hverdagen, København Onkel Dannys Plads 9 København, 1700 Denmark (map)

Fryd Frydendahl, Salad Days. Pressfoto.

Pressmeddelelse, januar 2023

Det nystartede forlag, Marrow Press, præsenterer Salad Days af Fryd Frydendahl. Fryd Frydendahl (f. 1984) er en af det 21. århundredes væsentligste danske fotografiske billedkunstnere. Salad Days er en samling af henved 150 portrætter, som Frydendahl har taget i perioden 2012 til 2022.

Portrætterne spænder fra det kunstneriske og eksperimenterende til det mere kommercielle og søger at udviske grænserne herimellem. Gennem bogens forløb illustreres Frydendahls faglige udvikling, og man oplever som beskuer samspillet og konnotationerne mellem Frydendahls tidligere arbejde og nye fotos, der er produceret til bogen i 2022. Derved står bogen ligeledes som et portræt af Frydendahl som fotograf.

De fotograferede er både kendte, ukendte og fotografen selv. Frydendahl bryder konventionerne for traditionelt portrætbaseret fotografi, og hun har en helt særlig evne til at blotlægge en rejse for beskueren ind i et intimt rum, hvor skel mellem sociale- og kulturelle klasser, landegrænser og det fremmed udviskes. Et rum, hvor man møder universelle emner som sorg, ensomhed, identitet, venskab og familiebånd. Portrætterne rummer skrøbelighed, entusiasme, uskyldighed, naivitet, skønhed og akavethed. Frydendahl inddrager sig selv, sin familie og sine venner i sit arbejde, hvilket skaber både følsomme og vedkommende billeder med en distinkt signatur og potent visuel poesi. Hendes tilgang er intuitiv og nærværende. Hun er uadskillelig fra sine billeder. Forbindelsen til den fotograferede er altafgørende.

Fryd Frydendahl, Salad Days. Pressfoto.

Fryd Frydendahl, Salad Days. Pressfoto.

Fryd Frydendahl, Salad Days. Pressfoto.

Fryd Frydendahl, Salad Days. Pressfoto.

Fryd Frydendahl, Salad Days. Pressfoto.

Bogens titel henviser til det tidspunkt, hvor livet peaker. Til den tid, hvor du formodes at nå dit højdepunkt. Nogle mennesker når deres højdepunkt før teenageårene, mens det kulminerer for andre langt senere i livet. Salad Days beskriver den naivitet og akavethed, der er forbundet med ikke at vide alt endnu – uanfægtet alder. Salad Days bevæger sig i grænselandet mellem kunstfotografi, dokumentarisme og kommercielle fotografier og søger at gøre op med de gængse opfattelser af fotografiet som medie og kunstform. Her udforskes, hvad portrættet er og kan. Salad Days cementerer den høje kunstneriske og faglige kvalitet, der har kendetegnet Frydendahls virke i mere end et årti, og som gør, at hendes arbejde appellerer til både foto- og kunstkendere, men også til den alment kulturinteresserede.

En stor del af fotografierne har optrådt i andre sammenhænge, hvorfor bogen også indeholder et indeks, hvor læseren kan læse Fryd Frydendahls personlige historier om værkernes oprindelse. Portrætterne ledsages af et essay skrevet af Elizabeth Renstrom, der er tidligere Senior Photo Editor på The New Yorker.

Boglancering: Torsdag d. 19. januar, kl. 17-19.
Sted: Hverdagen, Onkel Dannys Plads 9, 1711 København V.

Der er gratis drinks til de første og bogen bliver solgt 350 kr på dagen (butikspris er 399,95 kr).