OBSERVATIONER FRA ET OFFENTLIGT TRANSPORTMIDDEL

Mit forhold til offentlig transport er overraskende godt, i hvert fald i forhold til den utålmodighed, kedsomhed og følelse af tidsspilde der tit er forbundet med det. Man ikke kan gøre så meget – internettet er dårligt, man kan ikke gå nogen steder hen, man ved nøjagtigt, hvor lang tid man skal sidde der, og i nogle situationer kender man ruten til bevidstløshed.

Det var den kedsomhed og underlige tilstand, jeg besluttede mig for at indkapsle, da det gik op for mig, hvor særlig et rum offentlig transport er. Resultatet er en samling af observationer i form af tegninger og andre udpluk af mine ture fra de sidste par år.

Noget af det, der gør offentlig transport så specielt, er, at de mennesker man møder, er en underlig blanding af businessmænd, børnefamilier, bedsteforældre, teenagere, unge mødre, ældre forvirrede damer, rutinerede pendlere, larmende børn og alt muligt midt i mellem. Det er ikke kun én bestemt type men derimod mange forskellige personer, som jeg ellers aldrig ville være stødt på, og som jeg med stor sandsynlighed ikke kommer til at se igen – det er ikke så meget anderledes end at gå en tur på gaden, men så alligevel; i tog sidder man fire personer overfor hinanden på lige knap to kvadratmeter, og i busser sidder man tættere, end man ville gøre omkring spisebordet – måske i flere timer – uden overhovedet at tale sammen. Ofte lader man som om, at der slet ikke sidder et andet menneske overfor eller ved siden af én, og det skaber en underlig og akavet intimitet. Et helt særligt rum.

Mængden af underlige mønstre og farvekombinationer på bus- og togsæder er langt fra lille.

I takt med at jeg oftere og oftere benyttede mig af offentlig transport, begyndte jeg at lægge mere og mere mærke til de personer, jeg omgav mig med, – især hvis de på en eller anden måde skilte sig ud, og da jeg opdagede, at den underlige sammensmeltning af mennesker var ret inspirerende, begyndte jeg at skrive ting ned om de specielle, eller mærkelige, personer jeg mødte, så brudstykker af det efterfølgende kunne bruges til historier eller tegninger.

Udover den mærkelige og for øvrigt meget midlertidige og foranderlige præmis, er der en særlig æstetik over offentlig transport. Mængden af underlige mønstre og farvekombinationer på bus- og togsæder er langt fra lille, og det kiksede plys ligner ofte noget, der i hvert fald er et par årtier gammelt. Alligevel er de, når de bliver taget ud af kontekst, på en eller anden måde så kiksede, at de alligevel er flotte. På sammen måde er det med billetter og klippekort, der også har nogle ret specielle farvekombinationer.

Her er et udpluk af mine klippekort.

Billetterne fortæller historier om de steder, man har været, og min samling tæller blandt andet billetter fra Berlin og Hamborgs U-Bahn, Sporvogne i Jerusalem og hvad der svarer til 70 busture fra mit hjem og ind til byen i klippekort.

Min samling tæller blandt andet billetter fra Hamborgs U-Bahn, Berlin og sporvogne i Jerusalem.

Jeg ved endnu ikke rigtigt, hvor de alle de her observationer skal ende henne. Indtil videre ligger de her, og i et stykke tid har nogle af dem boet på Instagram under det utroligt lange hashtag #observationerfraetoffentligttransportmiddel, hvor der blandt andet er billeder af ting som Hulk, konfettigulve og flotte mønstre. Hvis du også får lyst til at dele dine observationer fra dine ture med offentlig transport, må du hellere end gerne bidrage til samlingen under hashtagget.

Alle illustrationer er tegnet af Line Bach Poulsen.