ET SHOOT, TO SÆT ØJNE

Louise er flyttet tilbage til Danmark. Nærmere bestemt er hun flyttet til København, og for en periode er hun flyttet ind i min lejlighed. Hun er ikke bare dejligt selskab, hun er også den bedste sparringspartner jeg har og nogensinde finder.

Ofte kan vi sidde til sent ud på aftenen, pludseligt opslugte af en ”alt kan lade sig gøre”-følelse, som kun afbrydes af hverdagens gøremål, men som genoptages når vi atter ses. Vi kan i løbet af en dags ofte kedelige og lange rutiner have gået og brygget lidt på hver vores idé, som fuldstændigt forstås af den anden part, når vi senere fremlægger dem for hinanden.

Fotografiet og dets muligheder har vi, siden vi begyndte at arbejde med det, altid arbejdet sammen om som én. Vores tankegang i forhold til foto er næsten så fælles som vores enæggede gener. Det er efterhånden blevet til nogle år, at vi i fællesskab har beskæftiget os med fotografiet, og herigennem har vi udviklet et slags fælles, visuelt vokabular. Ét som vi nu endelig får udforsket sammen igen, og som allerede har resulteret i to fotoserier, som kan ses herunder.

Tidligere på året, i starten af marts, var Louise på besøg fra Paris, og hun boede hos mig i nogle dage. Inden for disse dage nåede vi at blive enige om at lave et projekt sammen. Louise fik hurtigt rekrutteret en tredje person med på holdet, nemlig sin stylistveninde Annah Ritah fra Paris, og jeg fik en aftale i stand med Bremen Teater. Med Annahs unikke styling og Bremens lækre omgivelser, var det en fornøjelse for Louise og jeg at skyde denne serie i fællesskab.

Serien herunder er vores sidst nye. Louise fik idéen og lysten til at skyde noget i et fotostudie, hvilket jeg er så heldig at have adgang til på min skole. Det var altså fra Louise, at idéen udsprang, og således er hun den kreative hjerne bag, men fælles har vi fået stablet det hele på benene. Fælles var vi også om at skyde billederne – vi skiftedes til at have kameraet i hænderne, og i gennemgangen af resultatet viste det sig også, at det faktisk ikke var til at fortælle, hvem der havde skudt hvad.

Naturligvis er det en stor fordel for os at være fælles om hele planlægningen og processen omkring vores billeder. Det er dog under shootet, at fordelene virkelig er synlige, for det er med to sæt øjne, at fotografierne bliver skudt. Mens vi skiftevis knipser løs, har vi mulighed for at følge med over skulderen på hinanden og få nye idéer til, hvad der ellers vil kunne fungere, og så kan vi ellers springe til og få noget nyt frem, som måske ikke ville være opstået som ene fotograf.

Det er rart at være fælles om de her projekter, og man må sige, at vi er heldige at have hinanden.