ET INDBLIK I DEN DANSKE ILLUSTRATIONSSCENE
Igennem de seneste fem år har den danske illustrationsscene fået nyt liv, der både er kommet til udtryk i mængden af nye talenter og en genfortolkning af begrebet. Sideløbende med at landets designskoler har sløjfet deres illustrationslinjer, har en ny bølge af illustratorer fundet fodfæste, og helt nye potentialer for det gamle erhverv er opstået. Det er denne nye generation af tegnere, som bogen Contemporary Danish Illustration forsøger at kortlægge.
For nogle dage siden landede en uventet pakke i vores postkasse. Pakken var sendt af Dennis, Anders og Jess fra det københavnske designbureau Waaitt, og inde bag det brune pakkepapir gemte der sig deres helt nye bog; Contemporary Danish Illustration. Bogen er initieret af Waaitt, udgivet i samarbejde med forlaget Arvinius+Orfeus, og ambitionen er at tegne et øjebliksbillede af dansk illustrationskunst. Waaitt håber selv på, at bogen kan blive et nyttigt opslagsværk for “folk, som skal bruge en illustrator til en konkret opgave, eller som inspiration til studerende og andre kreative sjæle.”
De 32 illustratorer, som Waaitt har udvalgt til bogen, repræsenterer forskellige genrer indenfor tegnekunsten, men fælles for dem alle er afvigelsen fra det klassiske bladtegnererhverv. Den nye generation af illustratorer har formået at løsrive tegningen fra det skrevne ord og gjort den til et selvstændigt udtryk. Begreberne er i opbrud, og feltet, hvori nutidens illustratorer bevæger sig, synes evigt ekspanderende. Netop dette illustrerer bogen ved at sidestille nyuddannede designere og gallerirepræsenterede kunstnere, men giver det overhovedet mening af samle op på en scene, hvis grænser er flydende? Måske er det netop bogens største kvalitet, at den ikke lader sig diktere af traditionelle begreber – lidt på samme måde som at illustratorerne heller ikke gør det. Med Contemporary Danish Illustration sætter Waaitt fokus på en bevægelse, der uden tvivl vil sætte spor ind i fremtiden, og deres skarpe, grafiske stil har sikret en smuk og gennemført publikation.
Vi havde naturligvis hørt en smule om bogen på forhånd, men da vi pludselig sad med den i hænderne, begyndte spørgsmålene at melde sig. Herunder kan du læse meget mere om Dennis, Anders og Jess’ tanker bag projektet, høre om processen med at lave den 232 siders tykke bog og læse deres refleksioner over de tendenser, der dominerer den danske illustrationsscene netop nu.
Fortæl om jeres arbejde med den nye bog. Hvordan opstod idéen, og hvordan har processen været?
Hele processen med bogen startede for godt halvandet år siden. Vi har formgivet en del bøger for kunder igennem årene, og det er et medie, som vi elsker at arbejde med. Udover vores arbejde med kunder, prøver vi med jævne mellemrum at tage os tid til at starte vores egne projekter op. Vi havde f.eks. en plakat-shop i en længere periode, hvor vi producerede en masse plakater, udelukkende baseret på vores egen lyst og smag. Det giver os et kreativt pusterum i den travle hverdag med kundemøder og præsentationer – hvilke jo altid udgør en form for salgssituation. Vi skaber selv rammerne og udfylder dem efter egne behov, uden at der er nogen, som kommer med egne præferencer og strukturelle begrænsninger. Det kan være rigtig befriende. Sådan et projekt er Contemporary Danish Illustration også.
“Der udkommer masser af bøger om f.eks. fotografi, mode, billedkunst, design og arkitektur, men det virker som om, at illustration stadig er en lidt overset disciplin i dette felt.”
Igennem vores arbejde i den (forholdsvis overskuelige) kreative branche i Danmark, og vores uddannelser på de kreative skoler, har vi stiftet bekendtskab med mange af de talentfulde mennesker, som arbejder med illustration herhjemme. Der udkommer masser af bøger om f.eks. fotografi, mode, billedkunst, design og arkitektur, men det virker som om, at illustration stadig er en lidt overset disciplin i dette felt. Det har vi undret os over, især fordi at vi som sagt ved, hvor meget talent der er derude. Så vi tænkte, hvorfor ikke gøre det selv? Derefter gik vi igang med at lave en projektbeskrivelse og undersøge “markedet” for at finde frem til et nogenlunde repræsentativt felt af potentielle medvirkende. Vi begyndte så at kontakte de illustratorer, vi havde fundet frem til, for at høre om der overhovedet var interesse hos dem. Spoiler alert: Det var der heldigvis. Efter at have fået et solidt hold af medvirkende i bagagen gik vi igang med at søge penge til at få produktionsomkostningerne dækket, og vi var så heldige at få støtte af Tegnerforbundet og Statens Kunstfond.
Selvom vi havde fået omkostningerne dækket, ville vi udgive bogen igennem et forlag, som kunne stå for distribution – vi havde en ambition om, at bogen skulle nå ud over landegrænserne. Vi havde i forvejen et godt samarbejde med det svensk/norske forlag Arvinius+Orfeus, som vi har formgivet en del bøger for, så vi henvendte os til dem, og de valgte heldigvis at indgå i projektet.
Sideløbende med at få økonomi og udgivelse på plads, gik vi igang med det omfattende udvælgelses- og indsamlingsarbejde. Vi kan afsløre, at det tager sin tid at gennemgå 32 menneskers værker, udvælge en håndfuld, få det godkendt, indsamle filer osv. Derudover var det vigtigt for os, at der var tekst til at ledsage illustrationerne. Til det formål udformede vi en række spørgsmål, som hver illustrator skulle besvare, med et primært fokus på selve illustrationsmediet og på processen bag.
Det kom nok lidt bag på os, hvor meget arbejde der ligger i et projekt af den størrelsesorden, hvilket resulterede i, at vi gik fra at ville udgive bogen i efteråret 2014 til at ende med at udgive i efteråret 2015. Hertil skal også nævnes, at vi i hele perioden havde fuldtidsarbejde med kundeopgaver, hvor bogen var et sideprojekt.
Fie Lindholm | Anne Sophie Malmberg | Hvass & Hannibal.
Hvorfor er det interessant at fremhæve dansk illustration netop nu?
I løbet af de seneste år har vi bidt mærke i, at illustration som udtryksform har oplevet en form for renæssance blandt unge kreative. Efter de digitale mediers indtog, og computeren som de kreatives foretrukne værktøj, tyder det på, at der er opstået en modbevægelse og en genfundet kærlighed til det analoge. Musikelskere lytter til vinyler, og de unge kreative finder blyant og blæk frem fra gemmerne. Mange af de medvirkende har altid brugt den analoge udtryksform, men vi mener at offentlighedens interesse er steget. Hvis man kigger på markeder, designbutikker og gallerier, så har illustration fået en fremtrædende plads i disse fora. Og selv hvis illustrationerne er skabt på computeren, bliver der brugt Wacom pads og Stylus penne, som resulterer i et mere analogt udtryk. Denne udvikling skal ikke forstås som en fravælgelse af det digitale, men mere som en genopdagelse af det analoge.
“Efter de digitale mediers indtog, og computeren som de kreatives foretrukne værktøj, tyder det på, at der er opstået en modbevægelse og en genfundet kærlighed til det analoge. ”
I tråd med denne udvikling har vi fået øjnene op for det massive talent, som er til stede herhjemme i lille Danmark, og vi syntes, at det fortjener at blive set og anerkendt. Contemporary Danish Illustration er et analogt udstillingsvindue, som har manglet.
Simon Væth | Tarik Arnautovic | Stine Hvid.
Hvad gør, i følge jer, de illustratorer, som man kan finde i bogen, til de mest markante?
Vi er bestemt ikke eksperter på området, men vi har brugt en del tid på at sætte os ind i scenen. Vi havde på forhånd en “liste” med illustratorer, som vi kendte til, hvilket i sig selv måtte betyde, at de er nogle af de mest fremtrædende. Udover dem kiggede vi meget på steder som udstiller eller sælger illustrationer. Vi fik også anbefalinger af illustratorerne selv, som jo burde være eksperter på deres eget område. Selvom vi er meget tilfredse med udvalget, er vi da allerede efterfølgende stødt på en del, hvor vi har tænkt “Pis, ham eller hende burde vi have haft med!”, så vi hævder ikke, at bogen dækker feltet på en 100% fyldestgørende måde, men vi synes, at den giver et godt og forholdsvist repræsentativt billede.
Mia Mottelson | Louise Thrane Jensen | Mikkel Sommer.
Hvordan har i valgt, hvad der skulle repræsentere den enkelte illustrator?
Til at starte med, lavede vi et lille udvalg ud fra de værker, vi kunne finde online. Her gik vi efter en god blanding mellem diversitet og sammenhæng. Det vil sige, at vi prøvede at vise forskelligheden i deres illustrationer, samtidig med at få deres stil frem bedst muligt. Når det er sagt, så kan vi selvfølgelig ikke sige os fri fra, at vores egen smag har spillet ind i udvælgelsen. Det må være privilegiet i vores funktion som kuratorer og tovholdere.
Selvom vi havde det sidste ord, så lagde vi vægt på at få den enkelte illustrator i spil. Vi har været meget i dialog med de medvirkende under hele processen, da det var vigtigt for os, at de følte sig godt repræsenteret i bogen. Så det endelige udvalg af værker er blevet til i samråd med illustratorerne, som jo bør være de mest pålidelige kilder ift. deres eget bagkatalog.
Dorte Naomi | Karen Segall | Michelle Carlslund.
I bogen er der desuden en række selvportrætter af de medvirkende. Vil i fortælle om dem?
Under processen talte vi om, at det kunne være oplagt at lave en udstilling i forbindelse med udgivelsen. Der er mange forskellige stilarter og teknikker til stede blandt alle illustratorerne, og for at skabe sammenhæng i en eventuel udstilling, samtidig med at understrege denne forskellighed, ønskede vi at skabe et tema eller nogle dogmer. Vi synes, at det er super interessant at få forskellige mennesker til at visualisere det samme motiv. Det understreger netop udtryksformens mangfoldighed og muligheder, men det skaber også en paraply, som gør det nemmere at sidestille værkerne.
Selvportrættet som tema har altid været populært i kunstens verden, da det tilføjer en ny dimension til værket. Personen bag værket bliver pludselig synlig. Det er vel kunstens svar på en “selfie.” Siden vi har korte præsentationer af hver illustrationer i bogen, synes vi, at det ville være interessant også at have et billede på personen. Vi luftede idéen til de medvirkende, og de var heldigvis positivt stemt overfor det. Udover at fungere som indeks bagerst i bogen, havde vi hængt alle portrætterne op til releasearrangementet i DANSKmadeforrooms i sidste måned.
Signe Parkins | Matilde Digman | Morten Løfberg.
I forordet skriver i: “We think they deserve not only to be seen, but also to be acknowledged as artists” – Hvorfor er det relevant at se illustratorer som kunstnere? Og hvordan definerer i grænsen mellem illustration og kunst?
Det er et spørgsmål, som bunder i det store og evigt populære spørgsmål: “Hvad er kunst?” Vi ved ikke, om vi helt tør at svare på netop det, men lad os prøve: Det der ligger bag ovenstående udtalelse er, at vi netop ikke forstår, hvorfor illustration ikke bliver anerkendt som kunst på lige fod med andre eksempler på “blæk eller maling på lærred”. I tråd med et tidligere svar, så er der heldigvis sket en positiv udvikling igennem de seneste år, og man ser mere og mere illustration på gallerier rundt omkring.
Det interessante er i virkeligheden, at denne opdeling stammer fra illustrationens guldalder i 50’erne og 60’erne, hvor illustration var overalt; På bøger, i magasiner, på emballage, på billboards osv. Modsat kunsten i samme periode, blev illustration brugt i kommercielle sammenhænge, hvilket nok er årsagen til den manglende anerkendelse indenfor kunstens verden – i hvert fald dengang. Denne modsætning mellem kunst og kommercialitet er i vores øjne en gammeldags opfattelse, som stadig lever i bedste velgående. Selvfølgelig er grænserne blevet mere flydende, og en anerkendt kunstner kan sagtens lave en reklame for eksempelvis Absolut Vodka uden at miste sin anerkendelse, men det er mere undtagelsen end reglen.
“Det er svært at trække grænsen op mellem illustration og kunst, og måske skulle denne grænse helt elimineres.”
I og med at illustration har mistet den status, som den havde i ovennævnte periode, er denne sammenkobling mellem illustration og kommercialitet mestendels forsvundet, hvilket burde medføre, at illustration bliver set som kunst. I virkeligheden burde man måske zoome endnu mere ud og kigge på ordet illustrator. Henviser det til en bestemt teknik? Eller ligger de kommercielle undertoner netop i dette ord? Oxford Dictionary siger om ordet illustrator: “A person who draws or creates pictures for magazines, books, advertising, etc.” Hvorimod der under artist står: “A person who creates paintings or drawings as a profession or hobby.” Disse definitioner underbygger ovenstående ræsonnement, men som vi ser det, kunne definitionen på illustrator sagtens være den samme, som den der står under kunstner.
Det er svært at trække grænsen op mellem illustration og kunst, og måske skulle denne grænse helt elimineres. Kunst er et overbegreb, som efter vores mening burde indeholde illustration som underkategori. Hvorfor skulle illustration ikke være en kunstart? Når David Shrigleys værker kan hænge på MoMA, hvorfor skulle de medvirkende i Contemporary Danish Illustration så ikke betragtes som kunstnere? I sidste ende er kunst jo en social konstruktion, og definitionen kommer nok også til dels indefra – altså fra personen selv. Nogle af de medvirkende vælger at omtale dem selv som kunstnere, hvilket selvsagt har indflydelse på, om omverdenen gør det samme. Vi mener heller ikke, at det nødvendigvis skal være det ultimative mål, at alle illustratorer skal betegnes som kunstnere. Det må være op til den enkelte selv.
Anika Lori | Simon Bukhave | Stine Aalykke.
Hvad tror/håber i, at det betyder for illustratorerne at blive præsenteret i denne bog?
Vores forhåbning er, at bogen kan være med til at udbrede kendskabet til dansk illustration i det hele taget, samt til de medvirkendes eksistens og arbejde. Bogen bliver distribueret internationalt (dog primært i Europa), så ambitionen er også at få dansk illustration ud over landegrænsen. Det ville jo være fantastisk, hvis bogen kunne åbne nye muligheder for de medvirkende – altså mht. opgaver, udstillinger, samarbejder osv. Og så er det jo en skide god julegave til familien. ;)
My Buemann | Kristina Dam | Caroline Sillesen.
Hvad er, ifølge jer, en illustrators vigtigste rolle i dag?
Det er lidt svært at generalisere og skære alle illustratorer over en kam. Enhver illustrator har jo sin egen måde at arbejde på, og sin egen agenda. Nogle vil gerne leve af at lave og sælge kunst, andre vil gerne være avistegnere, nogle vil lave tegneserier osv. Hvis man skal nævne noget, som illustration kan, så er det at skabe visualiseringer af abstrakte emner eller situationer, hvor eksempelvis fotografi kan komme til kort. Det er et rigtig godt kommunikationsredskab, som kan være effektivt og magtfuldt. Bare tænk på Muhammed-tegningerne. I tråd med den øgede popularitet som vi nævnte tidligere, lever brugen af illustrationer i de trykte medier også i bedste velgående. Mia Mottelson tegner jævnligt for Information, Miss Lotion illustrerer artikler i Ud&Se, Fie Lindholm har tegnet til Soundvenue osv. Overordnet kan man måske sige, at illustration kan have samme rolle som billedkunst, fotografi eller grafisk design. Det skal inspirere, kommunikere til og udvikle modtageren.
Josephine Kyhn | Basco Five | Daniel Van Der Noon.
Ser i nogle tendenser inden for den samtidige illustrationsscene?
Der er bestemt tendenser, da samtiden præger alle områder, og da man bevidst eller ubevidst bliver inspireret af hinanden. Hvis man tager udgangspunkt i vores udvalg af illustratorer, så kunne en tendens indenfor udtryksformer være den naive og lidt skæve streg, som mange af illustratorerne har. Det er de færreste, som bevæger sig indenfor realismens rammer – både hvad angår teknik og motiver. Til gengæld er det også de færreste, der arbejder med helt abstrakte motiver. Overordnet er de centrale subjekter; mennesker, (personificerede) dyr, eller steder.
Anders Scrmn Meisner | Camilla Bendix | Marie Boye Thomsen.
Har i et godt råd til fremtidens illustratorer?
Nu er vi jo ikke selv illustratorer, så vi vil i stedet anføre nogle udpluk fra de interviews, som er med i bogen:
“I have two mantras I try to keep in mind. The first one is from when I interned at Hugo&Marie in New York. Mario Hugo told me: Allow yourself to fall into holes. Learn to claw your way out. You learn quick when you have to! The second one is from a very rare soul I know and goes: “Sometimes done is better than perfect.” That rescues me when I happen to be perfectionistic in a destructive way. I really think the combination of these two advices creates a healthy and proactive balance.”
“Don’t expect fortune – expect fun!”
“No matter what is going on, even if you have no projects, no money, and it doesn’t seem that your career is moving forward, just create art. That’s something you can always do, and if you do that, then you’re on the right track.”
“Don’t imitate, just create. The only way to form your own expression – or to create something original – is to be true to your own opinion and your own beliefs. […] And don’t forget to play and have fun when you create.”
“The Danish artist HuskMitNavn once told me that it is important to be cool. Cool in the sense of answering all your emails, delivering your work on time, staying true to agreements and stuff like that.”
“Replace fear of the unknown with curiosity. I read that years ago, and the words have stayed with me ever since.”
“My girlfriend once told me: “Remember that you forget everything.” That’s a very good advice, I think.”
Benny Box | Miss Lotion | Louise Overgaard.
Kan vi forvente at se lignende projekter af jer i fremtiden? Og kommer der en to’er?
Som nævnt tidligere har vi tit gang i sideprojekter, som vi selv starter op, baseret på egen interesse, så mon ikke. Og en to’er ville være oplagt, nu hvor vi allerede har opdaget, at der er en masse mennesker derude, som mangler i bogen… Det afhænger selvfølgelig også af, hvor godt bogen sælger. Så ud og køb bogen, hvis i vil se en to’er. ;)
Rikke Luna Filipsen (f. 1988) og Matias B. Albæk (f. 1988) er kunstformidlere. De stiftede idoart.dk i 2011, og udover at bidrage med artikler, interviews og essays, fungerer de som mediets redaktører. De driver desuden formidlingsbureauet I DO ART Agency samt forlaget I DO ART Books.
