Back to All Events

OPEN CALL FOR KUNSTNERE MED AFGANG I 2020-23


  • Deep Forest Art Land, Sdr Ommevej Kibæk, 6933 Denmark (map)

Elle Klarskov Jørgensen, Station LYR. Foto: Deep Forest Art Land.

Deep Forest Art Land søger kunstnere og kunstnergrupper med afgang i 2020-23, der kan se potentialet i at realisere et værk over en 2-årig periode i skoven.

Projektet er støttet af Det Obelske Familiefond for at give nyuddannede kunstnere mulighed for at arbejde med deres praksis over en længere periode med teknisk og praktisk medhjælp.

Deep Forest Art Land vil danne base for interaktion og opbygning af et steds- og situationsbestemt værk, som kan have både skulpturel, performativ og/eller multidisciplinær karakter. Samtidigt vil den lange tidshorisont give mulighed for at arbejde med naturen, indplantning og/eller løbende interaktion med det besøgende publikum. Budget: 250.000 DKK pr. værk. Se mere her.


Ansøgningsprocessen:

En samlet PDF i A4-bredformat på op til 6 sider og max. 20 MB sendes til info@deepforestartland.dk.

Tidsfristen for indsendelsen er onsdag d. 7. juni, hvorefter udvalgte ansøgere indkaldes til en online samtale. Alle ansøgere modtager svar senest fredag den 30. juni.

Opbygning af motiveret CV:

  • S. 1, øverst: Navn, adresse, e-mail, telefonnummer, afgangsakademi- og årstal, relevante links.

  • S. 1, fortsat: CV inkl. 5-6 linjer om, hvordan du ønsker at bringe din praksis i spil i løbet af perioden.

  • S. 2-6: Dokumentation af tidligere værker og projekter, evt. m. links til video, lyde, hjemmeside o.l.