Back to All Events

JOPOPSLAG: AALBORG KULTURSKOLE


  • Aalborg Kulturskole, Aalborg Teglgårds Plads 1 Aalborg, 9000 Denmark (map)

Aalborg Kulturskole søger pr. 1. august fast underviser til BGK Nord.

Aalborg Kulturskole og BGK Nord er Danmarks største Kulturskole med over 5.300 elever. På billedkunstnerisk grundkursus har vi aktuelt 17 studiepladser fordelt på tre årgange.

BGK Nord er et akademiforberedende talenttilbud for unge mellem 14-25 år, hvor de unge kan udvikle deres talent igennem professionel undervisning. Vi arbejder på et fagligt højt niveau i rammer, der giver plads til læring gennem kreative processer og eksperimenterende selvstændigt kunstnerisk arbejde, fri og kritisk tænkning, refleksion og kunstnerisk bevidstgørelse.

Kan du inspirere og engagere eleverne, gennem vejledning, undervisning og ikke mindst tilrettelægge relevante gæstelærerforløb, samt være den bærende og omsluttende kraft for individuelle unge?

Stillingen er pt. en 20% stilling, med ansvar for hele kursets faglige og fysiske tilrettelæggelse, inkl. netværks- og samarbejdsprojekter og møder. Med en høj grad af selvstændig styring og tilrettelæggelse, kan du forsat bibeholde din egen kunstneriske praksis ved siden af.


Om stillingen:

  • BGK Nord vægter høj faglighed, orientering og netværk på samtidskunstscenen. Vi ser gerne, at du har undervisningserfaring med unge, en kunstnerisk uddannelse og en aktiv kunstnerisk praksis

  • Din kunstfaglige ballast, dit venlige væsen og dine gode samarbejdsevner gør, at du kan sætte dig selv i spil som kvalificeret underviser og mentor

  • BGK har selvstændige lokaler i Nordkraft, hvor også TGK og MGK holder til

  • Du kommer primært til at arbejde sammen med afdelingslederen for billedkunst og drama

  • Stillingen omfatter både undervisning og koordinering, med udgangspunkt i tilrettelæggelse af BGK-årets program som kerneopgave

Opgaverne er:

  • At undervise og tilrettelægge BGK programmet for årets kursus

  • Undervisningen foregår primært mandag og tirsdag kl. 16.15-19.45. Weekendarbejde kan forekomme

  • At engagere og tilknytte gæstelærere til div. workshops

  • Koordinering og afvikling af camps og studieture

  • Aktiv i rekruttering, PR, sociale medier, kalender på hjemmeside

  • Ansvar for mentorskab og faglig sparring med elever på individuelt niveau

  • Løbende vurdering af elevernes faglighed og engagement

  • Indkøb af materialer i forbindelse med workshops.

  • Ansvar for oprydning og vedligeholdelse af værkstedsfaciliteter

  • Deltagelse i koordinerende møder

Om dig:

  • Du har en relevant kunstfaglig professionel uddannelse

  • Du er velorienteret og har et godt netværk på samtidskunstscenen

  • Du har undervisningserfaring, især med unge

  • Du er nærværende, rummelig og ser den enkelte elev

  • Du arbejder selvstændigt, er udadvendt og god til at samarbejde

  • Du har vilje og lyst til at tænke i, og samarbejde med de øvrige kunstarter under ‘Talent Aalborg’

  • Du kan lide at ideudvikle og sparre med andre

  • Du besidder gode kommunikative egenskaber

Løn-og ansættelsesvilkår: Sker i henhold til gældende overenskomst.
Tiltrædelse: 1. august, 2023
Arbejdstid pr. uge: 7,4 timer

Ansøgningsfrist: 1. juni, 2023
Der er planlagt samtaler d. 13. juni, 2023.


Vil du vide mere eller har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder for billedkunst og drama Jesper Olsen.
M: jesper.olsen@aalborg.dk
T: +45 2520 4182.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.