Back to All Events

OLIVIA RIVIÈRE & MAJA LINDBERG SCHWANER "FIND ME AT THE SURFACE"


  • Brønshøj Vandtårn, København Brønshøjvej 29 København, 2700 Denmark (map)

Pressemeddelelse, februar 2023

I vores billedmættede tid er der en forventning til at udtrykke hvem vi er gennem æstetik/visuelle koder som skal være udtryk for autenticitet og individualisme, men også er trends der cirkulerer, sælger varer og bliver uinteressante igen. Den betydning der ligger i visuelle tegn genforhandles hele tiden og det er et skrøbeligt sted at lede efter betydning, fællesskab eller modstand.

Udstillingen består af skulpturer i stål og stof-fragmenter. Skulpturerne er noget imellem abstrakte kroppe, fastfrosne i ustabile positurer, og holdere/knager for tøjfragmenter. Tøjfragmenterne referer ideer om om frihed og begrænsninger med elementer som snøre og lommer, som har historisk ambivalente forhold til ideer om frihed. I andre tilfælde forvises længsler til det symbolske; stofvinger eller en blød morgenstjerne som ikke kan påvirke noget. Til åbningen vil der være en performance af koreograf og danser Olivia Rivière, som skaber den umiddelbart op til åbningen sammen med skulpturerne og rummet. Olivia har erfaring med at arbejde tværdisciplinært og med at arbejde med objekter. Hun arbejder med stemmen som et materiale og har bl.a. arbejdet med obskure og gutturale teknikker som fx growling der typisk ses som maskulint og aggressivt men som, når de performes i en anden kontekst og af andre kroppe, også får andre betydninger.

Åbning: Fredag d. 31. marts, kl. 17-20.
Udstillingsperiode: 1. april (kl. 14-18) - 2. april (kl. 12-16).

Udstillingen er støttet af Rådet for Visuel Kunst.

Earlier Event: March 31
FILIP VEST "RESORT"
Later Event: April 1
KP23 & SPRING23