Back to All Events

NUUK NORDISK KULTURFESTIVAL "JOURNEY // ANGALANEQ // REJSE"


  • Nuuk Kunstmuseum, Nuuk Kissarneqqortuunnguaq 5 3900 Nuuk Greenland (map)

Jeannette Ehlers: Videomit ”we’re magic. We’re real #3”-mit asseq, 2021.

Pressemeddelelse, oktober 2021

Nuuk Nordisk Kulturfestival starter den 28. oktober under temaet Journey // Angalaneq // Rejse. De koloniale forbindelser, rejsen, ekspeditionerne og kulturmøderne er derfor gennemgående temaer for dette års udstillinger på Nuuk Kunstmuseum.

Jeannette Ehlers, Jessie Kleemann og Pia Arke
Atlantikumi // i Atlanterhavet

Nuuk Kunstmuseum har valgt at markerer dette igennem udstillingen Atlantikumi // i Atlanterhavet præsenterer tre kvindelige kunstnere – Jeannette Ehlers, Jessie Kleemann og Pia Arke. Alle tre identificerer sig imellem to lande og steder, som hverken eller og midt imellem – i Atlanterhavet. Atlanterhavet har historisk set forbundet og adskilt. Det er og har været et område med utallige koloniale ruter, hvor menneskeskæbner og magtforhold har udspillet sig.

Pia Arke: Kunsthistorikeren, 1996.

Jessie Kleemann: Videomit asseq, 2021.

Atlanterhavet er både et konkret sted, men også et ikke-sted. Et ikke-sted som bliver en længsel, en forbindelse eller en rejserute. Atlanterhavet er også et sted, man kan udforske og opholde sig, der hvor historier og stemmer fra forskellige kontinenter og lande mødes. Alle tre kunstnere arbejder med deres egne kroppe og historier, som er blevet til i og omkring Atlanterhavet. Kunstnernes værker forbinder og udforsker stemmer, fortællinger og kulturer på tværs af Atlanten.

Fernisering: Torsdag d. 28. oktober, kl. 17.30
Udstillingsperiode: 28. oktober, 2021 - 31. januar, 2022.
Læs mere om Atlantikumi // i Atlanterhavet her.


Jukke Rosing & Marte Lill Somby: Oqaasiitsut // De sprogløse, 2019.

Jukke Rosing og Marte Lill Somby
Oqaasiitsut // De sprogløse

Jukke Rosing og Marte Lill Sombys udstillingsprojekt Oqaasiitsut // De sprogløse visualiserer gennem fotografiet sårbarheden og ligheden mellem de to kunstneres fortællinger. De fortæller om kampen for at finde sig selv og de sprog – samisk og grønlandsk – som de begge har tabt.

Fernisering: Torsdag d. 28. oktober, kl. 17.30
Udstillingsperiode: 28. oktober - 28. november, 2021.
Læs mere om Oqaasiitsut // De sprogløse her.


Tonje Bøe Birkeland: Plate #1 Astrups Horn.

Tonje Bøe Birkeland
The Characters

Tonje Bøe Birkeland skaber i ”The Characters” fiktive karakterer af kvindelige opdagelsesrejsende og udfordrer kvindens position i det fysiske landskab, så vel som det videnskabelige landskab.

Fernisering: Torsdag d. 28. oktober, kl. 17.30
Udstillingsperiode: 28. oktober - 28. november, 2021.
Læs mere om The Characters her.


Reflecting Nuuk Nordic

På scenen ”Reflecting Nuuk Nordic” vil det nordiske i ”Nuuk Nordisk” blive udfordret og emner som memory politics, landovergreb, nationale museer og kolonialisme blive debatteret, og du vil få mulighed for at møde kunstnerne fra udstillingerne. Programmet er skabt i samarbejde mellem Nuuk Kunstmuseum, The Art of Nordic Colonialism, det samiske kunstnerkollektiv Daiddadallu og Nuuk Nordisk Kulturfestival.

Tid: 28. - 31. oktober, kl. 12.30-16.00.
Læs mere Reflecting Nuuk Nordic her.

Earlier Event: October 22
GROUP SHOW "BREATHING UNDER WATER"
Later Event: October 29
GROUP SHOW "RESTLESS GARDEN" 📷