Vaskerummet, hvor Heidi Fasts lydinstallation kan opleves. Foto: Jon Bjarni Hjartarsson.
Pressemeddelelse, juni 2021
”Alt det usagte” – psykisk sygdom og familiehemmeligheder på Danmarks Forsorgsmuseum i Svendborg
Med udstillingen ”Alt det usagte” griber Danmarks Forsorgsmuseum om familiehemmeligheder og fortielser i forbindelse med psykisk sygdom. Udstillingen kaster lys over emnet gennem forskellige kunstværker af danske og internationale kunstnere, og i hele udstillingsperioden berøres emnet gennem en lang række events. Publikum vil blandt andet møde digte af Mikael Josephsen, der er aktuel med den anmelderroste bog ”De andre”. Gennem flere århundrede har sindslidelser været stigmatiseret og forsøgt hemmeligholdt indenfor familien. Men følelser og handlinger i familien og selve ideen om ”den psykisk syge” er uløseligt forbundet med udviklingen af velfærdsstaten og psykiatrien i det 20. århundrede.
Alt det usagte i autentiske rammer
At det netop er på Fattiggården, udstillingen vises, er ikke tilfældigt.
Fattiggården har tidligere været anbringelsessted for psykisk syge, og rammerne giver publikum en nærværende og autentisk oplevelse af sindslidelser og fortrængninger. Når gæsterne kommer rundt på Fattiggården, møder de tankevækkende installationer, som kaster nyt lys over sindslidelser.
I forvalterens bolig høres f.eks. Jakob Jakobsens stemmer fra nutidens psykiatriske afdelinger, baseret på hans dagbog skrevet under indlæggelse på Psykiatrisk Center Gentofte. Stemmerne blander sig i historiske diskussioner om, hvem der er syg og hvem der er rask. I vaskerummet vil museets gæster opleve finske Heidi Fasts syngende stemmer, der får væggene til at vibrere og fremmane glemte skæbner. I sovesalen og spiserummet kommer publikum på en tur i de følelser, der melder sig, når du bliver syg i sindet. Med bøjet nakke læser gæsten Mikael Josephsens digte om depression, angst, skam og skyld.
Svends røde bil (den sidste gave, Svend fik af sin mor Thora, før hun forsvandt ud af hans liv, da hun blev indlagt på et psykiatrisk hospital i ‘51).
Opsynmandens lejlighed, hvor Jakob Jakobsens værk kan opleves.
Foto: Billedbyroet.
Det er stærke sager, og museet håber, at udstillingen efterlader stof til eftertanke og samtidig giver familier mulighed for at lukke op for alt det usagte, som er så svært at tage fat om.
Om Fattiggården: Fattiggården var i drift fra 1872 til 1974. Her kan museets gæster opleve en vigtig del af historien om Danmarks forsorg. Her er dørene åbnet til en ellers lukket verden. Museet formidler historier om de mange mennesker, som levede på samfundets skyggeside: De fattige, de syge, de hjemløse, de ’utilpassede’ og de forældreløse. Publikum inviteres ind bag murene, hvor de kan se, hvor de indlagte sov, spiste, arbejdede, blev vasket – og straffet.
Udstillingsperiode: D. 27. juni – 17. oktober, 2021.
Udstillingen er et samarbejde mellem kunst, forskning, kulturhistorie og levede liv og tager udgangspunkt i Marie Meier og Anne Julie Arnfreds forskning. Tak til Bikubenfonden, Statens Kunstfond, Bodil Pedersen Fonden, FLSmidth & Co. A/S Donation Fund, RUC og KU for generøs støtte til udstilling og produktion.