Back to All Events

GRUPPEUDSTILLING "KUNSTNERKOLONIEN PÅ BORNHOLM"


  • Bornholms Kunstmuseum, Bornholm Otto Bruuns Plads 1 Gudhjem, 3760 Denmark (map)
Kim Richard Adler Mejdahl. Foto: Eddy Media.

Kim Richard Adler Mejdahl. Foto: Eddy Media.

Pressemeddelelse, juli 2021

Kunstnerkolonien på Bornholm

Kim Richard Adler Mejdahl, Sif Itona Westerberg, Michael Kvium, Ursula Reuter Christiansen, Kaspar Bonnén og Julie Nord sagde i foråret ja til en udfordring. De skulle skabe en kunstnerkoloni på Bornholm. I to uger skulle de bo sammen, skabe kunst i de samme omgivelser som bornholmermalerne og lave en fælles udstilling på Bornholms Kunstmuseum. Et filmhold fulgte kunstnernes proces og samarbejde.

Kunstnerkolonien på Bornholm. Foto: Eddy Media.

Kunstnerkolonien på Bornholm. Foto: Eddy Media.

Kaspar Bonnén. Foto: Eddy Media.

Kaspar Bonnén. Foto: Eddy Media.

De otte programmer bliver vist på DR2 og kan ses på DRs hjemmeside fra d. 18. juli. Samme dag klokken 15 åbner vi på Bornholms Kunstmuseum en udstilling med de værker, som de seks kunstnere skabte, mens de var på Bornholm. Udstillingen bliver vist fra 18. juli til og med 24. oktober, 2021.

Sif Itona Westerberg. Foto: Eddy Media.

Sif Itona Westerberg. Foto: Eddy Media.

Det helt unikke ved at opleve kunstværkerne på Kunstnerkolonien på Bornholm er, at man har adgang til at opleve den kunstneriske proces, værkerne er blevet til i. I sammenklip fra TV-udsendelserne og i et album med kunstnernes egne fotografier fra opholdet på Bornholm kan man komme helt tæt på det skabende arbejde. Det giver et usædvanligt kendskab og en særlig dybde til oplevelsen af kunstværkerne.

Ursula Reuter Christiansen. Foto: Eddy Media.

Ursula Reuter Christiansen. Foto: Eddy Media.

Michael Kvium. Foto: Eddy Media.

Michael Kvium. Foto: Eddy Media.

Julie Nord. Foto: Eddy Media.

Julie Nord. Foto: Eddy Media.

Det er også spændende at se på, hvilken måde, de enkelte kunstnere har forholdt sig til Bornholm. Det er både naturen, bornholmermalerne og de mytologiske lag – blandt andet de underjordiske – der har inspireret. Kunstnerkolonien på Bornholm er blevet til i samarbejde med kunstnerne, Danmarks Radio, Eddy Media og Michael Thouber, direktør for Kunsthal Charlottenborg.

Seriestart: D. 18. juli på DR2.
Udstillingsåbning:
D. 18. juli, kl. 15.
Udstillingsperiode:
18. juli - 24. oktober, 2021.