Back to All Events

DET JYSKE KUNSTAKADEMI "RUNDGANG 22"


  • Det Jyske Kunstakademi, Aarhus Mejlgade 32-34 Aarhus C, 8000 Denmark (map)

Livia Pezzot, Uden titel (fra “Matrikel Uden Kroppe”). Rundgang 2021. Foto: Luna Lund Jensen.

Pressemeddelelse, januar 2022.

Fredag d. 21. januar åbner dette års Rundgang på Det Jyske Kunstakademi med en fernisering i akademiets gård kl. 16-19.

Rundgang er akademiets årlige udstilling, hvor offentligheden bydes indenfor for at opleve de studerendes seneste arbejder. Værkerne er ophængt og installeret rundt omkring på akademiet i de studerendes atelierer. På Rundgang præsenterer Overbygningsholdet desuden en række hæfter eller ”zines”. Disse ”zines” er produktet af en formidlingsopgave, hvor de studerende hver skulle give en kontekstuel baggrund til deres praksis. På åbningen finder en reading sted af stykket Artist Statement Quest af Mathias Riis Andersen. Teksten er skabt som en del af zine-opgaven.

Under Rundgang vises desuden en særudstilling i Udstillingsstedet MIS. Flo𝒸𝓀𝓈 𝒶𝓈 E𝓂e𝓇ge𝓃𝓉 𝒯𝓊𝓇𝓃 𝒾𝓃 𝒩𝒶𝓇𝓇𝒶𝓉𝒾𝓋e af kunstnerduen Kevin Sweet & Laura Hyunjhee Kim. Udstillingsstedet MIS findes på et whiteboard i akademiets bibliotek og på www.udstillingsstedetmis.dk.

På åbningsdagen opføres en performance-lecture af Kevin Sweet og Laura Hyunjhee Kim. Udstillingsstedet MIS er drevet af en gruppe studerende fra akademiet, og programmet rummer både studerende og – som denne gang – gæstekunstnere. Nærmere info på udstillingsstedets egen hjemmeside.

Åbningsprogram:

  • Kl. 16: Reading af stykket Artist Statement Quest af Mathias Riis Andersen på Høloftet. Roller vil blive uddelt til publikum (ca. 15 min).

  • Kl. 17: Åbningstale ved rektor Judith Schwarzbart i gården.

  • Kl. 18: Performance-lecture af Kevin Sweet og Laura Hyunjhee Kim på udstillingsstedet MIS (20 min).

På grund af covid-situationen er udstillingsbesøg denne gang organiseret i tidsintervaller med begrænset deltagertal. Tilmelding foregår ved først til mølle-princip på fysiske tilmeldingslister, som er ophængt i Akademiets portrum. Besøgende skal have coronapas og bære mundbind inden døre.

Fernisering: Fredag d. 21. januar, kl. 16-19 i gården.
Udstillingsperiode: D. 21.-23. januar, kl. 11-17.
Udstillingsbesøg i tidsintervaller: Lørdag og søndag, kl. 11-17. Tilmeldingslister hænger i porten.

Earlier Event: January 21
EMMA KOHLMANN "NIGHT THOUGHTS" 📷
Later Event: January 21
MOA ALSKOG & JAVIER TAPIA "DELUGE" 📷