Back to All Events

DET FYNSKE KUNSTAKADEMI "RUNDGANG 2024"


  • Det Fynske Kunstakademi, Odense Jernbanegade 13 Odense, 5000 Denmark (map)

Ln Rye, Untitled, 2023 (100x100cm, Oil on Canvas).

Pressemeddelelse, januar 2024

Det er med stor fornøjelse, at Det Fynske Kunstakademi inviterer indenfor til Akademiets årlige arrangement, Rundgang, torsdag d. 25. – søndag d. 28. januar 2024.

 Traditionen tro åbner Akademiet sine døre og byder offentligheden indenfor, hvor besøgende har mulighed for at et få indblik i de studerendes aktuelle arbejde.

I år vil publikum blive ført gennem de studerendes atelierpladser på første sal, og med installeringen af udstillingen i Akademiets daglige arbejdsrum introduceres publikum til forskellige formsprog udarbejdet i de medier, som optager den unge kunst lige nu.

Som en del af undervisningsmodellen på Det Fynske Kunstakademi bidrager de studerende på første år med ét eller flere værker samt en tekst om deres egen kunstneriske praksis. Foruden deres eget værkbidrag står de studerende på andet år også for selve organiseringen af Rundgang. De fordeler indbyrdes arbejdsopgaver såsom at lave plakater og værkoversigt, kommunikere med offentligheden, skrive udstillingstekst, indhente værkerne fra Akademiets studerende og installere selve udstillingen.

“Jeg glæder mig enormt meget til at være med for første gang i "Rundgang 2024". De andetårsstuderende har sat nogle kuratoriske rammer for udstillingen, så det bliver spændende både at tænke og vise, det man arbejder med, på en ny og engagerende måde, og selvfølgelig samtidigt være med til at vise, hvilken unik skole vi er.”
 – Silas Høegh, førsteårsstuderende.

Deltagere i Rundgang 2024: Caroline Have, Anders Aarvik, Mads Grønberg, Sofie Sjöö, Oluf Green, Bertil Berg, Emmarosa Mathilda Liebgen, Frida Marie Damsgaard, Nanna Jo Goksøyr, Mari Skousen, Laura Landbo, Thora Elizabeth Engell-Kofoed, Kajsa Balk-Møller, Solvej Kørner Brekling, Makena Søndergaard, Nana Lohmann, Selma Elving, Asta Herta, Luna Emily Gitt-Henderson, Ln Rye, Mikkel Rohde Skovlunde, Sigurd Bernild, Silas Høegh, Sofia Contantino, Selma Dağdeviren, Asta Von Apfel, Gustav Bay, Arzu, Clemens Dod Mantle, Julie Setareh, Liv Johansen, Samuel Saadon, Amalie Gammicchia, Frederik Bengtsson, Benjamin Sasserson, Alma Lykke, Augusta Wolffbrandt og Meret Krasa.

Studerende på Det Fynske Kunstakademis resterende årgange er også inviteret til at bidrage med et værk.

Den officielle åbning finder sted torsdag d. 25. januar fra kl. 16-19, og som noget særligt i år vil Liv Johansen, en af Akademiets studerende, holde åbningstalen. Det er kl. 16.15.
Udstillingen vises desuden i perioden d. 26.-28. januar, kl. 12-16.



Vi glæder os til at byde jer velkommen.