Back to All Events

CLAUS EJNER "23 PERFORMANCES"


  • se! udstillings- & projektrum, Aarhus Hendrik Pontoppidans Gade 34b Aarhus, 8000 Denmark (map)
flyers4.jpg

Pressemeddelelse, august 202

“23 performances” er en soloudstilling af claus ejner, hvor han arbejder med performance som dokumentation i form af fotos af 23 performances. I praksis bliver det til en fortælling, hvor claus ejner foretager forskellige undersøgelser, hvor han prøver på at finde en mening i tilværelsen eller bare finde noget, der giver mening. Det får indimellem karakter af bidende samfundskritisk eller udvikler sig til absurde og groteske situationer – men alt sammen – forhåbentlig – ikke uden humor.

I forbindelse med udstillingen udgives bogen “37 performances”, hvori de 23 performances fra udstillingen også indgår. Bogen har forord af kunsthistoriker Peter van der Meijden, der skriver om, hvordan claus ejner arbejder med performance. I udstillingsperioden er det muligt at se claus ejners performanceshow, som han turnerede rundt med i DK før Corona blev til en virus.

Showet har titlen “Livet ville sikkert være en del lettere, hvis man var en sæbedispenser” og består af to sæt på hver knap 35 minutter med en kort pause imellem. Det er bygget op omkring den grundforestilling, at samfundet og livet er gennemsyret af absurditet og blottet for mening – i hvert fald indimellem og i hvert fald på forskellige niveauer. Med andre ord er det pessimistens position, der tales fra, og en af hovedpointerne er, at det er en hård omgang at eksistere som menneske!

Showet kan ses på følgende dage:

  • Fredag d. 11. september, kl. 16-17.25.

  • Fredag d. 18. september, kl. 16-17.25.

  • Fredag d. 25. september, kl. 16-17.25.

På grund af COVID-situationen vil der kun være plads til 4 tilskuere per forestilling. Man kan allerede nu reservere en plads på mail: clausejner67@gmail.com. Udstillingen og bogen “37 performances” er støttet af Statens Kuns ond og Aarhus Kommunes Kulturudviklingspulje.

Fernisering: Fredag d. 4. september, kl. 16-19.
Åbningsperiode: D. 5.-26. september, 2020.
Åbningstider: Fredage kl. 14-17.30. Lørdage kl. 11-13 eller efter aftale på tlf.: 40631067.

www.se-rum.dk