Back to All Events

CHRISTINE HVIDT "KLABAUT"

  • Nordhavnsvej, Vordingborg Nordhavnsvej 18 (ved vandet bro 5) Vordingborg, 4760 Denmark (map)
Christine Hvidt “Klabaut“.

Christine Hvidt “Klabaut“.

Pressemeddelelse, september 2020

Klabaut er en kinetisk installation af Christine Hvidt med fokus på forfald, forgængelighed og de minder og monumenter vi potentielt kan vælge at skabe.

Klabaut refererer til Klabautermanden: en skibsånd, der gennem sin banken advarede skibstømreren om svage steder på skibet, og på den måde værnede om det. Ifølge gammel maritim overtro kom Klabautermanden til syne, når skibet var foran sit snarlige forlis. Installationen forholder sig til det gamle bådebyggeri på Vordingborg Nordhavn, som for længst er lukket og nu blot står hen. I denne ramme kommer Klabaut til syne med varslen om det endelige forfald og tager sin afsked med stedet. Gennem Klabaut bringes stedets ånd til live for en stund.

Christine Hvidt “Klabaut“.

Christine Hvidt “Klabaut“.

Christine Hvidt “Klabaut“.

Christine Hvidt “Klabaut“.

Som kinetisk installation vil Klabaut skifte form alt efter hvilken retning vinden kommer fra. Et bevægeligt system af snoretræk, træskeletter og stofsejl, der udnytter vindkraft, spiller på det maritime aspekt. Gennem materiale og konstruktion påvirkes værket af sine omgivelser (vind, vejr, dyr, og havneaktivitet) og over udstillingsperioden vil værket synligt forandres og forgå.

Projektet er muliggjort med støtte fra Slots og Kulturstyrelsen.

Fernisering: Lørdag d. 26 september, kl. 14-17. Facebook event
Start- og slutdato: 26 september - værkets undergang
Udendørsudstilling med offentlig adgang på alle døgnets tidspunkter.