Back to All Events

NY BOG: CURATING INTENSITIES

  • Billedkunstskolernes Forlag (map)

Pressemeddelelse, marts 2022

CURATING INTENSITIES
– Tonality, Attitude and Dreams, af Charlotte Sprogøe.

Curating Intensities er det første bind af en tvillingeudgivelse om kuratering af samtidskunst i dag. Bogen præsenterer en tilgang til kuratering, hvor performance, installation og location orkestreres som levende form – hvor udstillinger ses som havende attitude, tonalitet og som opbygget som scores, partiturer for kompositionen af liv og stemninger.

Denne første bog præsenterer internationale kunstudstillinger, der er kurateret som lu- cide drømme. Publikationen bygger på forsker og kurator Charlotte Sprogøes research på en række af de seneste års mest markante internationale udstillingseksperimenter samt interviews med et udvalg af markante kuratorer b.la. New Museums Massimiliano Gioni, og Palais de Tokyos Daria de Beauvais m.fl. Curating Intensities giver med dem et indblik i tankerne bag en række af de kunstinstitutioner og udstillinger, der har været toneangivende for udviklingen af nye kuratoriske formater.

Med afsæt i byrumsudstillingen You Are in My Veins, udfoldes koblinger mellem mu- sik, intensitet og kuratering. Bogen præsenterer interviews med kunstnere George Henry Longly, Alex Cecchetti, Astrid Svangren, Rolf Nowotny, Adam Christensen & Soshiro Matsubara, som giver et indblik i hvordan kunstnere i dag ser på udstillinger som 4D-form og som en musisk komposition af intensitet.

Curating Intensities er på 128 sider, gennemillustreret, på dansk og engelsk. Den koster 150 kr. Den kan bl.a. købes her. Samt i Boghandlen Kunsthal Charlottenborg.

Publikationen er støttet af Augustinus Fonden, Beckett Fonden og Statens Kunstfond og den er skabt som del af en kuratorisk Ph.d ved Det Kgl. Danske Kunstakademi og Københavns Universitet finansieret af Novo Nordisk Fonden. Billedkunstskolernes forlag udgiver publikationer hvor teori, skrift og kunstnerisk praksis mødes og skaber nye samtaler. Vores udgivelser vil undersøge det kunstneriske materiale og vi vil helt tæt på selv samme materiale, men vi vil også afsøge nye territorier for det at publicere, afprøve nye sprog for teori og praksis. Forlaget er forankret på Kunstakademiet og indgår konstant i samarbejder med kunstaktører, der aktivt bidrager til debat og dagsorden i det danske kulturlandskab.