Back to All Events

AABKC TALK (KUNSTNERISK FORSKNING): DAVID HILMER REX OG JACOB WAMBERG

  • Kunsthal Aarhus, Aarhus J. M. Mørks Gade 13 Aarhus C, 8000 Denmark (map)
Primer. Foto: David Stjerneholm.

Primer. Foto: David Stjerneholm.

Pressemeddelelse, november 2019

AaBKC Talk: Kunstnerisk forskning
– En samtale med ph.d. og kunstner David Hilmer Rex og professor Jacob Wamberg

Kunstnerisk forskning er under stærk udvikling i Danmark, og har i de senere år vundet indpas i billedkunsten og på de kunstneriske uddannelser. Men hvad betyder det egentlig at forske i billedkunst, hvordan gentænkes kunstnerisk praksis og forskning i akademisk regi, og hvilke samarbejder kan et kunstnerisk forskningsprojekt generere? Til denne AaBKC Talk diskuterer professor i kunsthistorie Jacob Wamberg fra Aarhus Universitet og ph.d. studerende fra Det Kongelige Danske Kunstakademi David Hilmer Rex, hvilken viden et kunstnerisk forskningsprojekt åbner op for, og hvilke værdier og meningsdannelser et kunstnerisk forskningsprojekt bidrager med. Samtalen foregår på dansk, og der er gratis adgang.


Alle er velkomne.

Tid: Onsdag d. 20. november, 2019. Kl. 16-17.




David Hilmer Rex, billedkunstner, er ph.d. studerende med projektet ‘Artistic Practice and Systems Change’, finansieret af Novo Nordisk Fonden og har til huse hos Aarhus Universitet samt Billedkunstskolerne ved Det Kongelige Danske Kunstakademi.

Læs mere om forskningsprojektet Primer her.

Jacob Wamberg er professor ved kunsthistorie, Aarhus Universitet. Hans forskningsfelt inkluderer posthumane perspektiver i kunstens historie samt teknologi, biologi, visuel kultur og sociologi. Han skriver bl.a. for Weekendavisen og The Nordic Journal of Aesthetics, og har bidraget med en række publikationer og antologier. Jacob Wamberg har tidligere siddet i bestyrelsen for Dansk Kunstkritiker Forening og været med i redaktionen af kunsttidsskriftet Periskop. 
Læs mere om Jacob Wambergs forskning her.

Earlier Event: November 16
IKI "IKI : MASSES"