Back to All Events

OPEN CALL: ST:ART 2023 "REUNION"


  • Sydhavn Station og Sydhavn Teater, København (map)

Med dette call inviterer vi unge kunstnere med interesse for video til at fortolke temaet ‘reunion’ og ansøge med et videoværk til vores årlige udstilling i Sydhavn og Bavnehøj.

'Reunion' kan forstås som det at vende tilbage til og genforbinde sig med nogen eller noget, for eksempel et sted, en ven, et minde, et materiale eller et blik. Men det kan også forstås som værende en genopdagelse af det, vi forbinder os til og det, der forbinder os. Er det her, vi finder forsoning, eller er det her, vi genforhandler det, der binder os sammen og skaber nye forbindelser i en splittet verden? Call'et er gratis at søge og henvender sig til unge kunstnere og kreative inden for det kunstneriske vækstlag. Vi opfordrer dig til at ansøge, uanset om du er videokunstner, skulptør, danser, scenograf, skuespiller, dramatiker eller noget helt andet, så længe du kan præsentere din praksis i et 24 sekunders videoformat!

Udstillingen skabes af Sydhavn Teaters udviklingsplatform ST:ART i samarbejde med Udstillingsstedet Sydhavn Station, som er med i den kunstneriske jury, kuratering og produktionen af udstillingen. Udstillingen kan opleves fra d. 19. januar til d. 8. marts 2024 i Sydhavn og Bavnehøj. For at bidrage til udstillingen skal du læse nedenstående kriterier og sende din video ind inden deadline d 12. december, kl 23:59. Alle indsendte værker bliver bedømt af en kunstnerisk tværfaglig jury bestående af medlemmer fra Udstillingsstedet Sydhavn Station, ST:ART og Sydhavn Teater.

Callet henvender sig til det kunstneriske vækstlag..

KRITERIER FOR AT ANSØGE

  • Ansøgere skal være mellem 18-30 år.

  • Dit indsendte værk skal have en varighed på 24:50 sek. (eller blot 24 sek.).

  • Dit indsendte værk skal være i filformatet: H264 (dvs. mp4 eller mov.)

  • Dit indsendte værk skal være nyt, men må gerne være skabt af gamle optagelser eller være en revidering af et tidligere videoværk.

  • Hvis dit værk udvælges bliver det vist på i formatet 16:9 (enten vertikalt eller horisontalt), uden lyd og i loop (hvis der er tale med i videoen er det en god idé at lave danske undertekster).

BLIVER DIT VÆRK VALGT 

  • Alle udvalgte kunstnere modtager et honorar på 1.500 kr.

  • Der kan forekomme feedback samt forslag til mindre rettelser fra juryen.

  • Dit værk bliver vist på en offentlig lokation i Sydhavn eller Bavnehøj.

  • Der bliver vist to værker pr. skærm. Der vil blive vist titel/navn i et slide før videoen vises. Der vil også blive vist titel og beskrivelse af værket fysisk ved visningsstedet.

SÅDAN ANSØGER DU

Indsend din video, 2-3 linjers beskrivende tekst om værket (også gerne ift. callets tema), en titel og dit navn. Hvis dit værk bliver valgt vil disse oplysninger blive vist ifm. udstillingen. Send via WeTransfer.dk til start@sydhavnteater.dk, SENEST D. 12. DECEMBER, KL 23:59.

Hvis du har spørgsmål til callet er du velkommen til at skrive en mail på start@sydhavnteater.dk eller ringe til Sydhavn Teater mellem kl. 10-15 på tlf. 61 66 00 41.