FRANCES

I går modtog jeg en bog med posten. En ret fantastisk bog som jeg, allerede nu, tænker kommer på top 10 listen, over de bedste bøger jeg har. Jeg har de sidste seks måneder været ret optaget af blyantstegninger. Dette indlæg skulle have handlet om illustrationer, lavet med blyant – måske skulle det have heddet noget i stil med: “Blyanten” eller måske bare “Bly”. Men da jeg fik bogen i dag, følte jeg, at den behøver et helt indlæg for sig selv: “Frances”.

Frances er tegnet af den svenske illustrator Joanna Hellgren, og det er en grafisk roman, eller tegneserie om man vil, tegnet med blyant. Og så kan det, for mig, næsten ikke blive bedre, siden jeg både elsker tegneserier og blyant. Historien er oprindeligt i tre dele – men jeg har fået en fransk udgave, hvor de er samlet i en bog. Fordelen ved den franske udgave er, at den er trykt i en kvalitet, der virkelig gør det bedste for tegningerne.

Ulempen er, at den er på fransk, så faktisk forstår jeg den ikke helt, hvilket er noget problematisk. Men af en eller anden grund så gør det ikke noget. Tegningerne kryber ind under huden på mig, på en måde jeg sjældent har oplevet, og de indeholder en stemning så smuk, at jeg alligevel får en stor del ud af at kigge på dem. Men det er klart, jeg må anskaffe mig en svensk version også. Du kan læse lidt om bogens handling her.

Det var først for nogle måneder siden, at jeg fandt ud af, at denne bog eksisterer. Det kan undre mig, at jeg ikke er stødt på den tidligere, men jeg tænker, at det er heldigt nok. Havde jeg f.eks. fundet den, mens jeg gjorde mit afgangsprojekt på Kolding Designskole færdigt, havde den helt sikkert skubbet mig ud i en endnu større krise, end den jeg allerede befandt mig i på det tidspunkt. Det alene af den grund, at jeg synes den er så veltegnet, at jeg næsten føler, at det er omsonst overhovedet at give mig i kast med noget som helst vedrørende illustration.

Joanna Hellgrens tegninger viser, hvor fantastisk et redskab, jeg synes, blyanten er. Der er opslag, som er sorte, mørke og helt foruroligende, andre er lyse og lette med en detaljegrad så fin, at jeg kan blive helt væk i et udsnit på 1×1 cm. Nogle opslag er mere skitseagtige, og andre igen helt blege og bløde som vand. Alle matcher de hinanden virkelig godt. Bogen rummer tegninger, der, for mig, næsten er mere udtryksfulde end levende billeder, og jeg ved godt, det lyder virkelig nørdet, men jeg kan få helt ondt i maven af at se på nogle af dem.

Her i indlægget kan du se nogle af mine yndlingsopslag fra Frances.