TILRETTELAGT TILBAGEBLIK – EN SAMTALE MED FOS OM “GESTALT”

En kunstnerisk praksis har ingen tydelig begyndelse eller ende – den snor sig om skiftende interesser og kommer til udtryk i et sammenvævet net af objekter og andre værker. Men af og til kan det være nødvendigt at sætte en streg, træde tilbage og betragte sin fortid i nutidens lys. Nu har kunstneren Fos sat sådan en steg, i form af sin nye bog Gestalt.

På en onsdag formiddag i november ringer vi til Fos (f. 1971) for at høre mere om det arbejde, der gemmer sig mellem siderne i hans nye bog. Han er på café og er lige ved at betale, men lover at ringe tilbage, så snart han er tilbage på værkstedet. “Så kan jeg bedre koncentrere mig,” siger han og indskyder: “Jeg er glad for, at I vil skrive noget om den. Det er et sært arbejde – det er intenst at arbejde på noget i så lang tid, og så forsvinder det bare. Så er det onsdag, og så regner det.”

Gestalt samler op på de seneste 12 år af Fos’ kunstneriske virke: Galleriudstillinger, interventioner i det offentlige rum, designobjekter, et uforudsigeligt musikprojekt, en sæbefabrik på SMK, en flydepram i Venedig og samarbejder på kryds og tværs af brancher og genrer. Fos’ projekter er mildest talt alsidige, men altid bundet sammen af en særlig forståelse for form og sprog – eller rettere formsprog. Den samme sans for det sproglige og visuelle vibrerer gennem Gestalts 254 sider, som er fyldt med overraskelser, spidsfindigheder og en pirrende taktilitet, der gør bogen til så meget mere end en kategorisk gennemgang af værker.

Telefonen ringer, det er Fos som er kommet tilbage til sit værksted på Islands Brygge. Vi sporer hurtigt en beskeden stolthed over den nye publikation, som efterhånden har været længe undervejs. Vi er interesserede i at vide, hvordan det hele startede. “Jamen, det er faktisk lidt en pudsig sag. Jeg købte en bog i Printed Matter i New York, som var en gave til min kæreste, men det blev klart, at den jo egentligt var til mig selv, for det var mig, der læste i den,” fortæller Fos og slår en mild latter op.

Fos "Gestalt", 2017. Fotos © I DO ART Agency.

Der var noget særligt tiltalende over denne bog, så da Fos’ engelske galleri senere blev interesserede i at lave en publikation, der skulle samle op på hans projekter, tøvede han ikke med at kontakte bogens forlag og grafikere InOtherWords og OK-RM. “Jeg holdte et møde med dem, og ret intuitivt virkede det til, at vi ville kunne arbejde godt sammen.” Det første resultat af det nye samarbejde blev bogen One Language Traveller – en ringbundet publikation med Fos’ objektfyldte vitrineskabe, som udkom i forbindelse med hans store soloudstilling Koøje på Kunsthal Charlottenborg i 2015.

Men den bog, der skulle samle op på Fos’ praksis, den manglede stadig. “Vi havde skabt et basis, grafisk sprog, som vi så udviklede videre på. Det er et helt andet format, når der skal formidles et virke, så kunsten var også, hvorledes at den grafiske platform i sig selv kunne bidrage til det.” Denne proces tog lang tid, og ifølge Fos selv blev der arbejdet koncentreret på den i et års tid. “Grafikerne lavede et layout, så gennemgik vi det over Skype, og så rettede de det til, og det blev så til et nyt layout, og så gjorde vi det igen og igen og igen og igen.” På den måde nåede de igennem 14 forskellige layouts, før de endte med det endelige resultat.

Nye konstellationer, foldede sider og personlige noter
“Bogen er inddelt i tre lag,” begynder Fos, da vi spørger ind til den måde, hvorpå indholdet er orkestreret i Gestalt. Første lag er selve projekterne, som man allerede møder i bogens omslag, der kan foldes ud til en kronologisk indeksering, “som om at projekterne var karakterer i et skuespil.” Inde i selve bogen opererer værkerne mere frit og indgår i nye konstellationer, der måske åbner op for nye fortolkningsmuligheder.

“Jeg ville gerne have, at bogen skulle være visuelt stærk, og derfor er der en masse foldede sider, og inde bag dem ligger teksterne så.” Det andet lag siger altså noget om det teoretiske eller intuitive grundlag for projekterne: “Så kan man folde en side ud og finde en tekst, muligvis om noget andet, men det ‘andet’ har været i min interessesfære, da jeg skabte objektet. Man skræller ind til selve skelettet eller det teoretiske bag, kan man sige.” Det tredje lag er Fos’ personlige stemme i form af små tekststykker nederst på siderne. “Det er små noter, som rummer mere personlige betragtninger,” forklarer Fos. ”...og det er stort set sådan, at bogen er bygget op.”

At separere sig fra sin fortid
Bogens forskellige lag og utraditionelle måder at organisere en kunstnerisk praksis på giver os følelsen af, at den næsten kunne være et værk i sig selv. Vi spørger Fos, hvad han selv tænker om det: “Ser du bogen som en opsamling, en greatest hits eller som et værk i sig selv?”

“Den tenderer jo til at være et værk i sig selv, og det er et succeskriterie, synes jeg. Men hensigten er også at give en introduktion til det jeg laver.”

“Så, hvordan har det været at kigge tilbage på… det er de sidste 12 år, ikke?”. “Jo, det er de sidste 12 år, og så kan man virkelig mærke, hvor lidt der er sket,” griner Fos, inden samtalen begiver sig ind i nogle af de betragtninger, der har meldt sig i arbejdet med fortiden. “I dag har alle mulighed for at dokumentere deres liv med deres iPhones. Man har måske øjebliksbilleder fra de sidste 5 år liggende på sin telefon, som man så flicker igennem, når man sidder i S-toget,” indskyder han og fortsætter: “Jeg tror, at det ændrer på vores fornemmelse for fortid og fremtid. Før i tiden lå fortiden mere separeret, hvor den i dag er inkluderet i vores nutid, men måske er det meget godt at separere ens fortid. Man har måske et mere frit rum at navigere i, hvis man ikke føler sig bundet af sin sentimentale fortid?”

"Bogen orkestrerer en særlig editeret fortid, som har mulighederne for at skabe en anden fremtid”, bemærker vi.

“Ja. At skabe en bog er jo også at organisere sig selv. Til sidst begynder hylderne at bugne, og så er det måske væsentligt at rydde op, fordi at den akkumulerede erfaring overstiger ens bevægelsesfrihed,” tilføjer Fos.

Den grafiske dimension
Gestalt er udgivet i et oplag på 1.000 eksemplarer, “men det var nok en skam, at vi kun lavede 1.000, for halvdelen af oplaget er allerede solgt. Men det er også et spørgsmål om økonomi,” siger Fos, som valgte at finansiere publikationen helt selv. På den måde fik han den fulde kontrol med projektets udformning og kunne investere sig i arbejdet med grafikken, som også spiller en vigtig rolle i hans praksis generelt. “Mange af mine udstillinger har haft en grafisk dimension, i og med at jeg har lavet mine egne invitationer og websites – der er f.eks stadig det der Osloo-website, som stadig eksisterer. Den grafiske dimension er jeg meget interesseret i, og derfor er det også nærliggende, at jeg er gået så meget ind i den her produktion.”

Fos bevæger sig igennem værkstedet for at finde den sidste opsamlende bog, han udgav. Der er liv i værkstedet, og han når lige at forholde sig til en assistent, en farveblanding og et filmlærred, inden han når frem til hylden med de sidste eksemplarer af Liquid Chain into the Vapor Wall - The Fall. Den blev udgivet af det mexicanske forlag A&R Press / Turner i 2008 og samlede op på de 9 år, der var gået siden Fos tog afgang fra Det Kgl. Danske Kunstakademi i 1999. Det er ni år siden nu.

“Så det passer meget fint.”

“Så en ny bog hvert niende år?”

“Det er jo det, det lyder sådan, ikke?”

“Så fejer man gulvet og bygger en hylde”
Til slut vender vi tilbage til en sætning, som Fos hurtigt indskød helt i begyndelsen af vores samtale. Noget om det sære i at arbejde intenst på et projekt i et år, for så pludselig at opdage, at man er færdig. “Så er det onsdag, og så regner det,” som han udtrykte det.

“Når man, som jeg, bliver lidt småforvirret, skal man hele tiden forsøge at finde tilbage til sin grundfortælling. Den kan godt forsvinde nogle gange, særligt hvis man bruger så meget tid på ens fortid, som jeg f.eks. har gjort med bogen. Det er jo som med den klassiske udstillingsdepression, ikke? Man arbejder intenst på noget i et år, men resultatet kan aldrig nogensinde forlige sig med den enorme mængde energi, der er lagt i det.”

“Men hvad gør man så, når man har samlet op, og det hele er bundet ind?”

“Jamen så fejer man gulvet, bygger en hylde, og så kan man sætte bogen op på den,” ler Fos på en måde der trods alt indikerer en lettelse over et vellykket arbejde og en stolthed over det færdige resultat. Gestalt er virkelig en smuk publikation, som der er god grund til at være stolt over. På dragende vis fører den én helt ind i marven på en alsidig kunstnerisk praksis, og den vil helt sikkert bevare en central plads i vores bogreol langt ud i fremtiden.

“Jamen, det er måske i virkeligheden en meget god afrunding?”

“Ja, er det ikke det?”

Psst.. vi har hørt at boghandlen Minus1 under Den Frie Udstillingsbygning har fået 3 af Fos' Gestalt-bøger til salg (pris pr. stk. 380kr).