Penge II, Kunstnergruppen Ingen Frygt, 2008, foto: Anna Petri
Pressemeddelelse, 24. august 2017
Thorvaldsen, TOVES og Jorn. Sæt pris på kunsten viser en række værker, der reflekterer over kunstens værdi – både for individet, for samfundet og for markedet.
Udstillingen Sæt pris på kunsten falder tematisk i to dele. Dels i værker, der taler om kunstens betydningsmæssige værdi og dels i værker, der tematiserer kunstneren og kunsten selv som værdiskabende i en økonomisk forstand.
Bertel Thorvaldsen er en kunstnerskikkelse, som ikke bare var Danmarks første internationale superstjerne, men han var også central for en forståelse af kunsten som en dannende og oplysende kraft i samfundet. På Thorvaldsens tid blev der skabt en offentlighed omkring kunst, hvor man besøgte gallerier og museer for at blive dannet og kultiveret. På den aktuelle udstilling kan publikum se Bertel Thorvaldsens selvportræt og gammelt, “thorvaldsensk” merchandise.
Opfattelsen af kunst som en dannende og oplysende faktor i samfundet er under forandring i dag, hvor kunsten konkurrerer om opmærksomheden med et hav af andre oplevelsestilbud. Man kan lave sin egen TV-kanal eller udgive og distribuere sine egne bøger, film og musik. Herved behøver man ikke at have hverken forlag eller produktionsselskab i ryggen for at kalde sig forfatter eller instruktør. Dette tematiseres i Christian Falsnaes’ værk – eller rettere værkgenerator – The Title Is Your Name, som portrætterer udstillingsgæsten selv, som dermed bliver kunstneren i værket.
Elmgreen & Dragsets skulptur Han i Helsingør er et af de værker, der har skabt debat om kunstens værdi i det offentlige rum. På udstillingen optræder gipsmodellen af Han, som i dag er et af hovedværkerne i samlingen på KØS – Museet for kunst i det offentlige rum.
I udstillingens andet perspektiv har kunstnergruppen TOVES til udstillingen valgt at sætte sig selv til salg. En eventuel køber overtager således gruppens brand, alle ophavsrettigheder, fællesværker, inventar, sociale medier m.m. og kan drive TOVES videre efter eget forgodtbefindende. Kirsten Astrup medvirker på udstillingen med et videoværk om kunstnerens arbejdskraft, mens værkerne af kunstnergrupperne A Kassen og Ingen Frygt forholder sig kritisk til begærsøkonomi og kunstmarkedets mekanismer. Goodiepal sætter udstillingens tema på spidsen med et værk, der blev solgt for 250 kr., men samtidig indeholdt en femhundredeseddel. Her kan det med andre ord slet ikke betale sig at være kunstner, mens der er meget at vinde for alle andre – og for samfundet som helhed.
Medvirkende kunstnere:
A Kassen, Asger Jorn, Bertel Thorvaldsen, Christian Falsnaes, Danh Vo, Elmgreen & Dragset, Goodiepal, Henning Christiansen, Ingen Frygt, Kirsten Astrup, Solvognen, TOVES.
Kurateret af:
Birgitte Kirkhoff Eriksen, Museumsdirektør.
Fernisering:
D. 7. september 2017 kl. 17–19. Alle er velkomne!
Baggrund:
Hvad er værdien af kunst og kultur for samfundet og for det enkelte menneske? Det er et uudtømmeligt spørgsmål, som optager mange kulturinstitutioner og kunstnere.
"Det er selvfølgelig meget vanskeligt at måle kunst og kultur. Betyder det så, at det ikke giver mening? Det mener jeg ikke. For i dagens samfund, hvor alt skal måles og kvantificeres, går kunsten og kulturen ikke fri. Problemet er, at når kvantificeringen tager over, er det ofte det, som måles, der bliver målet. Når det er så vanskeligt at måle kunsten og kulturens betydning for os mennesker, så måler vi på det, vi kan, f.eks. økonomiske indikatorer. På den måde bliver målet meget nemt økonomisk vækst, og kulturen bliver et middel." - Forsker i kulturøkonomi og professor ved CBS Trine Bille, i kronik i Politiken.
I citatet ovenfor påpeger professor Trine Bille, at man i dag ikke kan undgå, at kunsten og dens virkninger skal måles for at den kan demonstrere sin relevans og legitimere sin berettigelse. Men hvis man kun måler på de økonomiske faktorer, overser man nogle af de centrale værdier i kunsten. Disse kunstneriske værdier – de store æstetiske oplevelser, det nye blik på verden eller nye indsigter – er vanskelige at prissætte. For hvad er den økonomiske værdi af et kunstværk, der bliver ved med at kunne give folk kuldegysninger? Eller af et kunstværk, som kan anskueliggøre en samfundsproblematik, så den kan mærkes eller frembringer en ny indsigt i vores samtid?
Problemerne ved at vurdere noget så abstrakt som den mening kunst producerer hos den enkelte, er et stort og vanskeligt emne. Men spørgsmålet om kunst kontra pris er også et spraglet morads, der er helt centralt for kunsten, og dermed også er et tilbagevendende tema, som kunstværker til stadighed beskæftiger sig med. Det er emnet, som ligger til grund for udstillingen Sæt pris på kunsten, der fokuserer på kunstens egen økonomi og værdi. Udtrykket ‘at sætte pris på noget’ fletter betydningsfuldhed og økonomisk prissætning sammen. Herved illustreres det, hvor indlejret den økonomiske målestok er i vores sprog og vores tænkning.
Globale økonomier er Museet for Samtidskunsts årstema for 2017. Årets første udstilling Show Me the Money handlede om forbrug, magt og globale økonomier. Sæt pris på kunsten er årets anden udstilling og fokuserer på kunstens egen økonomi og værdi.
Udstillingen Sæt pris på kunsten fungerer samtidig som et refleksionsrum, som kan inspirere og kvalificere værdidebatten op til kommunalvalget i november 2017: hvordan skal kulturen, kunsten og samfundet fremadrettet spille sammen?