Back to All Events

SLIP FESTIVAL 2020


  • SLIP Festival, Svendborg Frederiksø Svendborg, 5700 Denmark (map)
Foto: Asbjørn Sand.

Foto: Asbjørn Sand.

Pressemeddelelse, august 2020

SLIP Festival, der er gratis og publikumsinvolverende, vender tilbage til Svendborg 2.-5. september. Med skateboarding som ramme samles og inspireres unge til at bygge og dermed undersøge verden gennem kunsten og det at arbejde sammen og have det sjovt.

En helt ny skaterampe der er formet som en bølge står og skinner i solen med sin spejlblanke betonoverflade, og på rampen kører børn og voksne efter tur frem og tilbage. Rampen er bygget i juli som første del af skatefestivalen SLIP, hvor lokale unge hjalp professionelle specialister fra det skaterdrevne firma FSR Beton, som har specialiseret sig i betonskateparker. Den nye rampe på Frederiksø er permanent. Den er det første færdige element, som indgår i projektet Fremtidens Havn, hvor den ligger som en glimtende modsætning til den slidte asfalt omkring rampen. Området bliver renoveret netop nu og skal stå færdigt i sommeren 2021, hvor skaterampen vil være et centrum af aktivitet i området. Det er sjældent, at man som udenforstående voksen har en lejlighed til at være nysgerrig overfor teenagere, men her er muligheden, fordi rampen ligger midt i Svendborgs nye udendørs opholdsområde.

Foto: Asbjørn Sand.

Foto: Asbjørn Sand.

Foto: Asbjørn Sand.

Foto: Asbjørn Sand.

Pigeskatere giver et stærkt fællesskab
SLIP Festival foregår igen i år i Rundbuehallen på Frederiksø i Svendborg fra 2.-5. september, hvor rampen også kan skates. Festivalen bruger skateboarding til at samle mennesker på tværs af aldersgrupper, køn, etnicitet og andre skel, ved at afholde en række workshops, hvor byggeriet af betonrampen var den første.

”Fordi vi har en fælles interesse og brænder for at skate, kan vi samle nogle mennesker, der ikke normalt mødes. Når man skater, kan man sagtens være venner, selvom man er 12 og 42, eller kommer fra forskellige samfundsgrupper. Der har altid været mange forskellige slags mennesker i skateboarding, som falder uden for de traditionelle foreningsaktiviteter, men har brug for at brænde energi af. De sidste par år er det fællesskab blevet stærkere, fordi der er kommet mange flere piger med,” siger medarrangør Asbjørn Sand.

Foto: Asbjørn Sand.

Foto: Asbjørn Sand.

Foto: Asbjørn Sand.

Foto: Asbjørn Sand.

Foto: Asbjørn Sand.

Foto: Asbjørn Sand.

Fra d. 2.-5. september er der forskellige workshops med bl.a. pigeskate-gruppen Pushing Daisies, udsmykning af håndlavede skateboards med Banzi Skateboards og to kunstnerworkshops. Billedkunstner Hartmut Stockter bygger et værk af genbrugsmaterialer, der viser, hvilket bydyr, man deler karaktertræk med og billedkunstner Jesper Aabille opfører sin kunstaktion Let’s Make Pizza, hvor 100 deltagere får mulighed for at lave en pizza i hans hjemmebyggede pizzaovne af olietønder. Det hele handler om at være sammen, og netop derfor afholdes der også langbordsmiddag inde i hallen i samarbejde med Q Catering.

Foto: Asbjørn Sand.

Foto: Asbjørn Sand.

Foto: Asbjørn Sand.

Foto: Asbjørn Sand.

Foto: Asbjørn Sand.

Foto: Asbjørn Sand.

Unge får medejerskab
Under SLIP Festival inviteres unge med ind i en professionel byggeproces, og får dermed både konkrete færdigheder, motivation og inspiration til at tænke videre, og en følelse af ejerskab over det, der bygges, både over betonrampen, som allerede står klar, og over de ramper, som den svendborgensiske skateboardiværksætter Keld Aabjørn bygger i løbet af sin workshop. Efter festivalen flyttes hans træramper ud til tre forskellige steder i lokalområdet.

Inden for rammerne af myndighedernes anbefalinger i forbindelse med COVID-19 vil der være fri adgang for alle til festivalens faciliteter og aktiviteter på havnen i Svendborg.

Foto: Asbjørn Sand.

Foto: Asbjørn Sand.


Program

Hallen er åben onsdag 10-20, torsdag 10-19, fredag og lørdag 10-22.
Alle dage kan der skates i Rundbuehallen og på den nye betonrampe.

Onsdag:

  • Kl. 14-16: Workshop: Byg skateramper med Keld Aabjørn.

Torsdag:

  • Kl. 14-16: Workshop: Byg skateramper med Keld Aabjørn.

  • Kl. 14-16: Workshop: Bydyr med billedkunstner Hartmut Stockter.

  • Kl. 19.30-21: Talk: Asbjørn Sand fortæller om fotobogen SLIP hos fotoskolen Kalejdoskop.

Fredag:

  • Kl. 14-16: Workshop: Byg skateramper med Keld Aabjørn.

  • Kl. 14-16: Workshop: Bydyr med billedkunstner Hartmut Stockter.

  • Kl. 17.30-20: Langbordsmiddag med Q Catering (skal bestilles på forhånd).

Lørdag:

  • Kl. 10-12: Workshop: Udsmyk skateboards med Banzi
    (alle er velkomne, men de 20 der får gratis boards er allerede fuldt booket).

  • Kl. 12-14: Workshop: Skate med Vic’s Skateskole.

  • Kl. 12-16: Workshop: Let’s Make Pizza med Jesper Aabille.

  • Kl. 16-18: Workshop: Pigeskate med Pushing Daisies.

  • Kl. 17.30-20: Langbordsmiddag med Q Catering (skal bestilles på forhånd).


Foto: Asbjørn Sand.

Foto: Asbjørn Sand.

Foto: Asbjørn Sand.

Foto: Asbjørn Sand.

Foto: Asbjørn Sand.

Foto: Asbjørn Sand.

Bag projektet er:
Stine Kähler, projektleder, Svendborg.
Therese Maria Gram, kunstproducent.
Asbjørn Sand, fotograf og producent.

Læs mere om festivalen og de forskellige aktiviteter her: www.slipfestival.dk.
Følg desuden projektet på Instagram og Facebook.

SLIP Festival er generøst støttet af Statens Kunstfond, Foreningen Roskilde Festival, Kulturministeriets pulje til kunstneriske sommeraktiviteter i Danmark, 3F Sydfyn, Svendborg Kommune og Den Nationale Platform for Gadeidræt med støtte fra Nordea-fonden.

Earlier Event: September 1
INDBLIK #1: AMALIE SMITH
Later Event: September 3
GRUPPEUDSTILLING "UKURANT OBJECTS"