Back to All Events

MARTIN CREED "HALF THE AIR IN A GIVEN SPACE"


  • Trekantaområdet, Jylland (map)
Martin Creed, Work No. 329, Half the air in a given space, 2004, © Martin Creed. All Rights Reserved, DACS/Artimage 2018.

Martin Creed, Work No. 329, Half the air in a given space, 2004, © Martin Creed. All Rights Reserved, DACS/Artimage 2018.

Pressemeddelelse, juni 2018

Trekantområdet præsenterer
Martin Creeds første soloprojekt i Danmark

Det er med stor glæde, at vi kan præsentere Martin Creeds kunstinstallation Half the Air in a Given Space på tre centrale steder i Trekantområdet fra d. 24. august til 2. september 2018 nemlig: Fredericia Banegård, Vejle Rådhus og Kolding bibliotek. Den britiske kunstner har gennem sin 30-årige karriere vundet stor international anerkendelse og fik i 2001 overrakt den prestigefyldte Turner Prize. I sin kunstneriske praksis forvandler Creed ofte hverdagsobjekter til overraskende og humoristiske betragtninger over vores eksistens og hans værker interagerer med både mennesker og steder. Hans humorfyldte og tankevækkende værker har gjort ham til et af de største navne på den internationale samtidskunstscene.

Martin Creed, Work No. 210, Half the air in a given space, 1999 © Martin Creed. All Rights Reserved, DACS/Artimage 2018.Photo: Marcus Leith & Andrew Dunkley.

Martin Creed, Work No. 210, Half the air in a given space, 1999 © Martin Creed. All Rights Reserved, DACS/Artimage 2018.
Photo: Marcus Leith & Andrew Dunkley.

Half the Air in a Given Space er en rumlig installation, der aktiverer de besøgende og gør kunsten til en kropslig oplevelse. I Half the Air in a Given Space, fyldes et rum med balloner svarende til halvdelen af rummets kubikmeter. En simpel instruks med en betydelig effekt, da man i de ballonfyldte rum inviteres til at fortabe sig og finde sin egen vej rundt. Creeds værk rummer en kombination af lethed og dybde, samt plads til leg, humor og eftertanke, der giver værket en umiddelbar appel. I Trekantområdet vises Half the Air in a Given Space på tre centrale steder, der alle står udenfor en kunstinstitutionel sammenhæng, nemlig billetsalget på Fredericia banegård, på Kolding Bibliotek og i byrådssalen på Vejle rådhus. Installationens udtryk vil variere afhængigt af stedets karakter og den arkitektur, der sætter rammen. Også farven på ballonerne bliver specifikt valgt til den enkelte bygning hvilket vil skabe tre forskellige og udtryksfulde værker. De tre værker vil tilsammen bestå af 18.500 balloner.

Værkerne er af kurateret af Creator Projects


ÅBNINGSTIDER:

Fredericia Banegård: d. 24.08- 02.09 kl. 11.00-20.00.
Kolding Bibliotek: d. 24.08- 02.09 kl. 8.00-21.00.
Vejle Rådhus: d. 28.08- 02.09. kl. 12.00-20.00.


KUNSTNEREN MARTIN CREED

Martin Creed er født i 1968 i Wakefield, England og voksede op i Scotland og England. Creed er uddannet fra Slade School of Fine Art, London, 1986-90 og har boet og arbejdet i London siden. Kunstneren har gennem sin karriere vundet stor international anerkendelse. 

Martin Creed. Press photo.

Martin Creed. Press photo.

Martin Creed har udstillet på en lang række institutioner verden over.

Seneste udstillinger og projekter tæller 'Martin Creed: ARTIST ROOMS', Harris Museum and Art Gallery, Preston, England (2017); ‘SAY CHEESE!’ Museum Voorlinden, Wassenaar, The Netherlands (2017); 'Martin Creed', Galerie im Taxispalais, Innsbruck, Austria (2017);  'Work No 2630: UNDERSTANDING', Brooklyn Bridge Park, New York, NY (2016); 'Martin Creed. The Back Door', Park Avenue Armory, New York NY (2016); 'What You Find', Hauser & Wirth, Somerset, England (2016); Kunstverein Heilbronn, Heilbronn, Germany (2015); 'Martin Creed. What's the point of it?', Hayward Gallery, London, England (2014); Hauser & Wirth and Gavin Brown's enterprise, New York NY (2013); The Warhol, Pittsburgh PA (2013); 'Work No. 202', National Gallery of Canada, Ottowa, Canada (2012); and Museum of Contemporary Art, Chicago IL (2012).


KULTURREGION TREKANTOMRÅDET

Kunstprojektet er del af et ambitiøst samarbejde mellem syv kommuner, der med den anerkendte kunstner Martin Creed ønsker at bringe international kunst til Trekantområdet. Kulturregion Trekantområdets kommuner tæller Billund, Fredericia, Haderslev, Middelfart, Kolding, Vejen og Vejle.

I forbindelse med Trekantområdets årlige festuge præsenterer vi Martin Creed og hans storslåede værk Half the Air in a Given Space tre centrale steder. Ved at vise et internationalt anerkendt værk i storformat vil Trekantområdets kulturtilbud styrkes gennem attraktive kunstoplevelser.

Martin Creed, Work No. 247, Half the air in a given space, 2000 © Martin Creed. All Rights Reserved, DACS/Artimage 2018.

Martin Creed, Work No. 247, Half the air in a given space, 2000 © Martin Creed. All Rights Reserved, DACS/Artimage 2018.

CREATOR PROJECTS

Creator Projects er et kunst- og kulturbureau, hvis ambition det er, at skabe nytænkende kunstprojekter i Danmark og udlandet. Creator Projects arbejder internationalt med kunst som en ressource gennem tætte samarbejder med kunstnere, offentlige instanser, institutioner, virksomheder og private aktører. Creator Projects kuraterer udstillinger, faciliterer midlertidige og permanente kunstprojekter samt tilbyder strategisk og kunstfaglig rådgivning. Creator Projects er et team af engagerede kuratorer og kunstfaglige konsulenter, og vores arbejde er baseret på en solid faglighed, mangeårig erfaring og et stort nationalt og internationalt netværk. Creator Projects er grundlagt af nuværende direktør for Copenhagen Contemporary, Marie Nipper, sammen med tidligere direktør for CHART Art Fair Simon Friese. Creator Projects drives til daglig af grundlægger og direktør Simon Friese.

Earlier Event: August 23
OLLI KERÄNEN & BIBA FIBIGER "INTERIOR"
Later Event: August 24
GRUPPEUDSTILLING "THE STAR SHOW" 📷