Back to All Events

GRUPPEUDSTILLING "DENNE UNIVERSETS MAVE"


  • Kunsthal ved siden af, Svendborg Frederiksø (Bygning 18 A) Svendborg, 5700 Denmark (map)
“Denne universets mave.“ Foto: Kunsthal ved siden af.

“Denne universets mave.“ Foto: Kunsthal ved siden af.

Pressemeddelelse, september 2019

Denne universets mave tager sit udgangspunkt i spekulativ fiktion. Fortællinger skaber virkeligheden. Verden er formet og formes bestandigt af de beretninger, vi videregiver til hinanden.

Således er sprog og billeder intimt forbundet med udøvelse af magt: Historiefortælling kan være et våben, en erobringsteknik. Derfor er vi nødt til at være opmærksomme på, hvilke historier og billeder, vi bringer i cirkulation. Vi ønsker at flytte blikket fra jægeren mod samleren.

Særligt vigtig i denne forbindelse er den amerikanske forfatterinde Ursula K. Le Guins’ programtekst mod det herkulisk-prometeiske narrativ, “Bæreposeteorien om fiktion”. Denne universets mave ønsker at fremme historier, der giver bud på alternative livsformer og teknologier, og samtidig genforhandle det der allerede eksisterer. Historier der foregår i fortiden, nutiden, fremtiden, eller i en parallelverden. Som Le Guin skriver; “Det er en mærkelig realisme, men det er også en mærkelig virkelighed.”

“Denne universets mave.“ Foto: Kunsthal ved siden af.

“Denne universets mave.“ Foto: Kunsthal ved siden af.

“Denne universets mave.“ Foto: Kunsthal ved siden af.

“Denne universets mave.“ Foto: Kunsthal ved siden af.

Deltagende kunstnere:
Albin Werle, Anders Davidsen, Anný Djurhuus Øssursdóttir, Benn Malca, Frederik Exner Carstens og Rasmus Daugbjerg, Hannah Amalie Nielsen & Sabitha Sofia Söderholm, Hedvig Tygstrup Greiffenberg, Kaja Lahoda, Louise Hammer Mouritzen, Olga Kristine Stage, Kinga Bartis, Simin Stine Ramezanali, Vibe Kilde.

Udstillingen Denne universets mave er kurateret i set amarbejde mellem Kunsthal ved siden af og kunstnerne Anný Djurhuus Øssursdóttir, Kaja Lahoda og Vibe Kilde.

Fernisering og efterfest: Lørdag d. 21. september, kl. 15-24 | Facebook event
Udstillingsperiode: 21. september - 11. oktober 2019.
Åbningstider: Fre: kl. 15-18, lør: kl. 12-16, eller efter aftale (kunsthalvedsidenaf@gmail.com).

“Denne universets mave.“ Foto: Kunsthal ved siden af.

“Denne universets mave.“ Foto: Kunsthal ved siden af.

Om Kunsthal ved siden af
Kunsthallen har til huse i en ældre industribygning på Svendborg Havns værfts ø, Frederiksøen. Det er en stor rå udstillingshal på ca. 300 kvm på 1. salen. Kunsthallen har fokus på den mangfoldige og eksperimenterende samtidskunst og ønsker at præsentere et bredt og varieret spektrum af solo- og gruppeudstillinger af høj kunstnerisk kvalitet. Kunsthal ved siden af, udspringer af ved siden af/udstillingsrum der har eksisteret siden december 2014.

Earlier Event: September 21
FFTN "A PRINCESS DOESN'T (GIVE A) SHIT*"