Back to All Events

CHRISTIAN BANG JENSEN "KORRESPONDANCER"


  • TEGN: Artspace, Jyderup 12 Slagelsevej Jyderup, 4450 Denmark (map)

Korrespondancer viser et udsnit af en løbende undersøgelse, hvor billedmateriale fra gamle bøger, løsrevne sætninger, brudstykker af lærdom og akvarel bruges til at konstruere collager.

Konstruktionen prøver igennem sammenstillinger at lede efter nye forbindelser og andre læsninger af vores virkelighed. Materialet, de gamle billeder, er en genvej eller omvej til en materiel undersøgelse af hvordan billeder og deres kontekst skaber vores virkelighed. Det kan sammenlignes med hvordan stjernetegn består af tilfældige forbindelser imellem punkter og hvordan det er muligt for forskellige kulturer og mennesker at se forskellige tegn.

Korrespondancer er et udtryk for en ældre kategoriseringsform brugt af lærde i gamle dage til at forstå og påvirke verden. En specifik planet eller ugedag vil korrespondere til en bestemt farve, plante, tal, metal osv. Forudsætningen for teorien om korrespondancer er en forbindelse og gensidig afhængighed imellem tingene i vores verden og aspekter som ligger på dens tærskel.

Christian Bang Jensen (f. 1983) er uddannet fra Det Fynske Kunstakademi og har en MFA fra Kunsthøjskolen i Malmø. Han arbejder tværmedielt, men ofte skulpturelt eller installatorisk, med fokus på korrespondencer imellem materiale og betydning. Arbejdet er ofte sammensat af forskellige elementer og tager ofte form som en slags udvidede collager. Hans arbejde kredser om en undersøgelse af kulturel appropriation, mytologi og historie.

Fernisering: Fredag d. 9. juni, kl 17-20.
Sted: TEGN: Artspace, Slagelsevej 12, Jyderup.
Udstillingsperiode: D. 9/6 – 25/6, 2017.
Åbent: Hver tirsdag fra 16:30-17:00.
Ellers efter aftale via: Tegnartspace@gmail.com

Earlier Event: June 9
KÅRE L. R. FRANG "A HIGH-END IMAGE"
Later Event: June 10
DOCUMENTA 14 KASSEL