Back to All Events

OPEN CALL: KUNSTNERNES EFTERÅRSUDSTILLING (KE19)


  • Den Frie Udstillingsbygning, København Oslo Plads 1 København Ø, 2100 Denmark (map)
OpenCall-KE19.

OPEN CALL TIL KE19

Kunstnernes Efterårsudstilling (KE) er en censureret udstilling for samtidskunst, og blev dannet i 1900 som et alternativ til Charlottenborgs Forårsudstilling, der på det tidspunkt kun antog værker fra akademistuderende. Siden 1900 har Efterårsudstilling levet som en demokratisk foranstaltning og en døråbner ind til den professionelle kunstverden, idet alle kan få deres værker professionelt kunstfagligt bedømt uafhængigt af netværk og baggrund. I mere end 100 år har Den Frie Udstillingsbygning, med få undtagelser, huset Kunstnernes Efterårsudstilling. I forbindelse med udstillingen afvikles et eventprogram med arrangementer af både kunstnerisk-, formidlende- og kunstfagligt udviklende karakter – Antagede værker, i egnede formater, kan indgå i årets eventprogram, f.eks performances eller tidsbaserede værker.


ÅRETS CENSORPANEL

Alle indsendte værker vurderes af et professionelt kunstfagligt panel bestående af:

  • Vibeke Mejlvang, fra Hesselholdt & Mejlvang (Billedkunstner, DK)

  • Peter Land (Billedkunstner, DK)

  • Larissa Sansour (Billedkunstner (PS/DK)

  • John Kørner (Billedkunstner, DK)

  • Maria Kjær Themsen (Kunstkritiker/Kurator, DK).

KE-PRISEN

KE-prisen består i år af en ekstern udstillingsmulighed på udstillingstedet SixtyEight Art Institute i løbet af foråret/sommeren 2020. Én eller flere antagne kunstnere eller kunstnergrupper på årets Efterårsudstilling inviteres til at udstille i nye rammer, kurateret af SixtyEight Art institute.

CCA ANDRATX-PRISEN

CCA Andratx-prisen blev stiftet af Jacob og Patricia Asbæk i 2011. Blandt årets antagne værker vælger Patricia Asbæk en kunstner, som hun vil støtte i dennes karriere. Kunstneren tildeles et måneds ophold med eget atelier på kunstnerrefugiet CCA Andratx på Mallorca.


Ansøgningsperiode: D. 13.-27. september, 2019.
Fernisering: D. 1. november, 2019.
Udstillingsperiode: D. 2.-17.november, 2019.
Adresse: Den Frie Udstillingsbygning, Oslo Plads 1, 2100 København.

Earlier Event: September 3
KUNSTSCENEN LUKKER: CLOSE CALL