0
0
Back to All Events

INDDRAGELSESMØDE OM KØBENHAVNS SORTERING AF GENBRUGSTRÆ #2

  • Econet (Hal L 2300), København Kraftværksvej 27 København S, 2300 Denmark (map)

Kære genbrugstræ-interesserede,

I forbindelse med Københavns Kommunes ønske om optimering af genbrug af træ, inviteres du/I til at deltage i det 2. inddragelsesmøde om den fremtidige sortering af træ fra genbrugsstationer.

Mødet afholdes mandag d. 19. februar kl. 9 i Econets sorteringshal på Kraftværksvej 27, Hal L 2300.

Målet for mødet er at få jeres inputs til optimal sortering af træ fra genbrugspladser for at sikre mulighed for genbrug. Det vil ske ud fra en besigtigelse af fire trælæs sorteret i fem testfraktioner. Det foregående møde gav inputs til en alternativ sortering, som nu er afprøvet og som skal revideres.

Mødet er jeres chance for at give inputs til, hvordan træ sorteres fremadrettet og dermed have mulighed for at optimere kvaliteten af det træ, som I kan bruge i jeres produktion og videresalg i fremtiden.

Vi håber meget, at du/I har mulighed for at deltage. 
Giv gerne en tilbagemelding til amu@lendager.com senest fredag d. 16. februar. 


Første besigtigelse har ført til følgende fraktioner, som nu skal revideres:

1) Plug'n'play: Alt træ der kan genbruges direkte
(ikke ødelagt, både behandlet og ubehandlet, massivt og ikke-massivt uden søm og skruer).

  • Behandlet (Malet, lakeret) massivt over 1 meter.
  • Ubehandlet massivt over 1 meter.
  • Plader (spån, mdf, finer) over 0,5x0,5 m2.
  • Malet småtteri, under 1 meter.
  • Umalet småtteri, under 1 meter.
  • Ubeskadigede brugsgenstande til direkte genbrug.

2) Kræver forarbejdning: Træ med søm og skruer, lim eller flækket.
Træ der kan beskæres og genanvendes.

  • Malet massivt over 1 meter.
  • Umalet massivt over 1 meter.
  • Plader (spån, mdf, finer, melanin) over 0,5x0,5 m2.
  • Behandlede (malet, lakeret) brædder.
  • Ubehandlede brædder.
  • Trykimprægneret over 1 meter.

3) Genanvendelse: Alt træ under 1 meter med søm og skruer, ødelagt træ (som ikke kan skæres til).

4) Forbrænding:

  • Imprægneret træ under 1 meter
  • Ødelagt mdf
  • Træ der ikke kan skæres til (fx hult)
  • Vådt træ
  • Dør- og vinduesrammer.

5) Andet: Alt der ikke er træ, ødelagte brugsgenstande og lignende.